Studerende om Picassos komplekse værker: De er kreative, men grimme

Foto: Shutterstock

Hvordan vurderer vi, hvad der er et smukt maleri? Og er kreativitet og skønhed det samme?

Det er spørgsmål, som CBS-professor Bo Christensen sammen med Linden J. Ball fra University of Central Lancashire og Rolf Reber fra Universitetet i Oslo har undersøgt i et nyt studie.

Efter at have udført 7 forskellige eksperimenter, hvor i alt 415 universitetsstuderende vurderede 60 malerier af kunstneren Pablo Picasso, er konklusionen klar:

”Den simple kunst, som vi let kan forstå, bedømmer vi som den smukkeste. De komplekse billeder ser vi derimod som mere kreative, men også grimmere,” lyder det fra Bo Christensen fra Institut for Afsætningsøkonomi på CBS.

Simpelt = smukt og komplekst = kreativt
For at undersøge opfattelsen af skønhed og kreativitet, brugte forskerne det teoretiske begreb ’perceptual fluency’, der handler om, hvor let og flydende vi opfatter og dermed bedømmer, hvad vi ser.

Jo lettere vi har ved at opfatte og forstå noget, des mere tilbøjelige er vi til at bedømme det som noget smukt. Det handler om, at vi forbinder positive følelser med, hvor let det er at behandle et objekt rent kognitivt, lyder forklaringen ifølge Bo Christensen.

”Det interessante og nye i studiet er, at parametrene er vendt helt på hovedet, når vi taler om kreativitet. Her viser vores analyse, at jo mere komplekst et billede er, des oftere bliver det vurderet til at være kreativt af de studerende,” siger han og tilføjer:

”Graden af, hvor grimme billederne blev vurderet til at være, steg samtidig eksponentielt med graden af kompleksitet og kreativitet.”

Står i kontrast til tidligere forskning
Det var især Picassos komplicerede kubistiske værker, der blev bedømt som grimme, men kreative, hvorimod hans mere simple stregtegninger blev vurderet som simple og smukke.

Resultatet overraskede forskerne, idet det adskiller sig fra andre studier på området.

”Det som man måske intuitivt forestiller sig – og som også har været tesen i andre studier – er, at man vurderer skønhed og kreativitet ud fra de samme parametre. Men vi viser, at graden af kompleksitet i billedet er helt afgørende for, om man tænker, at et billede er smukt eller kreativt,” forklarer Bo Christensen.

Dog er der fortsat fællestræk i flere af de parametre, der skal være opfyldt, for at vi bedømmer noget til at være enten smukt eller kreativt.

Blandt andet er store kontraster, høj grad af eksponering (dvs. hvor mange gange du ser billedet) og symmetri alle elementer, der er essentielle for vores måde at opfatte dem som både kreative og skønne på.

En designers mareridt
Viden om, hvad vi opfatter som skønt og kreativt, er vigtig for virksomheder, der eksempelvis sælger designprodukter.

”Virksomhederne skal balancere på en knivsæg, hvis de ønsker et både kreativt og smukt produkt. Hvis de gør det meget komplekst, synes forbrugeren, at det er grimt, og hvis de gør det for simpelt, er det ikke kreativt nok,” siger Bo Christensen og uddyber:

”I forhold til salg af eksempelvis lamper og ure ved vi, at forbrugerne foretrækker en lige fordeling mellem skønhed og kreativitet. Så det er ret problematisk for en designer at ramme plet.”

Det omtalte studie er blot et skridt på vejen i forhold til at kortlægge, hvordan vi vurderer skønhed og kreativitet, men alligevel er Bo Christensen stolt over at bidrage til feltet:

”Det er fedt at føle, at man bidrager med ny viden på det her meget komplekse område,” slutter han.

For mere information kontakt journalist Ida Eriksen