Faglige seminarer ved æresdoktorerne
Hør professorerne Antonio Damasio, John Leslie King og Peter Nolan
CBS har i 2009 udnævnt seks nye æresdoktorer. Professor Charles F. Sabel fra Columbia Law School og professor Oliver Hart fra Harvard University blev præsenteret i forbindelse med forårets årsfest, hvor de holdte oplæg.
Tirsdag den 2. juni kommer professor Antonio Damasio fra University of Southern California, professor John Leslie King fra University of Michigan og professor Peter Nolan fra University of Cambridge til CBS for at holde faglige seminarer.
Fra kognitive hjernefunktioner til Kinas konkurrenceevne
En stor del af Damasio’s arbejde er koncentreret omkring følelser og har revolutioneret vores opfattelse af den rolle, som emotionelle processer spiller i forhold til mere bevidste kognitive hjernefunktioner.
John Leslie King har formået at bygge bro mellem informationssystemer på den ene side og økonomi og andre samfundsvidenskaber på den anden i sit arbejde som hhv. tidsskriftsredaktør, rådgiver i the National Science Foundation og the Social Science Research Council.
Endelig holder Peter Nolan oplæg under titlen “Chinese Industry and the Challenges of Globalization”. Financial Times har tidligere skrevet: Når det gælder forskning i kinesiske virksomheders muligheder for at blive konkurrencedygtige på globalt plan ved Peter Nolan mere end nogen anden – også kineserne.
Professor emeritus Zygmunt Bauman fra University of Leeds er også udnævnt til æresdoktor, men det er desværre endnu ikke lykkes at arrangere et oplæg med ham.
Læs mere om de enkelte faglige seminarer
Antonio Damasio
John Leslie King
Peter Nolan