Ledelskanon er offentliggjort

Professor Majken Schultz fra Institut for Organisation har været med i kanonudvalget

22/01/2009

Professor Majken Schultz fra Institut for Organisation, Copenhagen Business School, har været en af de fem professorer, som har været med til at udvælge 12 bedrifter til Den danske Ledelseskanon, der blev lanceret i januar 2009.

Ledelseskanonen ønsker at rejse debat om, hvordan dansk ledelse har udviklet sig siden 2. Verdenskrig. Hvilke begivenheder har formet udviklingen, og hvilke elementer indgår, når virksomheder og ledere ”lykkes” med at gøre en forskel?

Ledelseskanonen fokuserer ikke på enkelte virksomheder, men på de bedrifter der kendetegner dansk ledelse, og som er eksemplificeret igennem nogle særligt markante cases. Eksempelvis er Idedreven Vedholdenhed illustreret af LEGO Gruppen, imens Roskilde Festival fortæller om evnen til at Samarbejde på Tværs.

Kanonen omfatter både private og offentlige organisationer, store og små virksomheder.

Yderligere informationer om Den danske Ledelseskanon findes på hjemmesiden: http://www.ledelseskanon.dk/index.php

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 22/01/2009