Vil du præsentere dit speciale på Folkemødet?
15/05/2014
Hvert år afleveres ca. 15.000 specialeafhandlinger til bedømmelse på Danmarks otte
universiteter. Langt størstedelen af disse bliver aldrig læst af andre end vejleder og
censor. De mange uformidlede specialeafhandlinger udgør en stor pulje af viden, der kan
gavne samfundet demokratisk, økonomisk, videnskabeligt og socialt, hvis blot de bliver
videreformidlet under de rette omstændigheder.
Med konceptet Specialesalonen vil Ungdomsbureauet og CBS under Folkemødet på
Bornholm kanalisere viden fra en lang række specialeafhandlinger ud i samfundet. Med
et telt på Folkemødet, som ramme for formidlingen, vil 32 nyuddannede kandidater
præsentere deres indsigter og efterfølgende indgå i debat med det fremmødte publikum.
Formatet
Hver oplægsholder har 15 minutter til at præsentere deres specialeafhandling. Hertil
kan der bruges slides eller andre rekvisitter til at understøtte formidlingen.
Afslutningsvist vil en ordstyrer fra Ungdomsbureauet tage imod spørgsmål fra
publikum, som vil danne udgangspunkt for ti minutters videre debat. Alle oplæg på
Specialesalonen bliver professionelt filmet og redigeret, og efterfølgende publiceres
videoerne på en offentlig tilgængelig YouTube-kanal.
Udvælgelsesprocessen
For at holde oplæg på Specialesalonen skal du være nyuddannet kandidat, og have
afsluttet din uddannelse indenfor det seneste år. I udvælgelsen vægtes ansøgerne ud fra
kriterierne: nutidig relevans, karakter og formidlingsevne.
Formidlingsworkshop
For at understøtte formidlingen er Ungdomsbureauet inden præsentationerne vært for
en formidlingsworkshop d. 4. juni, hvor der arbejdes med præsentationsteknikker og fif
til formidling.
Praktisk information
Folkemødet finder sted i Allinge på Bornholm og varer fra torsdag d. 12. juni til og med
søndag d. 15. juni. Ved deltagelse i Specialesalonen får du transport til og fra Folkemødet
refunderet (flyrejser kan dog ikke refunderes). Det har desværre ikke været muligt at
skaffe overnatning på hotel eller hostel i forbindelse med Folkemødet. Overnatning kan
ske gratis i dit eget telt på Folkemødets Ungdomscamp. Alternativt kan man tage ud og hjem samme dag.
Ansøgning
For at komme med på Specialesalonen bedes du senest d. 28. maj kl. 12.00 udfylde
ansøgningsskemaet i nedenstående link. Her skal du angive dine kontaktoplysninger, dit
studie, samt en kort beskrivelse af dit speciale og motivation for deltagelse. Du bedes
også angive, hvis du har særlig ønsker i forhold til, hvilken dag på Folkemødet du ønsker
at holde dit oplæg. Du får svar om du er med senest d. 30. maj.
For yderligere information eller spørgsmål om Specialesalonen kontakt da projektleder
Kenneth Salomonsen fra Ungdomsbureauet på enten telefon 26 62 32 91 eller mail:
Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 17/12/2017