Hvor nem synes du matematiktesten er?

Berlingske skriver i dag, at “CBS-studerende dumper i basal matematik”. Der er et par faktuelle fejl i artiklen.

23/01/2020

Den matematiktest Berlingske henviser til er en screening-test, som bliver anvendt ved studiestart af en underviser i mikroøkonomi for at få en fornemmelse af matematik-niveauet og behovet for frivilligt genopfriskningskursus. Testen er frivillig og fungerer som en god forventningsafstemning for de studerende – og den indeholder i øvrigt mere avanceret matematik end procent- og brøkregning.

Der er derfor ingen som “dumper”, og der er ingen som “bliver sendt” på ekstra matematikkurser, som det fremgår af Berlingske. Det er frivillige onlinekurser og lektiecafeer i løbet af 1. semester og eksamener bestås når man kommer på 2. semester.

Det spiller nok også en rolle, at 70 pct. af nye studerende har haft 1 eller 2 sabbatår. 10-15 pct. har haft 3 eller flere sabbatår før studiestart på CBS. Nogle færdigheder glemmer man, hvis ikke man træner dem.

Tjek den seneste test overfor  - vi har gjort det lidt nemmere for dig, idet svarene står i testen.
 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 02/09/2020