Filosoffen, Forfatteren og Fremtidskvinden
Om temaet
Ord og tanker om de store begreber i tilværelsen kommer vrimlende, når P1 i programserien Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’ inviterer lytterne indenfor i de store ords verdener.
Fri ordleg
I otte udsendelser vil begreberne lykke, tro, magt, fællesskab, ansvar, sandhed, frihed og kærlighed blive vendt og drejet af filosoffen Ole Fogh Kirkeby, forfatteren (og ex-reklamemanden) Knud Romer og fremtidsforskeren Anne Skare. De tre gæster deler ud af deres livsvisdom i en filosofisk leg, hvor ordene og tankerne er frie. Værten præsenterer de tre medvirkende for citater og billeder, som de skal forholde sig til, og undervejs i samtalen opstår der nye og overraskende ind- og udfald på baggrund af gæsternes faglige viden og deres konkrete, personlige oplevelser.
Filosofi med spræl og dybde
- Alt for ofte bliver filosofi associeret med meget højtravende diskussioner om Kant og Jung. Men den energi og dynamik, der opstod i studiet mellem den tænksomme ældre filosof, den yngre fremtidskvinde og den kontroversielle forfatter viser, at filosofi også kan serveres på en anderledes og sprælsk facon, siger programmets vært Jesper Dein, som har tilrettelagt programmerne sammen med Susanna Sommer. Hun tilføjer:
- Da vi optog udsendelserne, var det som at være med til et virkelig vellykket middagsselskab, hvor samtalen på et nanosekund hopper fra Hellerup som glutenfrit område, og hvorfor hunde hedder Trofast, til det absolut onde og skabelsesberetningen. Så man bliver tvunget til at tænke helt nyt.
Programmerne med Ole Fogh Kirkeby, Anne Skare Nielsen og Knud Romer vil kunne høres på følgende tidspunkter:
24. december
1:8 (Tema:Længsel) sendes 11:30, 21:30 og 03:10
2:8 (Tema:Moral) sendes kl 19:33 og 03:22
25. december
3:8 (Tema:Ondskab) sendes 11:33 og 21:30 og 03:10
4:8 (Tema:Forførelse)sendes kl 10:37 og 12:15
26. december
5:8 (Tema:Troskab) sendes 18:30
27. december
6:8 (Tema:Skønhed) sendes 17:10
28. december
7:8 (Tema:Håb) sendes 12:15 og 00:05
8:8 (Tema:Skabelse) sendes 20:03
Du kan desuden høre eller genhøre alle otte programmer - klik her