Videnskaberne skal arbejde mere og bedre sammen

For danske forskere er det typisk enklere – og ofte mere meriterende – at blive i egen fagdisciplin. Det er også lettere for ledelserne ved universiteterne at fokusere indad i eget hus end på at samarbejde med andre forskningsdiscipliner, eksempelvis på andre fakulteter eller universiteter. Og endelig kan det være lettere for fonde og politikere at sætte fokus på teknologiudvikling frem for den besværlige og komplekse samfundskontekst og den uforudsigelige menneskelige adfærd, som dog ofte har afgørende betydning for hvor succesfuld en teknologisk løsning i sidste ende bliver.

Så hvis dansk forskning for alvor skal bidrage til at løse fremtidens samfundsudfordringer, skal forskere og forskningsinstitutioner blive bedre til at arbejde sammen på tværs af forskningsdisciplinerne. Og bygge på fx både videnskabelige eksperimenter og studier af menneskelig adfærd. Det mener CBS’ forskningsdekan Peter Møllgaard.
 
”Samfundsvidenskaberne og humaniora har meget værdifuldt at tilbyde, når eksempelvis teknologiske løsninger skal oversættes til forretninger eller bedre offentlig styring. Jeg vil gå så langt som at sige, at man ofte kun er halvvejs en løsning, hvis man ikke har integreret samfundsvidenskaberne og humaniora fra start i eksempelvis strategiske forskningsprogrammer. Derfor skal samfundsvidenskaberne og humaniora mere på banen, og de skal inviteres mere ind i fx de strategiske forskningsprogrammer,” siger Peter Møllgaard.

Brug for nye forskningsnetværk
Én af rapportens anbefalinger er, at der skal skabes flere relationer mellem forskningsdisciplinerne. Der bør ifølge analysechef Maria Theresa Norn fra DEA fokuseres på at skabe netværk og flere relationer på tværs, som kan føre til fælles forskningsprojekter og måske forskningsansøgninger, hvis fonde og politikere bakker op.

- Vores forskningssystem i dag har en tendens til at skulle levere løsninger inden for kendte siloer og på allerede kendte problemstillinger. Der er brug for at skabe netværk og relationer på tværs af forskningsdisciplinerne, som kan resultere i fælles forskningsprojekter og ansøgninger. Vi siger ikke, det er let. Men det vil være til gavn for samfundet, siger Maria Theresa Norn, som også understreger, at en sådan tilgang også kræver større risikovillighed og tålmodighed hos fx fonde og politikere.

 
10 anbefalinger til politikere og andre beslutningstagere
Rapporten, som er på engelsk og har titlen ”How to promote meaningful collaboration across scientific disciplins”, kommer med i alt 10 anbefalinger til, hvordan den tværvidenskabelige forskning kan fremmes.

Anbefalingerne er rettet mod alle aktører i og omkring forskningssystemet. Det vil sige både politikere og embedsmænd, offentlige forskningsinstitutioner, ledelserne på universiteterne samt forskerne selv. To af anbefalingerne lyder:

1.    Etablér langsigtede strategiske forskningsprogrammer, som har bred politisk støtte (politikere og embedsmænd)
2.    Fokusér på udfordringerne – ikke på allerede identificerede løsninger (politikere og embedsmænd)

Læs hele den engelske rapport: ”How can we promote meaningful collaboration across scientific disciplines?”

Læs et uddrag på dansk: "5 examples of interdisciplinary research collaborations"

For flere informationer kontakt:
Kontorleder i dekansekretariat for forskning på CBS; Nikolaj Burmeister
Analysechef i DEA Maria Theresa Norn