Det sker på CBS i september

I september får CBS besøg af to prominente forskere, nemlig Martin Stopford fra Clarksons PLC og Martin Christoper fra Cranfield School of Management. Tidligere minister Brian Mikkelsen kigger forbi til CBS Green Week og rektor Per Holten-Andersen og videnskabsminister Morten Østergaard deltager i Horizon2020-konferencen på CBS.

04/09/2013

Cranet HRM Konferencen

På dette års Cranet HRM Konference vil de mest aktuelle spørgsmål inden for HR blive behandlet. For HR er ikke kun forbeholdt afdelingerne, men er en ledelsesopgave og hele organisationens ansvar. Derfor vil årets udgave fokusere på HR som organisatorisk disciplin. Her må virksomhederne tilpasse sig markedsvilkår og teknologiske udviklinger, som virkeligheden stiller. Dette resulterer samtidig i et krav om kontinuerlig innovation gennem sam-skabelse af værktøjer og ydelser med de interne kunder. Konferencen vil søge at give svar på, hvor HR er på vej hen nu samt at bygge bro mellem forskning og praksis. Dette sker gennem fælles oplæg og en række fordybende workshops.

Afsluttende mødes praktikere og forskere i dialog, hvor deltagerne ligeledes er velkomne til at diskutere og perspektivere med nyeste praksis og forskning.

Læs mere om Cranet HRM Konferencen og tilmeld dig workshops her

Tid og sted: 5. september 2013 kl. 9:00-16:30.CBS Ovnhallen, Porcelænshaven 20 - 22, 2000 Frederiksberg

 

Hvorfor er Big Data en ’Big Thing’? Og hvorfor bør samfundet bekymre sig?

I dette arrangement bydes velkommen til et Big Data Forum seminar med Viktor Mayer-Schönberger. I sin forskning fokuserer han på den rolle, som information spiller i en netværksbundet økonomi. Mayer-Schönberger er en af verdens førende eksperter inden for Big Data og medforfatter til New York Times og Wall Street Journal’s bestseller Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work and Think.  På seminaret vil Viktor fortælle om sin bog og stille spørgsmål til de processer og påvirkninger udbredt dataficering har mange steder.

Læs mere om Big Data Forum Seminar

Tid og sted: 18. september 2013, 14:30-16:30, Porcelænshaven 16A/B, 18A/B, 2000 Frederiksberg

 

Global Maritime Trends

I de seneste årtier har maritimindustrien haft kronede dage inden for transport- og handelsområderne. Dog er to nye problemer er opstået, som kan have afgørende effekt for den positive udvikling, nemlig det øgede fokus på bæredygtighed kombineret med transportomkostninger, og dernæst ændring i den globale organisations produktion, hvor mindre offshoring kan betyde et fald i brugen af den maritime transport. Martin Stopford og Martin Christopher, topforskere inden for hhv. shipping og logistik, vil give deres bud på, hvor den maritime industri bevæger sig hen.

Eventet er arrangeret af CBS Competitiveness Platform og CBS Maritime og er gratis. Dog skal tilmelding ske senest d. 18. september. Send en mail til: competitiveness@cbs.dk

Læs mere om Global Maritime Trends

Tid og sted: 23 september 2013, 11:00-12:20, Copenhagen Business School, (SPs.03), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

 

Green Week 2013 – bæredygtighed i samfund og forretning  

CSR og bæredygtighed er to områder, som den moderne virksomhed skal forholde sig til. Igen i år sætter CBS Goes Green fokus disse områder samt ’best practices’ i erhvervslivet. I uge 39 vil der på CBS være paneldebat, seminarer, workshops og en cykeltur til Uganda for velgørenhed. Ugens aktiviteter vil primært finde sted på Solbjerg Plads, og førende danske virksomheder som Novo Nordisk og Ramböll vil være til stede. Herudover vil tidligere minister Brian Mikkelsen være med til at diskutere mode og forsyningskæder med Green Peace, IC Companys, Clean Cloth Campaign og Danish Fashion Institute.

Læs mere om Green Week 2013, og læs programmet for Green Week 2013.

Tid og sted: 23-26. september, Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

 

Hvilken rolle skal samfundsvidenskab spille i Horizon2020?

Som det første danske universitet sætter CBS fokus på det ny EU-program for forskning og innovation, Horizon2020, der skal sikre Europas globale konkurrenceevne, skabe arbejdspladser og vækst. Konferencen på CBS vil udover en gennemgang af prioriteterne i Horizon2020 lægge særligt vægt på den rolle, som samfundsvidenskab og humaniora spiller i forbindelse med Horizon2020 og i et større perspektiv. Til Horizon2020-konferencen deltager blandt andet rektor på CBS, Per Holten-Andersen, samt minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard.

Læs mere om Horizon2020-konferencen her

Tid og sted: 27 september 2013, 14:00-17:30, Copenhagen Business School, BG Fonden Auditorium (SPs.01), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 17/12/2017