Protreptik - filosofisk coaching i ledelse

Ny bog af Ole Fogh Kirkeby

26/06/2008

Bogen tager udgangspunkt i Aristoteles’ ledelseskoncept og dialogværktøj protreptik.

Den kombinerer en indføring i protreptikkens historie og filosofi med en række konkrete anvisninger i, hvordan lederen og ledelseskonsulenten kan arbejde med filosofisk coaching i organisationen.

Modsat den ledelsesbaserede coaching, der praktiseres i mange organisationer i dag, har protreptikken fokus på værdier og grundholdninger som den væsentlige indgang til konkrete arbejdsmæssige og personlige udfordringer.

Den leder, der evner at aktivere medarbejdernes og egne værdier, genererer et overskud af mening hos medarbejdere og mellemledere, der gør, at de tager ansvar og bliver selvledende.

At udvikle sig i lederrollen, at implementere virksomhedens værdier og at lære andre at lede er blandt lederens største udfordringer i dag. I bogen illustrerer forfatterne, hvordan filosofisk coaching kan hjælpe lederen med at overvinde disse udfordringer og træde i karakter som leder og menneske.

Læs indholdsfortegnelse, forord samt uddrag fra kap 1 på dette link hvorfra bogen også kan købes.

Se film -

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 13/02/2009