The Academy of Management stiller de store spørgsmål

- Hvad ved vi ikke om ledelse og organisation?

08/08/2008

Hvad ved vi
ikke om ledelse og organisation? Det spørgsmål vover hele verdens managementeksperter sig ud i at besvare på The Academy of Managements årsmøde, der i år afholdes i Anaheim i Californien.

Mødet finder sted den 8. -13. august, og med godt 9000 deltagende fra verdens højere læreanstalter er der chancer for, at der bliver fundet et kvalificeret svar.

Igen i år er CBS stærkt repræsenteret. Vi har 35 personer på programmet, og deltager med indlæg i over 50 sessioner. CBS hører således til topskolerne udenfor USA

Årets tema, der hedder ”The Questions We Ask”, kommer til at danne rammen om fem dage med workshops, foredrag og mange andre former for sessions, der har til formål at gå et skridt videre end normalt - der skal ikke blot forskes og besvares spørgsmål, det er også nødvendigt at vide, hvilke områder der endnu står urørte hen.

Fakta om AOM – the Academy of Management:

Dannet 1936

Den største og ældste organisation i verden inden for management

Har over 18.000 medlemmer fra 103 lande

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 13/08/2008