Det sker på CBS i august

Det er sommer, og mange holder ferie, men CBS har fortsat åbent. Blandt andet deltager CBS for første gang i Copenhagen Pride 2017. Herudover er der arrangementer om, hvorvidt talesprog er sjusket, og hvordan banker skal forvalte formuer.

01/08/2017

CBS deltager i Copenhagen Pride 2017

Lørdag d. 19. august kl. 12:00 – 16:00, Pride-paraden starter fra Frederiksberg Rådhus.

cbsdk-detsker_pride.jpg

CBS vil for første gang deltage i Copenhagen Pride 2017 - en menneskerettighedsfestival med fokus på LGBT (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner)-problemstillinger. Vi deltager med mottoet ”love suits everyone” (kærlighed passer til alle). Med dette motto vil vi gerne sende et signal om, at kærlighed ingen grænser har, samtidig med vi udfordrer den stereotypiske forestilling om den typiske CBS’er klædt i jakkesæt.  

Alle kan deltage, det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig
 

Konference om finansielle institutioner: Bankvirksomhed og formueforvaltning

Torsdag d. 17. august kl. 09:00 – fredag d. 18. august kl. 15:00, Solbjerg Plads 2, 2000 Frederiksberg

fric

CBS er vært for den 5. internationale konference om finansielle gnidninger, og dette års konference vil fokusere på finansielle institutioner: Bankvirksomhed og formueforvaltning. Konferencen er organiseret af professor David Lando og professor Lasse Heje Pedersen. Elite forskere fra f.eks. Columbia Business School, University of California, Berkley og Stanford University vil præsentere deres forskning.  
Konferencen afholdes i samarbejde med Centre for Economic Policy Research (CEPR), the Center for Financial Frictions (FRIC) og ERC projektet FRICTIONS fra Institut for Finansiering.

Konferencen afholdes på engelsk.
 

Symposie sætter fokus på udtalevaner i dansk og andre nordiske sprog

24. august 2017 kl. 08:00 – 25. august 2017 kl. 18:00

Talesprog er rigt på svækkelser, tilpasninger og sammentrækninger af ord. Nogle betragter disse udtalevaner som sjusk, mens andre taler for dem. Med de talesprogsdata der nu er til rådighed, kan man belyse udtalepraksis og udtalevariation fra utallige teknologiske og sprogvidenskabelige vinkler. Hvad er tendenserne? Og hvor skal vi hen? Det bliver omdrejningspunktet for symposiet SJUSK 2017.

Det endelige program for dagene er under udarbejdelse.

Symposiet afholdes på dansk.
 

Blev du ikke optaget på en bacheloruddannelse i år?

Tirsdag d. 8. august og torsdag d. 10. august kl. 16:15
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (SPs14)

Hvis du ikke modtog det svar på din bacheloransøgning, som du havde håbet på, har du mulighed for at møde CBS’ optagelseskontor og studievejledning. Her kan du få svar på dine spørgsmål i forhold til, hvad der skulle til for at blive optaget, hvad den gode motiverede ansøgning indeholder, hvad du gør herfra osv.  

Der vil blive afholdt to af disse arrangementer.
 

CBS’ dimittend-ceremoni markerer hundredårsjubilæet med en stor festlig begivenhed

Lørdag d. 26. august
B&W Grand Ballroom og Royal Arena

Er du en CBS-dimittend, som afleverede dit speciale mellem d. 18. maj 2016 og 15. maj 2017?
Hvis du kan svare ja til dette og har bestået dit studie (120 ECTS point) før d. 1. juli 2017, kan du tilmelde dig og dine gæster CBS' dimittend ceremonien og få en mindeværdig eftermiddag.

 

Copenhagen Supply Chain Management-topmøde på CBS

Torsdag d. 24. august kl. 14:00 – 18:30
Dalgas Have 15 2000 Frederiksberg (DSC.033)

Deltag i den 9. udgave af Copenhagen Supply Chain Management Summit på CBS og lær om de forskellige synspunkter på globale mega-trends, som påvirker 2-t-2 forsyningskæder, få indsigt i problemerne mellem benzin og elektrisk drevne motorer, lær hvordan værdi sikres og meget mere.

 

PhD forsvar i august:

Richard Ledborg Hansen: ”En forkærlighed til det eksisterende – mellemlederens oplevelse af forandringsmodstand under organisatoriske forandringer”

Manag, 14 august,14:00 - 16:00
Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg (PHRs20)

Giulio Zichella: “Entrepreneurial cognition - Three essays on entrepreneurial behavior and cognition under risk and uncertainty”

Torsdag, 17. august kl.15:00 - 17:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (SPs03 Novo Nordisk Auditorium)

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 02/09/2020