CBS-professor skal være med til at sikre innovation og værdiskabelse

- Professor Karlheinz Kautz udpeget til Det Norske Forskningsråds programkomité

13/02/2009

Professor Karlheinz Kautz udpeget til Det Norske Forskningsråds programkomité

Professor Karlheinz Kautz fra Institut for Informatik bliver medlem af det norske Forskningsråds programkomité for Kernekompetence og Værdiskabelse I IKT (Information and Kommunikationsteknologi). Formålet med forskningsprogrammet, der kører frem til 2014 og som i 2009 alene har et budget på ca. 150 mio. norske kroner, er at styrke fundamental og tværfaglig kompetenceudvikling af IKT i Norge inden for områder, der er af særlig betydning for den fremtidige udvikling af handel og erhverv. Samtidig skal forskningsmidlerne sikre innovation og værdiskabelse i den norske IKT-sektor samt innovativ brug af IKT i samfundet.

Kernekompetence og Værdiskabelse i IKT (Kjernekompetanse og verdiskaping i IKT (VERDIKT))

VERDIKT finansierer projekter, som skal gøre Norge til et foregangsland indenfor IKT-udvikling og anvendelse af IKT-baseret teknologi. Programmet er rettet mod næringslivet, universitets- og højskolesektoren og forskningsinstitutterne.

Fokusområder

Informationsforvaltning; kommunikationsteknologi og infrastruktur; sikkerhed; samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle udfordringer.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 13/02/2009