CBS ranket som nummer 27 på Financial Times European Business Schools 2006

Position som førende business school slået fast

04/12/2006

Position som førende business school slået fast

I dag offentliggør Financial Times deres liste over de 55 bedste business schools i Europa – og CBS indtager en 27. plads. Rankingen er baseret på performance inden for en bred vifte af områder omfattende kvaliteten af både daguddannelser og executive MBA samt en vurdering af forskningens kvalitet.

Fra en 37. til en 27. plads

”I forhold til sidste års ranking er CBS gået fra en 37. plads til en 27. plads og placeres på listen som en af de førende skoler i Skandinavien kun overgået af Stockholm School of Economics. Det glæder mig utroligt meget at se, at vores internationaliseringsstrategi bærer frugt, og at CBS nu har cementeret sin position som førende i Skandinavien,” udtaler rektor Finn Junge-Jensen.

Rankingen er en samlet ranking af MBA 2006, EMBA 2006, European Masters in Management 2006 og Executive Education 2006.

Bl.a. kandidaternes lønniveau, lønstigning efter endt uddannelse, beskæftigelse, karriere, international mobilitet, undervisernes kvalifikationer, andel af doktorgrad, international profil, omfang og kvalitet af publikationer er nogle af de kriterier, som CBS er blevet vurderet på.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 13/08/2007