Tiden efter Blair

- sommermøde med Anthony Giddens

06/07/2007

Sommermøde med Anthony Giddens

Den verdenskendte britiske sociolog Anthony Giddens besøger 1. august CBS og giver sit bud på, hvordan New Labour, med Gordon Brown ved roret, fortsat kan forene en økonomisk vækst med social retfærdighed.

Tilhørerne vil også få mulighed for at debattere emner som new public management i den aktuelle kvalitetsreform med Anthony Giddens.

Rådgiver politikere over hele verden

Giddens har haft en dybtgående indflydelse på flere landes politik. Hans råd og vejledning er blevet efterspurgt af flere politiske ledere fra blandt andet Asien, Latinamerika og Australien såvel som USA og Europa.

Hans indflydelse på udviklingen af New Labour i Storbritannien har været skelsættende, ligesom han deltog i de oprindelige Blair-Clinton-dialoger fra 1997 og fremefter.

Sommermødet er arrangeret af CBS og Ugebrevet Mandag Morgen.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 09/07/2007