Sådan har skyggebankerne udnyttet COVID-19-krisen

Foto: Nicholas Cappello, Unsplash

Fra marts til december sidste år øgede amerikanske milliardærer deres formuer med over en tredjedel, til en billion dollars, mens millioner af amerikanere oplevede store økonomiske udfordringer.

Ny forskning fra Copenhagen Business School har undersøgt, hvordan de underregulerede amerikanske ”skyggebanker” – herunder kapitalfonde og hedgefonde – har investeret på måder, der genererer profit af andres ulykke, herunder frontpersonale, udsatte virksomheder og hårdt pressede sektorer.

Undersøgelsen fokuserede på finansrapporter og nyhedsdækningen af branchen for at kunne følge skyggebankernes investeringer under krisen samt de af deres investeringer inden krisen, der indvirkede på frontpersonalers sikkerhed og tryghed, da verden blev ramt af coronavirussen.

”Vi kan se, at de økonomisk mest udsatte har båret størstedelen af prøvelserne under pandemien, mens dem med økonomisk kapital har profiteret af både hårdt pressede og opblomstrende sektorer. Skyggebankerne har bidraget til den stigende økonomiske og sociale ulighed under krisen,” siger hovedforfatter Megan Tobias Neely, adjunkt på Institut for Organisation, Copenhagen Business School.

Rapporten er udgivet i journalen, American Behavioral Scientist.

Skyggebankernes indflydelse

Mens den brede befolkning overordnet set er uopmærksom på skyggebankerne, har dette område været en af finanssektorens hastigst voksende siden afreguleringen i starten af 1980’ere. Forskningen viser, at skyggebanker lige siden har spillet en central rolle i udviklingen af virksomhedsledelse, hvor der ofte lægges pres på virksomheder for at skære ned på arbejdsstyrken, lønninger og goder til fordel for aktionærerne.

”Private kapitalfonde investerer i private virksomheder og vil ofte proaktivt påvirke ledelsen,” siger medforfatter Donna Carmichael, Ph.d.-stipendiat i sociologi på London School of Economics and Poltical Science. ”Kapitalfonde, som er en slags privat egenkapital, investerer i iværksættervirksomheder og tilbyder rådgivning til entreprenører. Hedgefonde investerer i både offentlige aktiemarkeder og private virksomheder.”

Sundheds-, dagligvare- og transportsektorerne har været nogle af de hårdest ramte brancher selv inden denne krise. Forfatterne henviser til Eileen Applebaum og Rosemary Batt's centrale forskning for at vise, hvordan private kapitalfonde har medvirket til at skabe de forhold, der i udgangspunktet har gjort frontpersonalet til de mest sårbare. Disse investorer er gået direkte efter det amerikanske sundhedsvæsen, med negative konsekvenser for hospitaler, akutmodtagelser og ambulancer.

”Private kapitalfonde forsøger oftest hurtigt at videresælge virksomhederne og derved investere mindre – eller slet ikke – i ny teknologi, færdigheder, optimering og nødudstyr, herunder beskyttelsesudstyr. Dette har betydet, at sundhedsudgifterne er steget, og at det underbetalte personale har været overbelastet,” siger Donna Carmichael.

”Kvinder, og særligt etnoracialt minoriserede kvinder, udgør en uforholdsmæssig stor andel af de ansatte, som har været udsat for de største risici under pandemien. En tredjedel af de arbejdsfunktioner, kvinder bestrider, har været ’uundværlige’, og kvinder udgør 52% af frontpersonalet, herunder ni ud af ti sygeplejersker samt to-tredjedele af ansatte i supermarkeder og på apoteker. På den måde har pandemien gjort kvinder både ’uundværlige og undværlige’ på samme tid,” tilføjer Megan Tobias Neely.

Covid-19-krisen

Forskningen viser, hvordan skyggebankerne under pandemien har profiteret ved at investere i både opblomstrende sektorer (herunder sundhedsteknologi og udbringning) og de sektorer, der har været under pres (herunder flyselskaber, energisektoren og underholdningsindustrien). ”Mange af virksomhederne i de sidstnævnte sektorer har set deres aktiekurser falde i takt med en drastisk nedgang i indtægter, fordi investorerne har solgt deres aktier,” siger Donna Carmichael.

Shorting foregår ved, at en investor låner en aktie og derefter sælger den på det frie marked. Hvis prisen falder, kan investoren købe aktien tilbage til den lavere pris og tjene penge på prisforskellen.

Det er her skyggebankerne kommer ind i billede som investorer, der videresælger virksomhederne eller short-sælger aktierne, det vil sige spekulerer i kursnedgang. ”Det var det, hedgefondene gjorde, hvilket satte gang i den nylige ’GameStop Rebellion’. Et eksempel på short-salg under krisen er direktøren for en hedgefond, som tjente 1,3 milliarder dollars ved at spekulere i kursnedgang for indkøbscentre, fordi han vidste, at de ville blive hårdt ramt af nedlukningen,” forklarer Megan Toby Neely.

”Det kan anses som en mere risikofyldt investering, og man kan tabe penge, men disse virksomheder er også langt mindre regulerede end andre investeringsvirksomheder, fordi US Securities and Exchange Commission er af den opfattelse, at disse rige investeringsinstitutioner har mindre brug for beskyttelse. Laissez faire-økonomiens gunstige klima, forestillingen om at markedet regulerer sig selv og derfor bør afreguleres, har muliggjort skyggebankernes opblomstring,” tilføjer Neely.

Fremadrettet

Håbet er, at forskningen kan skabe opmærksomhed om de ugunstige konsekvenser af finanssektorens praksisser for såvel arbejdsforhold som ulighed. Følgerne er ofte utilsigtede.

”For de ansatte i disse brancher består deres arbejde i at effektivisere virksomheder og skabe økonomisk råderum for folk, som skal på pension, samt for institutioner i form af donationer og statsejede fonde,” tilføjer Megan Tobias Neely.

Denne forskning rummer vigtig læring om, at offentlige tiltag bør forholde sig til fordelingen af byrder og medfølgende ulighed blandt almindelige arbejdere under og efter krisen. Skatte- og reguleringsreformer er en mulig vej til forandring i forhold til disse presserende sociale udfordringer.

”En anden vej frem er demokratiseringen af beslutningsgangene i selskaber og virksomheder samt en forbedret repræsentation af arbejdere, forbrugere og lokalsamfund i selskabernes bestyrelser. Selv om mange støtter op om ’Build Back Better’, en strategi der skal minimere risici for både befolkninger og nationer i lignede fremtidige situationer, er der lang vej til en mere lige og retfærdig fremtid,” konkluderer Donna Carmichael.

Profiting on Crisis: How Predatory Financial Investors Have Worsened Inequality in the Coronavirus Crisis
Megan Tobias Neely – Copenhagen Business School
Donna Carmichael – London School of Economics and Political Science
https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/00027642211003162