Den frie organisation - balance mellem passion og storsind

Ny bog fra professor Ole Fogh Kirkebys hånd udkommer 31. august 2009

05/05/2009

Den frie organisation - Balance mellem passion og storsind

Ole Fogh Kirkeby skildrer i denne bog, den idealtilstand, han kalder Den frie organisation.

Den frie organisation udgør et arbejdende fællesskab båret af lidenskab, næstekærlighed, fokus på opgaven og på ens arbejdsindsats. Ingen organisationer fungerer uden engagement, entusiasme og commitment, og det kræver passion. Men passion er ifølge Ole Fogh Kirkeby af væsen erotisk. Derfor har enhver organisation et erotisk niveau. Da eros handler om besættelse, beherskelse, overlevelse og tilfredsstillelse, altså om lyst og smerte, er denne type organisation af væsen strategisk.

Over for det erotiske står det agapaiske, der ikke gør det andet menneske til et middel, men til et mål. Her fokuseres på et generøst, ligeværdigt samvær. Denne dimension har enhver organisation også.

Det erotiske er kropstæt og ofte overgribende. Derfor er det kernen i intimteknologier som coaching og anerkendelse. Agape derimod betegner et sindelag, en grundindstilling til den anden og til fællesskabet. Det er ikke strategisk, men vil den anden for den andens skyld.

Det erledelsens opgave at balancere disse to dimensioner af den frie organisation, den erotiske og den agapaiske, og at udnytte begge potentialer.

Den frie organisation er båret af følgende principper:

• Den frie organisation har en positiv fejlkultur.

• I den frie organisation er det en pligt at lytte.

• I den fire organisationen kerer alle sig om hinandens hele liv.

• I den frie organisation arbejder man på at blive de værdier værdig, som man har valgt ved at praktisere dem omhyggeligt, undrende og skeptisk.

• I den frie organisation forholder man sig som mennesker til hinanden som mennesker.

Læs hvad Lederweb.dk skriver om bogen - klik her

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 29/09/2009