FUHU forskningspris 2009
Professor Majken Schultz, Institut for Organisation, modtager forskningspris og 50.000 kr.
Et af formålene med FUHU’s forskningspris er at gøre de gode eksempler synlige, og prisen gives derfor til forskere, der har publiceret deres arbejde i anerkendte medier. Samtidig skal det kunne dokumenteres, at forskningen har skabt værdi i praksis (fx bedre indtjening, nye produkter, organisatoriske forbedringer, styrkede samarbejdsrelationer og lignende).
Nytænker Lego-gruppens brand-arkitektur
Professor Majken Schultz har gennem årene gennemført forskning inden for områderne: organisationers kultur, identitet og corporate branding.
Majkens forskning er ikke alene blevet publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter, men den har også vundet indpas i værdiskabelsen for danske virksomheder. Et eksempel er Majken Schultz’ arbejde med at nytænke Lego Gruppens brand-arkitektur, samt hendes indsats i udviklingen af nye multifunktionelle corporate branding organisationsformer hos Novo Nordisk.