Forstå det nu – CSR er blodig økonomisk alvor
I 2006 og 2007 rullede en kæmpe korruptionsskandale med elektronikgiganten Siemens i centrum. Virksomheden havde i en årrække brugt gigantiske summer til at bestikke sig til nye ordrer. Skandalen endte i et forlig, som kostede Siemens én milliard euro.
Siemens-skandalen indgår som multimediecase i kurset ”Leading Responsible Corporations”, som er en del CBS’ Global Executive MBA. Ud fra blandt andet videoklip med de implicerede skal deltagerne i kurset diskutere skandalen, der rystede hele verdens elektronikbranche.
Kunne Siemens have undgået, at det gik så vidt? Og hvad kan man som leder i en nutidig virksomhed lære af sagen?
Andreas Rasche er professor i Business in Society og underviser på kurset. Han mener, at netop Siemens-eksemplet viser, hvorfor det er så vigtigt, at man i virksomhederne gør op med at betragte Corporate Social Responsibility (CSR) som blot en form for velgørenhed.
”Det handler om selvregulering,” siger Andreas Rasche.
”Ved at introducere CSR- og bæredygtige initiativer til virksomheden, mindskes risikoen for, at virksomheden pludselig finder sig selv som centrum for en mediestorm eller korruptionsskandale som Siemens-eksemplet. Virksomhederne bliver nødt til at regulere dem selv. Lovgivningen er ikke altid tilstrækkelig – især hvad angår bæredygtighed, som ofte lader noget tilbage at ønske. Så virksomhederne er nødt til at træde til der, hvor det politiske system enten ikke er stand eller villige til at regulere.”
CSR-aktiviterne under lup
Så CSR skal ikke bare betragtes som ’nice to have’ for virksomhederne. CSR er ramme økonomisk alvor og en opgave, som skal tages alvorligt. Det budskab vil Andreas Rasche gerne have, at deltagerne tager med sig.
”Derfor er kurset designet til at give deltagerne metoder og værktøjer, så de kan gå tilbage til deres virksomheder og evaluere på de CSR-aktiviteter, der foregår. Gør vi det godt nok? Har vi brug for at gentænke aktiviteterne, så de virker? De deltagere, som kommer fra virksomheder, der endnu ikke arbejder med CSR, får derimod nogle redskaber til at sætte arbejdet med CSR igang,” siger Andreas Rasche.
”Uanset om man kommer fra en virksomhed, hvor CSR er fuldt ud integreret, eller om man kommer fra en virksomhed, som ingen erfaring har med CSR, så er målet, at give deltagerne et sprog, så de kan reflektere over CSR og forstå, hvad der finder sted i deres virksomhed på området,” uddyber Andreas Rasche.
Kursets program er designet til at komme rundt om alle CSR-vinkler i en virksomhed. Fx diskuteres, hvordan man identificerer lige netop de dele af ens virksomhed, som er relevante at tage i CSR-betragtning.
Leverandørkæderne tages også under behandling. De udgør en særlig problemstilling, fordi det ofte handler mindre om, hvad virksomheden gør, og mere om, hvad leverandørerne gør.
Endelig er der bestyrelsernes og investorernes rolle. Særlig sidstnævnte er pt. et højaktuelt emne, fordi investorer i stigende grad kan lægge pres på virksomheder – især hvad angår deres forpligtelser med hensyn til fx bæredygtighed.
Dagligvarevirksomhed viser den bæredygtige vej
Mens Siemens-sagen er et eksempel på en virksomhed, som ikke når at selvregulere i tide, viser kurset også, hvordan CSR kan være en driver til at skabe nye markeder og dermed nye muligheder for indtjening. Andreas Rasche nævner dagligvarekoncernen UniLever som et eksempel.
Sammen med to andre forfattere har han skrevet den prisvindende case ”Sustainability as Opportunity: Unilever’s Sustainable Living Plan” om netop UniLevers håndtering af CSR – en case, som også indgår i kurset.
”UniLever-eksemplet viser, hvordan en virksomhed vælger at se CSR og bæredygtighed som en strategisk mulighed til at skabe konkurrencefordele. Ved at udvikle nye bæredygtige produkter, skaber de nye markeder og optimerer derved virksomhedens mulighed for indtjening. Det diskuterer vi ud fra casen,” forklarer Andreas Rasche.
Han understreger til sidst, hvordan det er vigtigt, at virksomheder ikke bare tænker i CSR, fordi det er godt for virksomhedens økonomi, men at man også skal mene det.
”Når alt kommer til alt, er CSR og bæredygtighed op til den enkelte. Meget handler om forretning – man integrerer CSR i virksomheden, fordi det er godt for virksomhedens økonomi, men det kan ikke kun begrænses til det. Det går ikke, hvis vi siger, at vi kun taler om beskyttelse af menneskerettigheder, hvis det er godt for virksomhedens bundlinje. Det er ikke noget argument. Derfor er min udgangsreplik til deltagerne, at der vil komme øjeblikke i deres karriere, hvor de støder ind i sager, hvor CSR ikke betaler sig finansielt. Men det burde ikke altid begrænse dem. I de tilfælde må de tænke på deres egne værdier, og de værdier, som de gerne vil have, at virksomheden står for.”
Mere info om forskeren ...
Andreas Rasche blev ansat på CBS i 2012 og var før det Associate Fellow på Warwick Business School i England. Han har en ph.d. inden for Strategisk Ledelse, men begyndte i midten af nullerne at interessere sig mere og mere for CSR og bæredygtighed, fordi ”problemerne var der, og de var til at få øje på – jeg behøvede bare at åbne avisen eller se nyheder”, som han selv udtrykker det.
I 2007 arbejdede han i FN’s hovedkvarter i New York, først som gæsteforsker, siden som konsulent. FN-perioden gav ham den praktiske indsigt, som for alvor bidrog til at forme hans perspektiv på CSR og bæredygtighed, og han fandt de forskningsområder, som både havde en række stærke teoretiske perspektiver, men også praktisk relevans.
Andreas Rasches forskning har især fokuseret på ’privat regulering’, som skal forstås som en modsætning til offentlig eller lovmæssig regulering. Privat regulering finder ofte sted gennem de såkaldte 'standarder', som virksomhederne arbejder sammen om – ofte i samarbejde med FN. Han har især forsket i standarden UN Global Compact, og om virksomhederne rent faktisk lever op til, hvad de skriver under på.