Folkets røst - firmaernes gevinst
Hvorfor nøjes med 10-20 ansatte, hvis du kan få hele verden til at arbejde for dig – gratis.
JAKOB VØLVER
Når X Factor og American Idol sender den ene amatør efter den anden op i kendissfæren, er det ikke blot et udtryk for at flere og flere vil være kendte. Programmerne er i lige så høj grad eksponent for det globale, internetskabte begreb .
I stedet for at bruge penge på at sende en talentspejder ud i ethvert ildelugtende øvelokale, så lokker pladeselskaber og tv-stationer talenterne ud i sollyset ved at stille en præmie i udsigt, som er en brøkdel af den udgift, som det ville have kostet firmaerne at kaste trawl ud i hele verden.
Man vælger de bedste og smider resten ud.
Analogien mellem fænomenet crowdsourcing og American Idol tilhører Volker Mahnke fra Institut for Informatik ved Copenhagen Business School.
»Filosofien bag crowdsourcing er, at ikke alle kloge mennesker i verden arbejder for dig. Med crowdsourcing lader du de kloge komme til dig,« siger Volker Mahnke.
Med internettets udbredelse har flere og flere virksomheder fundet ud af, at verdens befolkning er villige til at udføre et stort stykke arbejde for ingen eller lille betaling.
Knaldede engelske politikere
Crowdsourcing er et globalt fænomen og har formentlig for stedse ændret den måde, som virksomheder kommunikerer med samfundet og kunderne på, mener Volker Mahnke fra CBS.
»Gode idéer bliver altid permanente, og dét her er en rigtig god idé.«
I Danmark har Rådet For Større Færdselssikkerhed lige nu gang i kampagnen Min Hjelm, der benytter crowdsourcing til at designe cykelhjelme, der falder i folkets smag, så flere vælger at passe på hovedet.
I England iværksatte avisen The Guardian for nyligt en systematisk gennemgang af folkevalgte politikers 700.000 udgiftsbilag og via internettet mobiliserede avisen en civil hær, der nåede op på 20.000 frivillige amatørbogholdere. Resultatet af samarbejdet mellem avisen og befolkningen medførte den største politiske skandale i nyere tid og afslørede embedsmisbrug, der fik det engelske system til at vakle.
Hjalp kræftforskning
I USA brugte medicinalvirksomheden Innocyte ifølge Volker Mahnke crowdsourcing, da de i deres kræftforskning stødte på en mur. De vidste ikke helt, hvordan de skulle håndtere deres opdagelse, og involverede derfor molekylære eksperter kloden over. Problemet blev knust.
Lønnen for at løse den slags professionelle problemer ligger mellem 100.000 kr. og 5.000.000 kr., fortæller Volker Mahnke, og siger, at der for virksomhederne er rigtig mange penge at spare ved at crowdsource. Men der er også en anden god bivirkning.
Når flere hjerner sættes i sving, kommer der ikke alene bedre løsninger ud af det – det går også væsentlig stærkere og innovationshastigheden speedes voldsomt op. Og det er en besparelse for virksomhederne.
»Det er ikke altid at selve løsningen er billigere, men søgningen efter løsningen er billigere. Man får hurtigere den gode idé,« siger Volker Mahnke.
Tre firmastrategier
Outsourcing - man lader specifikke virksomheder/personer udføre hele opgaven som en slags underleverandør.
Open source - man lader andre arbejde videre på sit produkt, typisk software, som de kan tjene penge på.
Crowdsourcing - man inddrager masserne, der giver løsningsforslag til et problem.