"Vores studerende skal kunne forstå de samfundsmæssige og etiske dagsordener og turde handle på dem”

Foto: CBS

På CBS har man formuleret ni kompetencer, der skal gøre de studerende i stand til at reflektere over, hvordan de kan bidrage til nye løsninger og en positiv fremtid. Hvorfor har man gjort det?

Nikolaj Malchow-Møller: Fordi vi tror meget stærkt på, at forventningerne til fremtidens kandidater er anderledes i dag, end de var tidligere. Vores kandidater skal kunne leve op til de forventninger, vi har til ledere, om at man tager ansvar for samfundet som helhed, fx i forhold til miljøspørgsmål men også i forhold til sociale spørgsmål. Det kan man kun, hvis man kan sætte sin viden og faglighed ind i en bredere, samfundsmæssig kontekst. Jeg ser det som vores pligt som uddannelsesinstitution at give vores studerende de kompetencer, som vi tror, de har brug for på fremtidens arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, hvor business er meget mere end bare business, og hvor det kun bliver vigtigere at kunne agere etisk og ansvarligt.

Anna Thomasson: Man kan sige, at Nordic Nine er vores måde at gøre alt for at klæde vores studerende godt på til en verden, vi endnu ikke kender. I dag er det almindeligt, at man bevæger sig meget rundt på arbejdsmarkedet, og samtidig bliver fremtiden stadig mere uforudsigelig. Det kræver, at man har en større værktøjskasse og har evnen til at tilegne sig ny viden og kunnen. Fx handler én af kompetencerne om, at man skal lære hele livet, hvilket er et rigtig godt eksempel på essensen i Nordic Nine der udover konkrete erhvervsøkonomiske færdigheder giver de studerende en mere holistisk, tværfaglig uddannelse, som vi mener er vigtigt for at fremme innovation og samarbejde. 

Hvorfor er det CBS’ opgave at sikre, at de studerende kan tage moralsk stilling og ikke blot klæde dem på fagligt?

Anna: Vores studerende skal selvfølgelig stadig mestre de grundlæggende business-færdigheder. Men vi tror på, at der skal noget mere til, nemlig evnen til at forholde sig analytisk til de vanskelige udfordringer og dilemmaer, som de kommer til at møde. Et godt eksempel er kompetence nummer to, der lyder ’you are analytical with data and curious about ambiguity’. Data og digitalisering breder sig til alle livets områder, så evnen til at arbejde med data er helt vildt vigtig. Men data giver aldrig et sort eller hvidt svar men snarere indsigter, der kan hjælpe os med at stille de rigtige og kritiske spørgsmål.

Nikolaj: Nordic Nine handler også om at lære at handle og agere moralsk og etisk, fordi vi ved, at de studerende bliver sat i situationer, hvor det forventes af dem, både fra samfundet men også fra den virksomhed, de er ansat i. Milton Friedmans berømte sætning ’the business of business is business’ er ikke længere gyldig. Det er ikke nok at kunne sikre en virksomhed et overskud. Du skal også forstå de samfundsmæssige og etiske dagsordener og turde handle på dem. Se blot på diskussionerne om virksomhedernes tilstedeværelse i Rusland eller bankernes omdømme efter sagerne om hvidvaskning. Eller omgivelsernes forventninger til at virksomheder engagerer sig i den grønne omstilling. Med Nordic Nine forsøger vi at give de studerende nogle pejlemærker, de kan styre efter og på den måde være med til at forme en bedre fremtid for os alle.

Hvori består det nordiske i Nordic Nine?

Nikolaj: Det er noget, vi har forholdt os en del til, og for mig bliver det særligt tydeligt, når jeg taler med folk uden for Norden. De ser netop de nordiske lande som frontløbere, når det kommer til at tage samfundssvar og finde løsninger. Vi har en lang tradition for tillid, ansvarlighed og samarbejde, fx mellem offentlige og private organisationer, og derudover har de nordiske lande nogle fælles værdier om betydningen af bl.a. velfærdssamfundet, uddannelse, entreprenørskab og forskning, der er et godt udgangspunkt for at udvikle effektive løsninger på de store samfundsudfordringer.

Anna: De ting, Nikolaj nævner her, er netop dem, som kommer op, når jeg taler med internationale studerende, der har valgt at studere i Danmark. Med Nordic Nine sender vi også et signal om, at vi tager vores ansvar alvorligt, og det kan betyde meget for vores evne til at tiltrække endnu flere dygtige unge med internationalt udsyn, som både er en gevinst for vores uddannelsesmiljøer og vores virksomheder.

Hvordan kommer Nordic Nine virksomheder og organisationer til gavn?

Nikolaj:  De får nogle modige medarbejdere, der ikke har berøringsangst over for de svære og komplekse opgaver og dilemmaer. Når jeg taler med virksomheder, fortæller de ofte, at de søger kandidater, der er klar til at gå ind og forholde sig til og hjælpe med svære udfordringer som fx den grønne omstilling. Så jeg tror faktisk, at vi sparker en åben dør ind til virksomhederne, der virkelig har brug for medarbejdere, der kan arbejde med komplekse problemstillinger og forstå dem i en bred kontekst.

Anna: Og faktisk har vi ikke udviklet Nordic Nine alene, men derimod i tæt dialog med vores omgivelser. Over 3000 personer fra erhvervslivet og universitetsverdenen har deltaget i undersøgelser og workshops og er kommet med input, der er blevet kogt ned til ni kompetencer, som stemmer overens med både samfundets og erhvervslivets behov.   

Er det en tilbagevenden til de gamle dannelsesidealer, hvor uddannelsesinstitutionerne skal fremme de studerendes personlige udvikling, kritiske sans og refleksionsevne?

Nikolaj: Det er det også, men ikke kun. Nordic Nine handler for mig også om at forme mennesker, der tør og vil tage et samfundsansvar. Så dannelsesidealet om at være reflekteret og kritisk er en del af det, men Nordic Nine er meget mere end det.

Anna: For mig at se tager vi med Nordic Nine dannelsesidealet et skridt videre. Har man en god dannelse, så kan man også se det bredere perspektiv, der kan komme samfundet til gavn. Så i stedet for bare at fokusere på at være dannede, så handler Nordic Nine om, at vi også skal bruge vores viden og reflektionsevne til ting, der kommer fællesskabet til gavn.  

Vi ser lige nu en række ændringsforslag i uddannelsessystemet (regionalisering, kortere kandidatuddannelser, bedre mulighed for efteruddannelse m.m.) Hvordan spiller Nordic Nine ind i det?

Anna: Som universitet er vi selvfølgelig underlagt styring udefra, men vi har også et stort rum til at handle selv og komme med løsninger, og her er Nordic Nine et stærkt afsæt for at tænke på en anden måde, der sikrer, at vi er et skridt foran, så fremtiden ikke bare er noget, der sker, men noget vi kan være med til at forme.

Nikolaj: Ja, forandringer skal altid ses som en mulighed, og Nordic Nine kan bestemt ses som et afsæt for at gå konstruktivt ind i forskellige politiske dagsordener. Hvis vi ser på regionaliseringsdebatten, så er den en reaktion på en stigende ulighed mellem land og by. Her skal vores studerende, vores kandidater og CBS som institution selvfølgelig være en del af løsningen. Vi skal derfor se på, hvordan vi kan bruge regionaliseringsdebatten som en anledning til at byde ind med løsninger, der kan vende udviklingen. Helt i tråd med tankerne bag Nordic Nine.

På samme måde kan man se forslaget om kortere kandidatuddannelser som en politisk reaktion på udfordringen med livslang læring, fordi der som en del af udspillet faktisk er lagt op til, at vores studerende skal sikres adgang til uddannelse hele livet. Det har jeg ikke set før fra politisk hold. Og det er selvfølgelig også vores opgave at være med til at reformere uddannelsessystemet og finde nogle bæredygtige modeller for livslang læring. For mig er Nordic Nine også et udgangspunkt – både for vores studerende og for CBS - til at gå konstruktivt ind i de udviklinger.