Best practise inden for uddannelsesområdet
CBS fremhævet for god kvalitetsudvikling på international workshop
Det schweiziske center for akkreditering og kvalitetssikring for universiteter (OAQ) har for nyligt afholdt den internationale workshop: ”Internal quality assurance at higher education institutions. Requirements and good practices”.
CBS var inviteret som eksempel på best practice indenf or kvalitetsudvikling af uddannelser i Europa. Lektor og seniorkonsulent fra CBS Learning Lab, Claus Nygaard, fortalte om CBS' arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling som en bottom-up proces, hvor fagansvarlige, studienævn og studerende er tæt knyttet til udviklingsprocessen. "Jeg lagde specielt vægt på de områder, som CBS blev hædret for, da vi i maj 2005 blev kåret for at have det bedste kvalitetsudviklingsarbejde blandt de nordiske universiteter", forklarer han.
Flere aktiviteter på CBS blev specielt godt modtaget
-
udarbejdelsen og den igangværende implementering af en læringsstrategi for CBS
-
adjunktuddannelsen i undervisnings- og pædagogiske kompetencer
-
Det Pædagogiske Udvalgs evalueringskatalog