Hvordan møder politiet kriminalitetsofre?

Abstract:

Blandt politiets mål er at have en serviceorienteret tilgang til borgerne, hvor politiet bliver oplevet som åbent, nærværende og tilgængeligt (Justitsministeriet, 2017; Rigspolitiet, 2018). Eksempelvis beskriver politiets virksomhedsstrategi fra 2018 en moderne og borgernær politibetjening som en vigtig vej til at understøtte borgernes og samfundets tillid, respekt og forståelse for politiets indsats (Rigspolitiet, 2018). Ligeledes er fokus i Justitsministeriets udspil om ’Politiets møde med borgerne’ og ’Nærhed og tryghed’ på en række initiativer der sætter borgeren i centrum, og som derved skal bidrage til at forbedre borgernes oplevelse med politiet (Justitsministeriet, 2017, 2018). Blandt initiativerne er for eksempel uddannelse af politimedarbejdere i bestemte borgerrettede funktioner, ændret opfølgning på klager over politiet samt et mere synligt politi i lokalsamfundene. De forskellige tiltag er bl.a. affødt af, at nogle ofre for kriminalitet er utilfredse i forhold til mødet med politiet. Dette billede understøttes af en nyere undersøgelse, hvor 22 % af deltagerne som havde været udsat for en forbrydelse angav, at de var utilfredse med mødet med politiet, 14 % var utilfredse med den behandling de fik af politiet, 24 % var utilfredse med hvad politiet foretog sig efterfølgende, og 26 % var utilfredse med den information, de modtog fra politiet (Justitsministeriets Forskningskontor, 2018). Dertil kommer at en gruppe på 20-24 % angav, at de hverken var tilfredse eller utilfredse i forhold til mødet med politiet. Undersøgelser af ofre for seksuelle overgreb viser et lignende billede (Kyvsgaard, 2018; Mulvad-Reinhardt, 2017). Da ofre for kriminalitet samlet set er den gruppe af borgere som er mest utilfredse med politiet, er det relevant at undersøge relationen mellem politi og ofre nærmere. Vores interesse i at undersøge mødet mellem politi og ofre er i overensstemmelse med politiets egen indsats for at forbedre ofrenes oplevelse med politiet ved f.eks. at tilbyde dem bedre hjælp. Én vej til bedre at forstå utilfredsheden blandt ofre er ved at undersøge, hvordan politiet og ofrene interagerer, herunder hvordan politiet oplever og går til kontakten med ofre for kriminalitet. Hverken politiets virksomhedsstrategi eller udspillet om ’Nærhed og tryghed’ nævner dog noget om, hvordan politiet oplever kontakten med ofre eller borgere i al almindelighed. Med baggrund i socialpsykologisk og arbejdssociologisk forskning kan man se politibetjentenes tilgang til kontakten med kriminalitetsofre som et produkt af deres forståelse af, hvad der kendetegner forskellige kategorier af ofre, som de møder i deres arbejde, og hvordan de forskellige ofre skal håndteres. Deres kategoridannelse formes og præges gennem politiuddannelsen, socialiseringen ind i politiprofessionen samt deres oparbejdelse af løbende arbejdserfaringer. Den enkelte studerende eller betjents kategoridannelse udvikler sig derved over tid, og dens form påvirker interaktionen med ofrene og dermed ofrenes oplevelser af kontakten med politiet.