Arbejdsdeling på tværs af grænser

- Paper om globale værdikæder vinder pris i USA

16/04/2008

Paper om globale værdikæder vinder pris i USA

Professorerne Bent Petersen og Torben Pedersen fra Center for Strategi og Globalisering har modtaget prisen for bedste konference-paper på en konference i Philadelphia i USA.

Paperets titel er ”Is there a Trend Towards Global Value Chain Specialization? An Examination of Cross-Border Sales of US Foreign Affiliates”.

- Det handler om globale værdikæder. Vi har kigget på, om der er en tendens til en stigende international arbejdsdeling i multinationale selskaber – i dette tilfælde amerikanske selskaber. Et typisk eksempel er, at det multinationale selskab har produktion i Kina, IT-aktiviteter i Indien og forskning og udvikling i USA. Den almindelige antagelse er, at virksomhederne i stigende grad

outsourcer på tværs af grænser, siger Bent Petersen og uddyber:

- Det hænger ikke mindst sammen med, at det er blevet nemmere at koordinere aktiviteter over store afstande, fordi man kan kommunikere over nettet. Samtidig er transportomkostninger generelt faldet betydeligt, og tidligere lukkede økonomier har i stor udstrækning afviklet handels- og investeringsrestriktioner.

De to CBS-professorer har skrevet artiklen sammen med med Sjoerd Beugelsdijk fra Nijmegen School of Management fra Holland.

Konferencen var arrangeret af Fox School of Management, Temple University og Fuqua School of Business, Duke University.

Læs mere om konferencen her.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 21/04/2008