Den traditionelle danske realkreditlånsmodel i kølvandet på finanskrisen (Traditional Danish Mortgage)

Abstract:

Den finansielle krise har understreget vigtigheden af en ny og bedre international regulering af banker og andre finansielle virksomheder. Derfor overvejer EU-kommissionen i øjeblikket et nyt direktiv baseret på de nye såkaldte Basel III-regler til regulering af banker. De nye regler indfører et likviditetskrav til banker, der betyder, at de skal holde en portefølje af højt likvide aktiver, der kan fungere som reservekapital i krisetider. Et højt likvidt aktiv defineres som et aktiv, der altid er nemt at sælge til en fair pris. Problemet set fra dansk side er, at kun statsobligationer anses som højt likvide aktiver. I danske banker er det ellers i øjeblikket danske realkreditobligationer, der har været brugt som likviditetsreserve. De nye regler vil gøre det mindre attraktivt for danske finansielle institutioner at holde realkreditobligationer, hvilket i sidste ende vil få prisen på obligationerne til at falde og renten på boliglån til at stige. Nationalbanken og Finanstilsynet har begge argumenteret for, at danske realkreditobligationer også burde anses for højt likvide aktiver. Mit projekt undersøger om danske realkreditobligationer virkelig er højt likvide eller ej, og om de derfor bør kunne indgå i en likviditetsreserve. Samtidig tester jeg om regeringens og Nationalbankens tiltag under krisen, fx bankpakker, hjalp de finansielle virksomheder i den forstand, at tiltagene hjalp til at holde danske realkreditobligationer likvide under krisen.