Greenwashing eller reelle mål? Sådan får vi firmaer til at holde deres klimaløfter

Foto: Shutterstock


Klimaforandringerne sker lige nu. Skovbrande i Australien, oversvømmelser i Indonesien og mildere vintre i Europa og USA, der giver flere skadedyr og sygdomme og derved truer vores afgrøder og fødevareforsyning.

Mange virksomheder reagerer på den globale klimakrise ved at skrive om deres ambitioner om at bidrage til en bedre verden ved at arbejde mod at blive ’grønne’, ’bæredygtige’ og endda ’fuldstændig CO2-neutrale’.

Disse hensigter er beundringsværdige og enormt vigtige, hvis vi vil bremse klimaforandringerne. Men hvordan kan vi være sikre på, at virksomhederne holder deres grønne løfter?

Professor Leonard Seabrooke fra Institut for Organisation på CBS udtaler sig om netop dette emne i et nyt essay udgivet i tidsskriftet Samfundsøkonomen:

”Det er afgørende, at vi finder nye måder, virksomheder kan gøre rede for deres miljøbelastning på,” siger han.

Virksomheder skal være mere transparente

Det er nemlig ikke nok, at virksomheder skriver, at de stræber efter at være CO2-neutrale i 2030.

De er nødt til at have en gennemarbejdet og tilgængeligplan for, hvordan de vil nå dette mål, uddyber Leonard Seabrooke på baggrund af sit samarbejde med Richard Murphy, der er leder af Corporate Accountability Network:

”Jeg mener, at vi har brug for en ny standard for klimarapportering, hvor virksomhederforpligter sig til at redegøre for præcis, hvordan de har tænkt sig at blive CO2-neutrale og inkludere prisen i deres regnskaber,” siger han.

Interessenter, investorer og civilsamfundet vil på den måde kunne få adgang til informationer om, hvor bæredygtige virksomhederne i virkeligheden er.

”En ny standard for klimarapportering vil give interessenterne mereinformation, så de bedre kan beslutte, om de vil investere i en virksomhed, samt hvilke virksomheder der har brug for større incitament til at gennemføre ændringer,” forklarer Leonard Seabrooke.

Regnskab er også politisk

Regnskab bliver ofte set som en teknisk detalje og ikke en politisk forpligtelse, men det er en misforståelse, mener Leonard Seabrooke:

”Mere transparent klimarapportering kan bane vejen til at forstå regnskabsførelse som en opmuntring til positiv, social, økonomisk og miljømæssig forandring.

Det giver også virksomheder incitament til at investere i teknologi, der kan hjælpe dem med at nå deres grønne mål,” slutter han.

Du kan læse mere om Leonard Seabrookes forskning på området her.

For mere information kontakt journalist Ida Eriksen