Data i borgernes hænder kan forbedre myndighedernes håndtering af epidemier

Politikere og myndigheder har brugt almindelige borgeres datavisualiseringer og grafer til at forbedre indsatsen overfor COVID-19. Foto: Shutterstock 

Af Asbjørn Mølgaard Sørensen aso.slk@cbs.dk

Da COVID-19 i 2020 begyndte at sprede sig i Danmark, satte det gang i en debat på sociale medier. Spørgsmål som: ”Hvordan vil virusset sprede sig? Er restriktionerne for hårde eller for vage? Bør vi anvende ansigtsmasker eller ej?” fik mere og mere opmærksomhed.

I løbet af diskussionerne begyndte visse borgere at analysere de tilgængelige offentlige data - blandt andet via Statens Serum Institut. For at gøre dem mere forståelige, visualiserede de, hvordan COVID-19 spredte sig, og delte deres visualiseringer på Facebook, Twitter og LinkedIn. Og de gjorde et godt stykke arbejde, siger Sine Zambach, adjunkt på Institut for Digitalisering på CBS.

”Borgerne har tydeligvis været en støtte i regeringens kommunikationsindsats. De har påvirket nogle af de vigtige initiativer, regeringen satte i gang. Nogle i kraft af at de var hurtigere end sundhedsmyndighederne. Andre i form af at pege på tidligere underbelyste områder,” siger hun.

Sine Zambach har interviewet 15 af disse ”datavidenskabsborgere” samt politikere og sundhedsmyndighederne om borgernes indflydelse på håndteringen af COVID-19-pandemien til en artikel, som snart udkommer, og som hun præsenterer ved The Digital Summit 2022.

Det var faktisk helt tilfældigt, at Sine begyndte at undersøge disse ”data vigilantes”. Hun opdagede, at der var nogle få folk på Twitter, som ivrigt og detaljeret diskuterede analyserne af COVID-19 data – og ingen af dem var professionelle dataanalytikere. Men de havde nogle meget interessante visualiseringer, og debatten var kvalificeret.

”En var pensioneret biokemiker. En anden var bankøkonom. Så jeg begyndte at spekulere på, om der var flere som dem, og hvor stor indflydelse de mon havde på den offentlige debat og sundhedsmyndighedernes beslutninger.”

Spoiler: Der var flere som dem. Og de havde indflydelse på myndighedernes beslutninger.

”Det er naturligvis svært at vurdere, præcis hvor stor indflydelse disse borgere har haft på sundhedsmyndighedernes indsatser, men det fremgår tydeligt af mine interviews, at beslutningstagerne og myndighederne har set og handlet på de nye perspektiver og datavisualiseringer, som er blevet delt på sociale medier,” udtaler hun.

Og interviewene rummer klare pointer. 

”Dette arbejde viser, at der er et potentiale for at inddrage borgere yderligere i dataanalyser og dermed højne den offentlige debat samtidig med at sundhedsmyndighederne, beslutningstagerne og politikerne understøttes,” siger Sine Zambach.

Slutteligt fremhæver arbejdet også en mangfoldighedsproblematik, når det handler om datavisualisering. 

”De fleste personer, som deler datavisualisering om COVID-19 er højtuddannede, hvide mænd. Vi ved at kvinder og migranter er overrepræsenterede i sundhedssektoren, og derfor kunne det forventes, at de var i tættere kontakt med COVID-19. På den måde mister vi måske nogle væsentlige perspektiver, hvis ikke vi er i stand til at engagere kvinder, migranter og folk med kortere uddannelser i også at dele deres synspunkter,” siger Sine Zambach. 

-

Projektet har arbejdstitlen: ‘Citizen science and public policy-making during the COVID-19 pandemic: Citizen science in action’ og er udviklet i samarbejde med professor Maja Horst fra DTU og professor Alan Irwin fra CBS. 

Projektet er en del af The Digital Tech Summits spor: Sundhedsdata: Kan datavisualiseringer redde liv?