Konference om Sundhedsledelse på CBS
Hvad gør vi ved sygefraværet på de danske arbejdspladser?
De seneste år har debatten om det stigende sygefravær bølget frem og tilbage – ikke alene i Danmark, men i høj grad også i de øvrige nordiske lande. Derudover er servicesektoren vokset markant og fysisk arbejde er blevet afløst af stillesiddende arbejde.
Tiden er moden til sundhedsledelse på de danske arbejdspladser – et helt nyt begreb, som stammer fra bl.a. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, fra en svensk doktor i virksomhedsøkonomi – og den eneste konkrete virksomhed, som arbejder efter begrebet pt. er Novo Nordisks NovoSund.
”Sygefraværet er stort i Danmark og i de nordiske lande. Nogle af de aktører, der har forsøgt at indkredse og gøre noget ved det store fravær har kunnet dokumentere, at det sundhedsfremmende arbejde kun har den tiltænkte effekt (altså færre sygedage), hvis det ligger i forlængelse af virksomhedens strategiske og ledelsesmæssige arbejde. Ellers har det ringe effekt. Udfordringen er altså at styre og målrette de sundhedsfremmende indsatser og integrere dem med fx ledelse, organisationsudvikling, markedsføring, konkurrencefordele mm. – og det vil blive diskuteret på konferencen SUNDDIALOG, som afholdes 20. april på CBS,” forlyder det fra studenterorganisationen WELL.
Konferencen SUNDDIALOG afholdes af CBS/WELL i samarbejde med Healthy Company og Kommunikationsforum – og søger at afdække hvilken teoretisk viden og hvilke praktiske erfaringer, der eksisterer inden for sundhedsledelse samt hvilke interne og eksterne krav, der vil blive stillet til arbejdet med sundhedsfremme og ledelse på arbejdspladserne i fremtiden.
Tilmelding på
13.00 Velkomst og præsentation af program, v/ Kristian Risager WELL
13.10 Definition – "hvad er Sundhedsledelse?" v/ Kurt Æbelø, Nationalt Center For Sundhedsfremme På Arbejdspladsen
13.50 Case: Erfaringer fra Novo Sund, v/ Elin Schmidt, Nordisk Nordisk
14.20 Pause – netværk - bevægelse
14.50 Sundhedsledelse i et investeringsperspektiv, v/ Karim Buus Drif, Healthy Company Denmark
15.20 Virksomhedens sundhed i et kommunikativt perspektiv, v/ Steffen Lüders, GCI Mannov
16.00 Sundhedsledelse – "Et krav til fremtidens virksomhed?", v/ Johan Peter Paludan, Institut for Fremtidsforskning
16.30 - Afsluttende debat