Follow on Instagram
Stay tuned for an insight to our programmes - told by our students. Start following now!
Chatbot Coby
Coby kan hjælpe dig med dine spørgsmål om optagelse på vores bacheloruddannelser, f.eks. spørgsmål om ansøgningsfrister og adgangskrav.
HA(it.) - erhvervsøkonomi og informationsteknologi
Om uddannelsen
En holistisk tilgang til it
Digitaliseringsbølgen opleves overalt i og omkring virksomheder. Vi har bevæget os fra videoudlejningsbutikker til online streamingtjenester. Fra brug af klippekort til Rejsekort. Digitaliseringen kræver af virksomhederne, at de kan forandre ikke kun deres it-systemer, men også resten af organisationen. For mens et it-system kan hjælpe virksomheden med at tilbyde unikke løsninger og lette arbejdet for brugerne, stiller det ofte også nye krav og trækker ressourcer. It-systemer skal derfor ses i deres organisatoriske og forretningsmæssige helhed, ellers ender virksomhederne let med dyre, tidskrævende og halve tekniske løsninger.
HA(it.) giver dig de nødvendige forudsætninger for at specificere krav og udvikle, implementere og styre it-systemer, så de understøtter virksomheders strategi, drift og udvikling. Du vil både arbejde med it på et strategisk niveau og på et konkret procesniveau. Udover den it-faglige vinkel, vil du beskæftige dig med, hvordan teknologien påvirker og forandrer organisationer og deres forretningsmæssige muligheder. Alle virksomheder i EU er fx omfattet af loven om databeskyttelse (GDPR), der skal sikre bl.a. ansattes og kunders personoplysninger. GDPR stiller tekniske krav til bl.a. designet af systemer og sikkerhedsforanstaltninger. Men hvilke konsekvenser har loven for virksomheders marketingaktiviteter og kunderelationer, når det kræver særskilt samtykke fra hver enkeltperson at indhente og opbevare deres oplysninger? Hvordan sikrer man, at medarbejderne forstår de etiske hensyn bag GDPR og håndterer data forsvarligt? Og ikke mindst, hvordan afvejer virksomhederne de forskellige hensyn?
It fra et teknisk, økonomisk og menneskeligt perspektiv
HA(it.) tager afsæt i tre fagområder, som fylder næsten lige meget: it, erhvervsøkonomi og organisation.
It-fagene giver dig viden om it-teknologiers muligheder og trends. Du undersøger it-systemers individuelle formål og anvendelsesområde. Du arbejder med at designe, udvikle, teste og vedligeholde dem med afsæt i brugernes behov og krav. Samtidig lærer du også at programmere i praksis, så du forstår, hvordan et it-system skal konstrueres, for at understøtte de forretningsmæssige behov.
De erhvervsøkonomiske fag giver dig en grundlæggende forståelse for, hvordan man driver en virksomhed. Du får indblik i, hvordan virksomheder bedst finansierer deres aktiviteter, og hvordan man kan vurdere investeringer som fx et nyt it-system fra en økonomisk synsvinkel. Du vil også lære, hvordan virksomhedens økonomi påvirkes af samfundsmæssige forhold.
De organisatoriske fag beskæftiger sig med virksomheders organisering og ledelse. Det menneskelige aspekt er afgørende for, at de forretningsmuligheder, som it kan tilbyde, bliver til virkelighed. Brugere kan være med til at fremme, at it bliver anvendt og udviklet i en organisation, men det kræver at deres behov, udgangspunkt og kompetencer er indtænkt i løsningen.
Fra matematisk tænkning til organisatorisk forståelse
Med HA(it.) bliver du virksomhedens specialist i gennemførelse af it-baserede forandringer. Med din forståelse for it, økonomi, organisation og ledelse – og hvordan områderne hænger sammen – kan du bygge bro mellem forretning og it og skabe det samarbejde, der fører til løsninger, som understøtter virksomhedens mål. Du vil opleve, at studiet både kræver en matematisk og logisk forståelse i økonomi- og it-fagene, og en åbenhed overfor at forstå samarbejde og mennesker i de organisatoriske fag. Du vil lære at kombinere de forskellige perspektiver i de gruppeprojekter, der er en vigtig del af HA(it.).
Hør de studerende fortælle om HA(it.)
Få et indblik i de studerendes tanker om og oplevelser på HA(it.)
For at klare sig godt på HA(it.) og være glad for uddannelsen, er det relevant at interessere sig for:
- at kombinere it, erhvervsøkonomi og organisation for at komme frem til de mest optimale løsninger for den enkelte virksomhed
- den teknologiske udvikling, og hvordan virksomheder kan bruge teknologi
- udvikling af it-systemer og programmering - dog uden en meget dybdegående viden indenfor datalogi
- samarbejde mellem mennesker med forskellige baggrunde, som har forskellige forståelser for it, økonomi og organisering
Hovedfokus på uddannelsen er sammenspillet mellem it, erhvervsøkonomi og organisering. Det er derfor klart en fordel, hvis du ikke bare interesserer dig for et enkelt af fagområderne, men derimod for at kombinere dem for at udvikle og finde de bedst mulige løsninger.
Derfor valgte andre HA(it.)
Hør studerende på HA(it.) fortælle om, hvad de lavede, før de startede på CBS og hvilke overvejelser de gjorde sig, inden de søgte
HA(it.) har nogle særlige udfordringer, som du bør tænke over, før du vælger uddannelsen. Overvej hvor godt uddannelsens udfordringer passer til den type, du er og den måde du bedst arbejder på og det du er god til.
Forskellige studieteknikker:
HA(it) er et tværfagligt studie, hvor fokus er på kombinationen af it, erhvervsøkonomi og organisation. Du skal derfor have en forståelse for flere fagområder på én gang for at løse en given problemstilling eller opgave. Det kan være en udfordring, at der er forskellige måder at tænke og arbejde på indenfor de tre områder.
Du skal fx også være opmærksom på balancen mellem fagområderne. Hvis du skal arbejde ekstra på at lære programmering i it, skal du samtidig kunne fokusere på den grundlæggende viden indenfor erhvervsøkonomi, hvor du skal arbejde med og anvende matematik. For meget fokus på ét enkelt fagområde i en periode har betydning for hvordan du vil klare dig generelt på uddannelsen.
Programmering:
Det kræver ikke forudgående viden og erfaring med programmering eller andre it-tekniske områder for at komme godt fra start på HA(it.). Nogle studerende på uddannelsen har dog lidt større viden om computere og teknologi end de fleste, når de starter. For at kunne følge med skal du have lyst til at lære og arbejde med programmering. Du skal være indstillet på at prioritere faget og bruge en del tid på at lære det i starten af studiet.
Matematik som redskab:
I omkring halvdelen af de obligatoriske fag på HA(it.) skal du bruge matematik som et redskab. Du vil ikke arbejde med matematik på et højere niveau end B-niveau, som er et af adgangskravene. Men du bør være forberedt på at skulle have fag, hvor du bruger matematik og foretager beregninger på et praktisk niveau.
Gruppearbejde:
Der er meget gruppearbejde på HA(it.), og du er derfor ikke kun afhængig af din egen indsats. Du skal være indstillet på, at det at udvikle gode samarbejdsevner også er en del af uddannelsen. Du skal være åben for at arbejde sammen med andre mennesker - og samtidig have mod på at se tingene fra flere forskellige perspektiver.
Faglig progression
På HA(it.) er der en sammenhæng mellem fagene gennem hele uddannelsen, og du vil opleve at fagene bygger oven på hinanden. Den viden, du får tidligt på uddannelsen, skal du bruge, når du skal forstå de efterfølgende fag. Det er derfor vigtigt, at du ikke bare består fagene – men at du forstår dem og prioriterer at følge godt med lige fra starten. Du skal være forberedt på at arbejde mere indgående med fagområder der måske udfordrer dig – enten alene eller sammen med dine medstuderende.
Hør en studievejleder fortælle om de udfordringer og overvejelser, du skal gøre dig, inden du søger ind på HA(it.)
Hvordan er det at studere HA(it.)?
Hør studerende fortælle om, hvad der kan være svært at starte på et nyt studie. Men også de gode ting, der er ved at stå sammen og sparre med hinanden.
Studieliv på CBS
At være studerende på CBS er meget mere end at forberede sig og gå til undervisning.
På CBS er der mere end 21.000 studerende fra forskellige baggrunde og nationaliteter. Teamwork er en grundlæggende del af det at studere på CBS – både i og udenfor undervisningen.
Med over 100 studenterforeninger har du også rig mulighed for at engagere dig og mødes med studerende på tværs af uddannelser og årgange.
Læs mere om det aktive studiemiljø på CBS, studenterforeningerne og det internationale studiemiljø på Studieliv
For internationale
Hvis du er en international studerende, har vi samlet en masse information om, hvordan det er at være en international studerende på CBS og hvordan du kan forberede dig på livet i Danmark.
Læs mere på For internationals
- en bred forståelse for it-systemers rolle i virksomheder set ud fra et erhvervsøkonomisk og organisatorisk perspektiv
- en forståelse for hvordan it-systemer kan skabe bedre økonomiske resultater
- evnen til at undersøge virksomheders behov, udfordringer og fremtidige muligheder og derved finde konkrete it-løsninger, der kan udvikle virksomheden.
Du kan finde mere information om, hvad du lærer på uddannelsen i kompetenceprofil for HA(it.).
Kandidatuddannelser efter HA(it.)
Størstedelen af studerende fra HA(it.) vælger at læse videre på en to-årig kandidatuddannelse. Tager du også en kandidatuddannelse, vil det primært være den, der afgør hvilke karriereveje, der vil være åbne for dig.
Færdiguddannede HA(it.)’ere arbejder indenfor mange forskellige områder i forskellige typer virksomheder og organisationer, hvor de fleste beskæftiger sig med:
- it-projektledelse
- design og analyse af it-systemer
- udviklings- og forandringsprocesser i virksomheder
- formidling af it-løsninger eller it-rådgivning
Læs mere om Kandidatuddannelser og job
Hør en studievejleder fortælle om dine muligheder for at skabe din egen akademiske profil på HA(it.), samt hvilke kandidat- og karrieremuligheder du har, når du er færdig.
Dansk | A |
Engelsk | B med min. 6,0 i karaktergennemsnit |
Matematik | B med min. 6,0 i karaktergennemsnit |
Historie eller International Økonomi eller Samfundsfag eller Idéhistorie eller Samtidshistorie |
B |
Motiveret ansøgning | Ja - se Kvote 1 og 2 |
Læs om adgangskrav, og hvordan du ansøger på bacheloroptagelse.
Adgangskvotient | 8,0 |
Antal optagne | 161 |
Kvote 1 / Kvote 2 | 70% / 30% |
Ansøgere (kvote 2) | 667 (372) |
Udenlandske studerende | under 10% |
Kønsfordeling - mænd / kvinder | 75% / 25% |
Aldersgennemsnit | 22,2 år |
Oversigt over uddannelsen
Indføring i organisationers opbygning og funktion
Formålet med faget er at give de studerende en grundlæggende faglig indføring i organisationers opbygning og funktion med inddragelse af it-relaterede fænomener i en organisatorisk kontekst. Dette sker i en vekselvirkning mellem opbygning af en teoretisk begrebsramme samt praksis anvendelse i form af analyse af cases og projektarbejde gennemført i samarbejde med en organisation.
I den mere teoretisk orienterede del af undervisningen gennemgås forskellige perspektiver på organisationer med henblik på at demonstrere, at opfattelsen af organisationsbegrebet ikke er entydigt. Undervisningen fokuserer specifikt på, at de studerende får faglig indsigt i, hvorledes organisationer påvirkes af deres omgivelser samt af de individer, der befolker organisationen. De studerende får ligeledes en forståelse for formelle træk ved organisationer, herunder betydningen af mål, strategi og organisationsstruktur for en organisations virke. Dertil kommer de uformelle træk, som omfatter organisationskulturen og magtforhold. Der arbejdes bl.a. med betydningen af motivation, trivsel, interaktion og forandring i relation til organisationsadfærd og processer. Samtidigt opnås indsigt i forskellige typer af beslutnings- og læringsprocesser samt ledelsesstile. Hvert teoretisk emne tones med et it-relateret fokus, hvor der perspektiveres til cases og litteratur med fokus på informationsteknologi i en organisatorisk kontekst.
I den mere praksis orienterede del af undervisningen får de studerende en grundlæggende indføring i hvorledes organisationer kan studeres empirisk. Metodeundervisningen fokuserer på udarbejdelse og operationalisering af en praksisnær problemformulering inden for fagets teoretiske emneområder. Der undervises i forskellige undersøgelsesdesigns samt hvordan kvalitative og kvantitative data kan indsamles, behandles og afrapporteres. Denne viden skal bruges til udarbejdelse af den skriftlige organisationsrapport, som danner grundlag for den mundtlige eksamination. Rapporten bygger på et samarbejde med en organisation, hvor det metodiske grundlag gerne skal føre til værdi i praksis og teoretiske indsigter. Dertil kommer en kortfattet procesevaluering, som beskriver læringsprocessen.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- identificere og beskrive centrale emner og begreber indenfor organisationsteorien
- relatere centrale emner og begreber inden for de forskellige dele af organisationsteorien
- analysere organisationsrelaterede problemstillinger og empiriske cases ud fra et teoretisk afsæt
- formulere organisationsrelaterede problemstillinger i en empirisk kontekst
- opstille et undersøgelsesdesign samt anvende passende metoder til undersøgelse af organisationsrelaterede problemstillinger i en empirisk kontekst, herunder operationalisering af teoretiske begreber
- diskutere muligheder og begrænsninger ved undersøgelsens metode samt reflektere over praktiske implikationer af undersøgelsens indsigter
ECTS
7,5
Regnskabsvæsen
Faget har til formål:
- At indføre de studerende i eksterne regnskabsbrugeres informationsbehov.
- At indføre de studerende i modeller for opgørelse og beskrivelse af en virksomheds overskuds- og kapitalforhold.
- At indføre de studerende i det tekniske regelsæt, der gælder for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger.
- At indføre og tilføre de studerende færdigheder i regnskabsanalytisk metode, som et led i en samlet økonomisk vurdering og værdiansættelse af en virksomhed.
- at indføre og tilføre den studerende færdigheder i analyse af projektets rentabilitet og værdiansættelse
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Redegøre for eksternt regnskab i et beslutningsteoretisk perspektiv.
- Identificere og sammenligne forskellige metoder til beskrivelse af en virksomheds overskud- og kapitalforhold.
- Redegøre for begreberne: aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger.
- Redegøre for og forstå indholdet i regnskabsanalyse.
- Reformulere rapporterede finansielle opgørelser til analysebrug.
- Udarbejde analyser af rentabilitet og vækst.
- Udarbejde analyser af projekters rentabilitet.
- På grundlag af de gennemførte analyser, udarbejde indikative værdiansættelser af projekter og virksomheder.
ECTS
7,5
Makroøkonomi
Formål
Med en grundig introduktion til moderne makroøkonomisk teori er det fagets formål at give de studerende (i) indsigt i samfundsøkonomiens udvikling over konjunkturcyklen, (ii) indsigt i økonomisk stabiliseringspolitik (herunder penge- og finanspolitik), og (iii) en introduktion til økonomisk vækstteori.
Indhold
- Vare- og pengemarkedet i den lukkede økonomi
- Stabiliseringspolitik (finans- og pengepolitik)
- Makroligevægt på kort sigt
- Arbejdsmarkedet
- Inflation og arbejdsløshed
- ”Supply side” politik
- Makroligevægt på mellemlangt sigt
- Den åbne økonomi og valutakursregimer
- Ligevægt på kort sigt i den åbne økonomi
- Økonomisk vækst
I undervisningen inddrages tendenser i den internationale økonomiske udvikling og aspekter af dansk økonomisk politik med særlig fokus på bindingerne til europæisk økonomi. Undervisningen suppleres med empirisk belysning af de teoretiske modellers evne til at forklare udviklingen i bruttonationalprodukt, renteniveau, arbejdsløshed, løn og priser, inflation, betalingsbalance, valutakurser m.v.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- 1. Forklare økonomiens konjunkturudsving og tilpasningsdynamik omkring den langsigtede væksttrend.
- 2.. Forklare effekten af økonomisk stabiliseringspolitik på centrale makroøkonomiske variable, herunder output, privatforbrug, erhvervsinvesteringer, beskæftigelse, rente og inflation.
- 3. Analysere samspillet mellem import, eksport, rentespænd og valutakurser under forskellige valutakursregimer.
- 4. Redegøre for effekten af samt fordele og ulemper ved økonomisk stabiliseringspolitik i henholdsvis en lukket økonomi og en åben økonomi under forskellige valutakursregimer.
- 5. Redegøre for de økonomisk-politiske muligheder for at tilpasse økonomien til ændrede rammebetingelser på mellemlangt og langt sigt.
- 6. Analysere økonomiens langsigtede udvikling ved hjælp af en simpel model for økonomisk vækst.
- 7. Udvælge og anvende en passende makroøkonomisk model til kritisk analyse af en konkret makroøkonomisk problemstilling, som den f.eks. præsenteres i dagspressen.
ECTS
7,5
Analyse og design af brugervenlige informationssystemer
I dette kursus bliver de studerende i stand til at forstå og håndtere det kompleks af organisatoriske og designmæssige problemstillinger der knytter sig til at udvikle større IT baserede informationssystemer.
Kurset definerer et informationssystem (IS) som et organisatorisk system til behandling af information, som kan, men ikke nødvendigvis skal, understøttes af IT baseret informationsteknologi. Informationssystemer bruges af mennesker i en arbejdsproces eller en social kontekst,og deres udvikling omfatter mange mennesker og er udstrakt over lang tid.
Informationssystemer kan eksempelvis være administrative og proceskontrol-systemer i større og mindre virksomheder, intranet, web-systemer til e-handel, og spil med flere samtidige brugere.
En væsentlig udfordring ved fremstilling af sådanne systemer er en sammensat brugerskare, modstridende interesser, en kompleks organisatorisk kontekst, og ustabile og/eller dårligt forståede krav.
I løbet af semesteret vil de studerende få erfaring med selv at arbejde systematisk med analyse, design, udvikling, konstruktion og dokumentation af (IT-baserede) informationssystemer, der
- opfylder brugerorganisationens og brugernes behov
- har et fleksibelt design
- er effektive og nemme at bruge og giver kvalitets-brugeroplevelser
Kurset introducerer og gennemgår tre temaer: Informationssystemer i organisationer, Interaktionsdesign, og Analyse og design af IT systemer.
Temaet Informationssystemer i organisationer introducerer teorier, begreber og værktøjer, til at forstå mangfoldigheden og kompleksiteten af iinformationssystemer og systemudvikling, samt beskrive indholdet af en forandring, der involverer informationssystemer.
Temaet Interaktionsdesign fokuserer på design af brugernes interaktion med større systemer. Fokus er på brugerkendskab, brugerinddragelse og co-design af interaktionen gennem hele systemets livscyklus. Der lægges vægt på forståelse af forskellige brugere og brugergruppers behov, idegenerering og konceptualisering, og på design og prototyping og teknikker til afprøvning af brugergrænseflader.
I Analyse og design af IT systemer, lærer deltagerne at gennemføre og dokumentere systematisk analyse og design af et IT-systems data og processer.
Bemærk, at de studerende forventes at have opnået tilstrækkelige programmeringskompetencer gennem studiets første tre semestre til at kunne demonstrere deres resultater gennem enkle prototyper.
Læringsmål
I projektet og den afsluttende eksamen skal den studerende demonstrere evnen til at:
- beskrive og forklare de begreber, teorier, metoder, teknikker og værktøjer, som er gennemgået i kurset;
- reflektere kritisk over ligheder og forskelle mellem de teoretiske begreber, metoder, teknikker og værktøjer, der er gennemgået i kurset;
- udvælge og anvende begreber, metoder, teknikker og værktøjer fra kurset til at analysere en kompleks situation og foreslå en eller flere mulige og ønskelige forandringer;
- anvende metoder, teknikker og værktøjer fra kurset til analyse, design og evaluering af et IT-system, der kan indgå i den ønskede forandring;
- beskrive og kritisk reflektere over egen problemløsningsproces, herunder valget af analyse- og løsningsstrategi og hvordan begreber, metoder, teknikker og værktøjer er anvendt;
- præsentere resultaterne i en klar og overskuelig struktur og i et tilgængeligt, præcist og klart sprog.
ECTS
15
Innovation og ny teknologi
Kurset introducerer de studerende til moderne teknologiske tendenser med vægt på forretningsmuligheder og udfordringer forbundet med it-drevne innovationer. Specielt dækker kurset en bred vifte af emner relateret til strategisk styring af teknologiske innovationer, herunder Innovators dilemma, økosystemer, plattforms, crowdsourcing og sociale netværk.
Et hovedmål for kurset er at guide de studerende i at anvende teorier, koncepter og frameworks til udvikling af et originalt software/hardware indlejret teknologisk produkt. Dette teknologiske produkt kan programmeres via softwareværktøjer, der allerede er omfattet af HA(it.) uddannelsen og/eller introduceres under forelæsninger under kurset. I programmeringsdelen indgår AI-baserede sprogmodeller til udvikling af kode samt refleksion over denne brug.
Eksempler på teknologiske produkter, der kan udvikles i kurset:
- Mobiltjenester
- Android applikationer
- iOS-applikationer
- Windows applikationer
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- anvende teorier og begreber til at analysere indsamlet data og aktuelle teknologiske tendenser og evaluere deres indvirkning på konkurrence- og innovationsevne m.m.
- vurdere forskellige innovationsstrategier, som virksomheder kan følge for at udnytte nye teknologier og til at beskytte deres position mod disruption
- anvende softwareudviklingsværktøjer og -teknikker, der er dækket i de foregående semestre og introduceres som en del af kurset, fx AI, til udvikling og validering af et innovativt, originalt teknologisk produkt, som opfylder behov eller løser et problem på det mobile applikationsmarked
- demonstrere merværdien af det udviklede teknologiske produkt givet realistiske og kritiske overvejelser om det mobile applikationsmarked
- refleksion i forhold til egen læring for både dig selv og gruppen
ECTS
7,5
Videnskabsteori
Fagdisciplinen informationssystemer (IS) bygger på forskellige videnskabsteoretiske antagelser omkring måden, hvorpå vi frembringer viden, forstår fænomener relateret til informationssystemer og ser på forholdet mellem teori og praksis. Videnskabsteori refererer til den systematiske undersøgelse af, hvordan gyldig viden produceres, hvilke forudsætninger der ligger til grund for vidensproduktionen, samt dens validitet, reliabilitetog generaliserbarhed.
Formålet med dette fag er at give studerende en grundlæggende introduktion og kendskab til den videnskabsteoretiske bredde, der findes indenfor deres fagdisciplin i informationssystemer. De studerende præsenteres for fire grundlæggende paradigmer indenfor IS: det positivistiske, fortolkende, kritiske og pragmatisme samt deres underliggende antagelser. Herigennem illustreres, hvordan det samme problem vedr. informationssystemer kan tilgås forskelligt alt afhængig af udgangspunktet, og hvordan det kan resultere i forskellige metodevalg og løsningsmuligheder.
Det er væsentligt, at de studerende får et dybdegående indblik i, hvad viden er, hvordan den frembringes, og hvilke konsekvenser et paradigmatisk fokus har for metodevalg og for analysen samt vurderingen af praksis. Dette hænger sammen med et indblik i hvilke kvalitetskriterier, der ligger til grund for den fremskaffede viden. Faget har stor praksis relevans, idet den studerende i rollen som "vidensskaber" og "vidensbruger" skal være i stand til at forstå og have et overblik over de underliggende antagelser, perspektiver og metodiske tilgange, som viden skabes gennem inden for disciplinen. Disse antagelser er afgørende for kvaliteten af den viden, som skabes samt dens anvendelighed i løsningen af problemstillinger både på studiet og i arbejdsmæssige sammenhænge.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Identificere og redegøre for elementære begreber inden for videnskabsteorien - herunder vidensproduktion og vidensbrug.
- Identificere og beskrive de underliggende antagelser af relevante videnskabelige paradigmer og argumentere for deres anvendelighed samt begrænsninger.
- Analysere og diskutere hvilke konsekvenser de enkelte paradigmer har for udformning af undersøgelsesdesign, den viden der opnås, gyldighed og kvalitet.
- Forholde sig kritisk reflekterende og problemorienteret til videnskabsteoriens betydning for praktiske problemstillinger inden for fagdisciplinen informationssystemer.
ECTS
7,5
Programmering og udvikling af små systemer og databaser
Faget gennemgår grundlæggende programmering og tilhørende begreber. Kurset gennemgår desuden teknikker til udvikling af mindre informationssystemer. Formålet med undervisningen er at give den studerende en grundlæggende kompetencer i programmering samt grundlæggende færdighed i udvikling af systemer med grafiske brugergrænseflader og tilknyttede databaser. Kurset er inddelt i 2 semestermoduler: Programudvikling I (1. semester) og Programudvikling II (2. semester).
Programudvikling I (1. semester):
Kurset giver en basisviden om programmering og emner, der er relevante i forbindelse med udvikling af IT-systemer. Udgangspunktet er en tværfaglig tilgang til IT, der understøttes af en praksisorienteret undervisningsform, der indebærer, at teoretiske emner og teknologiske begreber løbende bliver holdt op imod konkrete og praktiske eksempler, som den studerende selv arbejder med.
Semestret omhandler følgende emner:
- grundlæggende programmering
- HTML og CSS - konstruering af simple responsive brugergrænseflader
- ntroduktion til HTTP protokollen og anvendelse af API’er
Programudvikling II (2. semester):
Kurset fokuserer på at udvide de studerendes kompetencer indenfor udarbejdelsen af en webapplikation med anvendelse af databaser.
Semestret omhandler følgende emner:
- Objektorienteret programmering: Centrale begreber og principper indenfor objektorienteret programmering.
- UML diagrammeringsværktøjer til software-udvikling.
- Udarbejdelse af en webapplikation opdelt i three-tier modellen med frontend, backend og database.
- Introduktion til databasemodellering, databasekald samt optimering af databaser.
- Projektudførsel: Den proces, der fører fra idé til fremstillingen af et endeligt produkt
Formålet med eksamensprojektet er at give de studerende erfaring med datalogisk problemløsning – dvs. arbejde med emner, der er relevante, når der skal udvikles fra idé til kørende program. Dette vil foregå i en gruppe for at give de studerende et indblik i hvordan det er at løse datalogiske problemstillinger ved at udvikle et produkt som et hold.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- a) kende og anvende grundlæggende begreber og teknikker inden for programmering
- b) designe og producere et simpelt brugerinterface
- c) forstå og anvende principper og teorier indenfor lagdelt arkiktektur af mindre web systemer
- d) designe og foretage simple forespørgsler og opdateringer i en database
- e) anvende de teknikker og værktøjer, der er introduceret i faget til analyse, design, konstruktion, test og dokumentation af et mindre system
- For den skriftlig stedprøves gælder læringsmål a. Ved den afsluttende rapport og mundtlige eksamen gælder alle læringsmål, læringsmål a-e.
ECTS
7,5
IT-projektledelse
Faget giver forståelse for og færdigheder i sammensætning af højtudøvende teams, planlægning, igangsætning, koordinering og ledelse af projekter, der retter sig mod udvikling af informationssystemer. Endvidere introduceres de studerende til forskellige perspektiver til ledelse af projekter. Faget orienterer om projekt portefølje styring, herunder de overvejelser organisationer kan have forud for og under projekters afvikling.
Projektledelsesteknikker – inddeles i to hovedgrupper:
1) Introduktion til generelle projekt- og udviklingsmodeller herunder planlægning, igangsætning, afvikling og evaluering af projekter.
2) Specifikt for IT projekter vil der blive introduceret estimeringsteknikker, risikostyring, kvalitetssikring samt stillingtagen til kontrakter.
Projektledelse tager udgangspunkt i en teknisk-rationel forståelse af projektledelse med vægt på målstyring og kvalitetssikring. Desuden introduceres et alternativt projektperspektiv "løst koblede", der udfordrer den klassiske tilgang til projektledelse.
Der lægges vægt på forståelse af samspillet mellem egenskaber ved produktet og værts-organisationen og den procestilgang, som vil understøtte projektet bedst. Dette betyder, at den studerende forventes at have forståelse for identifikation af mulige projekt- og udviklingsmodeller, der er egnet i en given kontekst og for et givent set-up.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- gengive og forklare projektledelses-disiplinen samt identificere anvendelsesområder for de tilhørende teknikker og værktøjer
- beskrive hvilke udfordringer en projektleder står overfor generelt, samt specifikt i forhold til kravstyring og kvalitetssikring
- anvende de på kurset gennemgåede værktøjer til projektstyring, herunder estimering, interessenthåndtering, risiko- og kvalitetsstyring samt planlægning og opfølgning
- sammenligne de forskellige perspektiver på projektledelse med henblik på at finde fordele og ulemper i forhold til en given projektkontekst
- forklare egen læring ved anvendelsen af projektstyringsværktøjerne i et praktisk forløb
ECTS
7,5
Finansiering
Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. I kurset fokuseres bl.a. på målsætning for et børsnoteret selskab, betalingsstrømme, aktier og obligationer, kapitalværdi, skattemæssige afskrivninger, værdiansættelse af investeringsprojekter, porteføljeteori, CAPM, optioner, kapitalstruktur og kapitalomkostninger, udlodningspolitik, international finansiering og risikostyring. Danske institutionelle aspekter med relevans for finansiel beslutningstagning inddrages. Den studerende forventes at deltage aktivt i forelæsninger og øvelser. Kurset har til hensigt at give den studerende en dyb faglig indsigt, som kan anvendes i en bred kontekst, samt at bibringe den studerende en analytisk tilgang til data og problemstillinger.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Identificere, forklare og klassificere grundlæggende begreber, modeller og metoder ("fundamentals") i finansiel teori om husholdninger, om finansielle markeder med tilhørende finansielle instrumenter, om virksomheder og om disses sammenhæng.
- Beregne, fortolke og sammenligne finansielle priser, afkast, afkastkrav og nøgletal samt vurdere cases og udsagn med en finansieringsteoretisk indgangsvinkel.
- Analysere givne finansielle beslutningsproblemer, opstille konkrete løsningsforslag samt reflektere herover.
- Alle tre læringsmål anvendes ved begge delprøver.
ECTS
7,5
IT-strategi
Det overordnede mål med dette kursus er at introducere modeller og metoder for optag og udnyttelse af IT i organisationen. Kurset indgår i det organisatoriske fagområde på uddannelsen.
I kurset indgår bl.a. følgende områder:
- Strategiske analysemodeller (SWOT, Porter's Five Forces, business model canvas mv.)
- Digitale forretningsmodeller
- Customer value propositions
- Business alignment (models & frameworks)
- Digital transformation
- Digital innovation
- Digitale økosystemer og platforms-strategier
- IT investment decision-making
- Cost management
- Human capital management og strategi-implementering
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal eleverne opfylde følgende læringsmål uden eller kun med mindre fejl eller fejl:
- Kan redegøre for grundlæggende IT-strategiske modeller og begreber
- Beskriv og forklar relevante IT-strategier, der kan udnyttes i forskellige organisatoriske sammenhænge
- Kan identificere og reflektere over relevante koncepter/modeller til at analysere udfordringer og muligheder for IT i en given organisation
- Anvende kursets centrale begreber og modeller meningsfuldt og reflekteret på cases og konkrete eksempler, herunder tage kritisk og selvstændig stilling til eventuel anvendelse af generativ AI som led heri.
ECTS
7,5
Den beslutnings- og den styringsorienterede økonomistyring
Formålet med Virksomhedens Økonomiske Styring (5) - Den beslutnings- og den styringsorienterede økonomistyring - er, at de studerende erhverver sig viden om, hvorledes virksomheder benytter økonomistyring som styringsværktøj. Gennem den økonomiske styring allokeres informationer om omkostninger, priser, nytte m.m. til decentrale beslutningstagere på en måde, så disse ideelt set er i stand til at træffe optimale beslutninger på virksomhedens vegne.
Gennem HA-IT studiet er de studerende bl.a. blevet præsenteret for den klassiske Erhvervsøkonomi (produktionsfunktioner, omkostninger, markeder, optimering m.m.) – ofte benævnt Managerial Economics eller Virksomhedens Grundlæggende Beslutningssituationer (VØS (1) - og for Virksomhedens Økonomiske Styring (2 + 3; Regnskabsvæsen & Finansiering). På HA-IT-studiets 4. semester har de studerende haft faget Virksomhedens Økonomiske Styring (4), der med økonomisk organisationsteori som referenceramme opbygger en fælles referenceramme for Erhvervsøkonomi og Økonomistyring og som herefter danner det teoretiske fundament for økonomistyringsundervisningen på HA-IT-studiets 5. semester - Virksomhedens Økonomiske Styring (5); den beslutnings- og den styringsorienterede økonomistyring.
Virksomhedens Økonomiske Styring (5) omhandler konkret planlægning og organisering af virksomheden, design og implementering af præstationsmål, kalkulation, allokering af omkostninger, anvendelse og rapportering af målinger samt evalueringer på baggrund af disse. Økonomistyring som domæne bliver på denne måde til en teoretisk forankret praksis og styringsteknologi, som bl.a. kan håndtere strategiske beslutningers praktiske operationalisering (budgettering og intern afregning er konkrete eksempler herpå). Adfærdsmæssige aspekter er ligeledes elementer, der er relevante at håndtere for den moderne virksomhed, hvorfor disse – hvor det er muligt – vil blive diskuteret i relation til organisationers overvejelser omkring implementering af økonomistyringsteknologier. Principal-agentteori er den grundlæggende adfærdsmæssige antagelse i dette fag. Som en naturlig konsekvens heraf følger, at de studerende får opøvet analytiske tilgange, hvilket fremmer mulighederne for at kunne håndtere ambiguitet og dikotomiske problemstillinger i et agentteoretisk perspektiv.
Af centrale forhold og emner i og omkring økonomistyringsværktøjer vil bl.a. følgende blive behandlet i løbet af kurset:
- Introduktion til økonomistyring som en styringsanordning.
- Sondringen mellem den beslutnings- og den styringsorienterede økonomistyring.
- Økonomistyringens koordinerende og motiverende funktion.
- Interne afregningspriser.
- Ansvarscentre.
- Omkostnings- og priskalkulation.
- Omkostningsallokering.
- Budgettering.
- Standardomkostninger.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- beskrive og forklare fagets modeller, begreber, perspektiver og teorier
- anvende begreber, modeller, perspektiver og teorier på konkrete cases og eksempler m.h.p. at kunne identificere økonomistyringsmæssige problemstillinger
- gennemføre analyser og fremkomme med principielle og/eller konkrete løsningsforslag samt
- kunne angive hvordan en given model eller et løsningsforslag på en problemstilling trækker på den præsenterede teori og med udgangspunkt heri kunne forholde sig til den(t) pågældende models og/eller løsningsforslags anvendelsesmæssige muligheder, begrænsninger og dilemmaer.
ECTS
7,5
Bachelorprojekt
Formålet med bachelorprojektet på bacheloruddannelsen på HA(it) er at gennemføre et større projekt i en organisation, hvor teori og metoder fra fagområderne på HA(it) anvendes. Projektets problemstilling skal omfatte både:
- It
- Erhvervsøkonomi og
- Organisation
De tre fagområder skal alle indgå i projektet; vægtfordelingen mellem fagområderne kan dog ikke afgøres præcist og vil typisk variere fra projekt til projekt.
De studerende skal i bachelorprojektet selvstændigt vælge den teori, de metoder samt den kombination og vægtning af fagområder, der er nødvendige for at behandle de konkrete problemstillinger, der i samarbejde med organisationen vælges at arbejde med. Det anbefales, at projektet gennemføres i grupper; valget af problemformulering og dataindsamling skal tilpasses antallet af medlemmer i gruppen.
Den endelige afrapportering af projektarbejdet består af et ledelsesresumé og en analyserapport:
- Ledelsesresumé (Executive summary). Henvendt til den travle leder i organisationen. Her resumeres problemstillingen og de væsentligste konklusioner eller forslag fremlægges. Et godt ledelsesresumé er ofte kun på én side. Resuméet skal skrives på engelsk; det er ikke en salgstale, men en kortfattet præsentation af projektets væsentligste resultater.
- Analyserapport. Henvendt til underviserne. Skal først og fremmest vise, at gruppen er i stand til at udforme en problemstilling og metodisk forfølge denne for at analysere sig frem til et resultat. Det er også her forankringen i teori dokumenteres, hvormed kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese demonstreres i forbindelse med afvejningen af flere teoriers anvendelighed. Der vil også være en uddybende beskrivelse af organisationen, som ikke kan forventes kendt af bedømmerne. Analyserapporten skal altså indeholde metodevalg, metodekritik, grundlæggende antagelser, proces, problemer, kritiske valg – altså alt det der ikke er af interesse for organisationen, men som er væsentlige indlæringsmæssige konklusioner på baggrund af det halve års arbejde. Herudover skal der indgå en redegørelse for projektforløbet, herunder hvordan gruppen fik adgang til organisationen, samt hvilke problemer der var undervejs i relation til organisationen og vejleder eller internt i gruppen.
Det er værd at bemærke, at de to dele er henvendt til forskellige målgrupper og skal opfylde forskellige formål. Netop fordi ledelsesresuméet er kortfattet kræver det en stor indsats af gruppen at få præsenteret de væsentligste resultater af projektet på den begrænsede plads, der er til rådighed. Bemærk at de to dele, skal afleveres som én samlet rapport.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Problemformuleringen er klar, gennemarbejdet, begrebsfast og entydig og der argumenteres for problemformuleringens relation til projektets og studiets faglighed.
- En stærk forankring i teori med refleksion over de valgte teoriers anvendelighed i undersøgelsen af komplekse organisatoriske eller samfundsmæssige problemstillinger
- Systematisk og velbegrundet valg af metode til dataindsamling og efterfølgende analyse.
- Der er sammenhæng mellem problemformulering, teori, empiri, analyse og konklusion. Konklusionen skal svare på problemformuleringen og relateres til analysen. Analysen skal være klar og stringent og baseret på solid argumentation, hvor argumenter funderes i både teori og empiri.
- De 3 fagområder (It, erhvervsøkonomi og organisation) bidrager til at rapporten fremstår som en samlet helhed.
- Præcis og dækkende sammenfatning af resultater, der er relevante for organisationen og dens medlemmer, og som kan fungere som beslutningsgrundlag for organisationen i forbindelse med den behandlede problemstilling.
- Der er kritisk refleksion over proces og resultat. Herunder om resultatets betydning for mennesker og organisationer.
- Der er udarbejdet et engelsksproget resumé, som er rettet mod organisationens ledelse, og som i komprimeret form præcist og dækkende redegør for rapportens centrale pointer.
- Det skriftlige arbejde fremstår sammenhængende og velformuleret med gennemarbejdet sprogbrug og en rimelig grad af stave- og formuleringsevne.
ECTS
15
Introduction to Information Systems
The course provides an introduction to the technology, development and management of business information systems (BIS). The course assumes no prior knowledge of IS or IT, new concepts and terms are defined with comprehensive explanations. In this fast-moving area, the course covers both the crucial underpinnings of the subject as well as the most recent business and technology applications. The lecture walks through the following subjects:
Part I. INTRODUCTION:
1. Introduction and basic concepts (information & data)
2. Business Information Systems, hardware and software
3. Networks and the internet
4. Databases and analytics
5. Enterprise and functional Business Information Systems
Part II. IS DEVELOPMENT
6. Managing, aquiring, and developing Business Information Systems
7. Initiating system development
8. System analysis and system design
9. System implementation and project management
Part III. IS MANAGEMENT
10. Information systems strategy
11. Information systems management
12. Managing information security and ethical and legal aspects of information systems
Part IV. ASSIGNMENT & WRAP-UP
13. Presentation of assignments
14. Course evaluation and repetition
Learning Objectives
To achieve the grade 12, students should meet the following learning objectives with no or only minor mistakes or errors:
- Explain the fundamental concepts and components of information systems including hardware, software, networks as well as basic web technologies (part I)
- Compare the different approaches to developing information systems, including the initiation, the analysis, the design and the implementation of information systems as well as project management (part II)
- Assess the key issues related to managing information systems (IS) in an organization, including the IS strategy, IS security and privacy, and ethical and legal aspects (part III)
- Reflect on the practical issues involved in addressing specific client problems in web-based information systems development and management (part IV)
ECTS
7,5
Programmering og udvikling af små systemer samt databaser fortsat (7,5 ECTS)
Faget Programmering og udvikling af små systemer samt databaser strækker sig over både 1. og 2. semester. Se kursusbeskrivelsen under 1. semester.
IT-forandringsledelse
Virksomheder befinder sig i dag i en dynamisk verden hvor markeder globaliseres og konkurrencen intensiveres i et stadigt stigende tempo. Virtualisering, digitalisering og specialisering skaber nye muligheder og udfordringer for at tilrettelægge arbejdet mere produktivt.
Dette stiller krav til ledelsen og organiseringen af informationssystemer, herunder udvælgelse, tilegnelse og udnyttelse af IT-værktøjer og -platforme. Med udgangspunkt i innovations-, forandrings- og vidensledelse beskæftiger dette fag sig med teorier, modeller og begreber til at håndtere disse udfordringer.
Innovationsledelse: Nytænkning af produkter, services, organisations- og produktionsformer stiller krav til virksomhedernes innovationsevne. På faget vil de studerende arbejde med forskellige innovationsforståelser og -modeller som kan understøtte ledelsen og organiseringen af innovationsprocesser.
Forandringsledelse: Faget sætter fokus på forandringsledelse med henblik på at give de studerende en forståelse for hvilke muligheder, udfordringer og konsekvenser indførelse af ny teknologi skaber i organisationer.
Vidensledelse: Kompleks viden og avancerede teknologier udgør vigtige elementer i forretningsgrundlaget for et stigende antal virksomheder. Med emnet vidensledelse, retter faget opmærksomheden mod ledelsesmæssige udfordringer i relation til vidensintensive virksomheder.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Identificere og beskrive centrale begreber inden for ledelse og organisering af informationssystemer
- Anvende begreber, modeller og teorier på problemstillinger relateret til viden, forandring og innovation
- Sammenstille forskellige tilgange til ledelse og organisering af informationssystemer
- Diskutere og reflektere over anvendeligheden af teori fra kurset i forhold til praktiske problemstillinger
ECTS
7,5
Økonomisk teori og organisationsdesign
Formålet med Virksomhedens Økonomiske Styring (4) er, at de studerende erhverver sig viden om, hvorledes virksomheder - med Organisationsøkonomi som teoretisk afsæt - kan designes, struktureres og skrues sammen så effektivt som muligt. Gennem HA-IT studiet er de studerende bl.a. blevet præsenteret for den klassiske Erhvervsøkonomi (produktionsfunktioner, omkostninger, markeder, optimering m.m.), som på HA-IT-studiet benævnes Virksomhedens Økonomiske Styring (1)/VØS (1), for Virksomhedens Grundlæggende Beslutningssituationer, (2) (Regnskabsvæsen) og for Virksomhedens Økonomiske Styring (3) (Finansiering). Virksomhedens Økonomiske Styring (4) – Økonomisk Teori & Organisationsdesign - opbygger en fælles referenceramme for Erhvervsøkonomi og Økonomistyring vha. økonomisk teori, og danner således det teoretiske fundament for økonomistyringsundervisningen på HA-IT-studiets 5. semester - Virksomhedens Økonomiske Styring (5); den beslutnings- og – styringsorienterede økonomistyring.
Faget tager udgangspunkt i det på HA-IT 1. semester præsenterede erhvervsøkonomiske teoriapparat, hvorefter der suppleres med transaktionsomkostnings- samt principal-/agentteori. Der trækkes i særdeleshed på antagelserne om at individer er egennytte-handlende, og på at viden i virksomheder oftest er asymmetrisk fordelt. Med disse to antagelser opbygges en referenceramme, hvis formål det er dels at analysere økonomiske, organisatoriske problemstillinger, men væsentligere at udstikke retningslinjer for, hvordan man indretter virksomhedens økonomiske, organisatoriske arkitektur’ effektivt. Man kan sige, at faget trækker markedslogikken ind i virksomheden (’Bringing the Market Inside the Firm’, Baker et. al., 2002). Der er med andre ord tale om økonomisk adfærds- og organisationsteori.
Fagets referenceramme – ofte teoretisk benævnt Organizational Economics – kredser omkring tre centrale problemstillinger;
1. Hvordan beslutningsrettigheder i virksomheder kan organiseres og tildeles,
2. Hvordan man kan måle og evaluere individers og organisatoriske enheders præstationer, samt
3. Hvordan incitamentstrukturer og belønningssystemer kan konstrueres hensigtsmæssigt i forbindelse med (2), så virksomhedens værdi maksimeres.
Den teoretiske referenceramme er således i vid udstrækning bygget op omkring at kunne analysere organisatoriske problemer i praksis v.h.a. økonomisk teori. Faget er ‘økonomisk af natur’ forstået på den måde, at idéerne om organisatorisk effektivitet og nyttemaksimering er centrale.
Faget perspektiveres med jævne mellemrum i undervisningsforløbet op imod bl.a. sociologisk og institutionel organisationsteori, og bidrager såvel til en virksomhedsspecifik, dyb viden som til en viden, der kan anvendes i en bredere samfundsmæssig kontekst.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Kunne beskrive og anvende de i faget præsenterede organisations-økonomiske teorier og modeller.
- Kunne diskutere de i faget præsenterede teorier og modeller, deres muligheder og begrænsninger samt argumentere for på hvilken måde og i hvilket omfang disse teorier og modeller trækker på erhvervsøkonomisk teori.
- Kunne applicere de i faget præsenterede modeller og teorier på specifikke problemstillinger.
- Kunne argumentere for valg af specifikke teorier m.h.p. handlingsanvisende konklusioner.
- Kunne diskutere og perspektivere over konsekvenserne ved anvendelse af alternative teorier på givne problemstillinger.
ECTS
7,5
Valgfag / Udveksling / Projektorienteret forløb (15 ECTS)
På 5. semester kan du tage valgfag på CBS eller andre universiteter, tage på udveksling eller i projektorienteret forløb hos en virksomhed.
It-kontrakter
Fagets formål er at give de studerende et grundlæggende kendskab til love og andre retsregler, som falder inden for den grundlæggende erhvervsret og it-ret - og som er relevante for forskellige typer it-kontrakter. Kurset fokuserer både på kontrakter om erhvervelse af it-ydelser og på kontrakter, som indgås ved brug af it, herunder e-handel. Faget fokuserer desuden på aftaleindgåelse, køb/leje, ophavsret og persondatabehandling.
Formålet er, at de studerende bliver i stand til at identificere og forholde sig til erhvervsjuridiske problemstillinger, som de vil møde som ansatte i en it-virksomhed eller som selvstændig erhvervsdrivende inden for it-branchen. Gennem undervisningen skal der opnås indgående kendskab til den del af retssystemet, som særligt vedrører it og internettet - set i et virksomhedsperspektiv. Virksomheden kan både være en stor og en lille virksomhed.
Det er formålet at den studerende kan tage den opnåede viden med ud i erhvervslivet og få glæde af denne viden med det samme. De studerende skal sættes i virksomhedens sted og kunne foretage en vurdering af af de juridiske problmer, der kan forekomme ved en given virksomhedsstrategi. Herefter skal de studerende anvende den erhvervede juridiske viden til at tænke præventivt og således forebygge juridiske tvister og problemer.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- demonstrere en grundlæggende indsigt i forskellige erhvervs- og it-retsområder, der er omfattet af faget
- demonstrere forståelse af fagets juridiske problemstillinger og betydningen af fagets retskilder
- identificere og forklare basale it-retlige og erhvervsretlige begreber inden for faget i et klart og korrekt juridisk sprog
- formulere og diskutere erhvervsretlige og IT-retlige eksempler
- analysere og konkludere på konkrete juridiske problemstillinger, og argumentere juridisk for løsning af problemstillingerne ved henvisning til korrekte paragraffer og andre hjemler
- reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for det it-retlige område
ECTS
7,5
Virksomhedens grundlæggende beslutningssituationer
Dette første økonomiske fag på HA(IT)-studiet skaber en forståelse for virksomhedens beslutningssituationer, samt for et erhvervsøkonomisk begrebsapparat til anvendelse i forbindelse med virksomheders beslutningstagen. Det erhvervsøkonomiske begrebsapparat der opbygges i løbet af faget, medvirker til dannelsen af en grundlæggende økonomisk forståelse for ideelle og rationelle informationsbehandlings- og beslutningsmetoder i virksomheder. Begrebsapparatet er overvejende opbygget af beslutningsmodeller baseret på nødvendige, simplificerende forudsætninger. Dette begrebsapparat føres videre i flere af de økonomiske fag på HA-IT-uddannelsen ('VØS'-fagene), idet der teoretisk elaboreres videre på grundlag heraf. Gennem faget afstedkommes en dyb virksomhedsspecifik viden for de studerende, som ligeledes kan tænkes ind i bredere, samfundsmæssige kontekster.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- 1) beskrive og forklare fagets modeller, begreber, perspektiver og teorier
- 2) anvende begreber, modeller, perspektiver og teorier på konkrete cases og eksempler m.h.p. at kunne identificere erhvervsøkonomiske problemstillinger
- 3) gennemføre analyser og fremkomme med principielle og/eller konkrete løsningsforslag
- 4) angive, hvordan en given model eller et løsningsforslag på en problemstilling trækker på den præsenterede teori og med udgangspunkt heri kunne forholde sig til den(t) pågældende models og/eller løsningsforslags anvendelsesmæssige muligheder og begrænsninger
- Alle 4 læringsmål gælder for begge delprøver.
ECTS
7,5
Indføring i organisationers opbygning og funktion fortsat (7,5 ECTS)
Faget Indføring i organisationers opbygning og funktion strækker sig over 1. og 2. semester. Se kursusbeskrivelse under 1. semester.
Computernetværk og distribuerede systemer
Kurset giver de studerende en grundlæggende indførsel i distribuerede systemer, dvs. computernetværk og udvikling af software til disse.
Kurset tager udgangspunkt i Internettets femlagsmodel, og vil især fokusere på applikationslaget, transportlaget og netværkslaget.
Kurset er opdelt så det først følger 5-lagsmodellen fra toppen og nedefter. Efter 5-lagsmodellen fokuseres der på udvikling af webapplikationer, fx NodeJS, og til sidst afsluttes med sikkerhed.
Kurset giver kompetencer i forhold til udvikling af netværksapplikationer med selvudviklede komponenter i praktiske øvelser der løbende inddrager fagets principper.
Canvas bruges aktivt som e-learningsværktøj med en række aktiviteter, som skal gennemgås i en sekventiel rækkefølge der understøtter fagets indhold og formål.
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Forstå og beskrive Internettes opbygning og funktion, 5-lagsmodellen, herunder applikationslaget, transportlaget og netværkslaget, med fokus på HTTP og TCP/IP.
- Forstå og beskrive programmel og principper til udvikling af webapplikationer, herunder asynkron programmering og overvejelser om effektivitet.
- At forstå og beskrive basale kryptografiske principper, herunder historisk kryptografi, symmetrisk kryptering, asymmetrisk kryptering eller protokoller til udveksling af nøgler.
- Beskrive og forklare sikkerhed ved design af systemer i netværk, herunder hashing af passwords, brug af kryptering og lign.
- At implementere fagets begreber og principper i konkrete applikationer, der demonstrerer opnåelse af læringsmålene.
- At det skriftlige arbejde fremstår velformuleret med gennemarbejdet sprogbrug og viser en rimelig grad af stave- og formuleringsevne.
ECTS
7,5