Vagtskifte på IOA

Institut for Organisation har fået ny institutleder

04/06/2008

Institut for Organisation har fået ny institutleder. Peter Kjær overtog per 1. juni 2008 posten fra Susse Georg, der har været institutleder de seneste fem år.

Peter Kjær er lektor ved Institut for Organisation siden 2000 og har i de seneste 3 år været leder af Center for Health Management. Han har desuden været leder af et nordisk forskningsprojekt om erhvervsjournalistik og virksomheder.

Susse Georg går tilbage til sin stilling som professor med særlige opgaver ved Institut for Organisation, hvor hun bliver tilknyttet Center for Ledelse i Byggeriet. Her vil hun blandt andet arbejde med projekt om bæredygtigt byggeri.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 04/06/2008