By/land: Derfor vokser vi skævt

Bor du i provinsen eller København? Er du klejnsmed eller konsulent? Mand eller kvinde? Ung eller ældre? 

Vores demografiske udvikling er i de seneste årtier blevet en udfordring, og vi diskuterer, om de største byer oplever for stor vækst i forhold til de små. Vi debatterer også, hvorfor det er gået, som det er. Hvordan vi skal stoppe strømmen af unge, der flytter fra land til by, og om det for eksempel handler om storbyliv contra manglende kulturtilbud i oplandet.

For lektor Peter Lotz fra CBS foregår debatten på forkerte præmisser. Han forsker i branche- og regionaløkonomi og anerkender fuldt ud behovet for at diskutere sammenhængskraft og regional udvikling i Danmark. 

Men i så fald burde en stor del af snakken handle om at forstå det tykke marked.

DET TYKKE MARKED

”Det er sådan, markedskræfterne virker. Det er man nødt til at forstå, når vi diskuterer et Danmark i balance.       
Peter Lotz, lektor

”Den væsentligste årsag til den stigende forskel på land og by skyldes udviklingen i erhvervsstrukturen. Folk flytter ganske enkelt derhen, hvor de kan få arbejde, og de fleste virksomheder ligger i dag i de større byer. Det er ret ligetil, men alligevel er det en meget underkendt forklaring”, påpeger Peter Lotz.

Han tilføjer, at sådan en udvikling har det med at blive selvforstærkende. For virksomhederne vil helst slå sig ned, hvor udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er størst. Og lønmodtagerne vil gerne bo, hvor der er flest jobs at vælge imellem. Begge parter vil gerne være på det, som Lotz kalder for ”et tykt arbejdsmarked”.

”Det er sådan, markedskræfterne virker. Det er man nødt til at forstå, når vi diskuterer et Danmark i balance. Vi kan godt flytte statslige arbejdspladser og understøtte lokale uddannelser i de mindre byer,” men det ændrer ikke ved udviklingen”, siger Peter Lotz.

Og ifølge ham efterspørger erhvervslivet i stigende grad højt uddannet og specialiseret arbejdskraft, og derfor orienterer de sig mod storbyerne, hvor udbuddet er størst.

BEHOVET FOR ARBEJDSKRAFT HAR ÆNDRET SIG

Der er nemlig ikke længere tale om fabrikker, hvor fokus kun er på produktion og medarbejdere i Kansas-tøj.

Nu er andre aktiviteter mindst lige så vigtige. Som forskning og udvikling, markedsføring, branding, grøn omstilling og lobbyisme. Selv driften kræver ofte specialviden.  

”Tag Mærsk. I dag handler det ikke kun om at sejle containere fra én havn til en anden. Opgaverne indebærer også dyb involvering i havneanlæg, samarbejde med landtransportører og ikke mindst en minutiøs styring og optimering af hver enkelt containers færd”, siger Peter Lotz og fortsætter:

”Det samme gælder, når Ørsted ønsker at følge deres vindmøller verden over, og Novo Nordisk skal styre deres produktion af insulinkrystaller globalt. Det kræver specielle kompetencer”.

Og selv om netop Novo Nordisk barsler med udvidelser uden for København, er trafikken af arbejdspladser generelt gået den modsatte vej. 

STØRRE OG MERE SPECIALISERET

”En tilsvarende udvikling har fundet sted på det nationale marked. I finanssektoren har man lukket lokale filialer og flyttet specialopgaver til hovedsæderne i København. Faktisk er mere end hver femte arbejdsplads i finanssektoren uden for de fire største byer forsvundet fra 2008 til 2021. Til gengæld er der kommet flere ansatte i de store byer, og de er næsten alle sammen akademikere”, fortæller Peter Lotz.

Da tøjgiganten Bestseller fra Brande i 2015 etablerede en stor filial i Aarhus, var det således også for at samle stabsfunktionerne et sted med højtuddannet arbejdskraft.

”Ud over behovet for specialviden er det desuden blevet et vigtigt parameter at være stor. For 50 år siden havde du selvstændige revisionsfirmaer i de fleste større provinsbyer, men de bliver udkonkurreret af landsdækkende kæder, der betjener hele landet fra ét eller meget få steder, tilføjer CBS-forskeren”.

Den teknologiske udvikling samt branchernes egen struktur har altså gjort behovet for lokal produktion mindre. I provinsbyerne er de typiske erhverv nu inden for byggeri, handel, transport samt i turistbranchen. Og forskellen på jobtilbuddene i små og store byer kan også ses i forhold til, hvor vi vælger at bosætte os.

STORE GEOGRAFISKE FORSKELLE 

Næsten hver anden af de beskæftigede 30-34-årige i København er således akademiker. Og til dem, der eventuelt tror, at de fleste af dem hver morgen styrer cyklen mod en statslig arbejdsplads: Det gør de ikke. Størstedelen arbejder i private virksomheder. 

Anderledes står det til i Syd- og Vestsjælland, hvor det kun er knapt hver tiende i samme aldersgruppe, der i kantinen kan fortælle selvoplevede anekdoter fra forelæsningerne på universitetet. I Østjylland, hvor Aarhus fungerer som magnet, er tallet hver fjerde, som også svarer til landsgennemsnittet. Det viser udtræk fra Danmarks Statistik fra 2020

Den geografiske udvikling på jobmarkedet appellerer tilsyneladende også forskelligt på kønnene. I hvert fald er der ifølge Danmarks Statistik flere kvinder end mænd i tyverne i Københavns, Frederiksberg, Hørsholm og Aarhus Kommune.

Hvorimod mændene i den pågældende aldersgruppe er i flertal i landets øvrige kommuner. Måske fordi det fortsat fortrinsvis er dem, der vil være smede, tømrere og elektrikere.

TO FORSKELLIGE SAMFUND

”Når næsten halvdelen af de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet i København, er akademikere, og mindre end 10 procent er det i Vest- og Sydsjælland, har vi to divergerende erhvervsstrukturer og dynamikker.
Peter Lotz, lektor

”Vi har fået et København med masser af højtuddannede samt et erhvervsliv, der til stadighed efterspørger flere. Mens store dele af resten af landet har ganske få højtuddannede og et erhvervsliv, der kun meget langsomt udvikler behovet for flere”, påpeger Peter Lotz og fortsætter:

”På nogle områder er det blevet to ret forskellige samfund. Når næsten halvdelen af de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet i København, er akademikere, og mindre end 10 procent er det i Vest- og Sydsjælland, har vi to divergerende erhvervsstrukturer og dynamikker”.

Peter Lotz understreger, at forskellen ikke nødvendigvis siger noget om indkomst og forbrugsmuligheder. En 25-årig tømrersvend i Ringsted eller Ringkøbing kan godt tjene mere end en 30-årig akademiker i København og bo billigere. 

INFRASTRUKTUR OG BOLIGPOLITIK BLIVER VIGTIG 

”Men naturligvis er det en udvikling, vi bør forholde os til. Tilbage i 1970’erne havde vi en egnsudviklingsstøtte, som resulterede i en række produktionsjobs. Men de skabte ikke en permanent dynamik i det lokale erhvervsliv og er nu nedlagt. Jeg tror ikke, at vi for alvor kan ændre på, at arbejdspladser nedlægges i landområder. Det bliver de overalt i verden”, siger Peter Lotz.

Derfor appellerer han til, at politikerne finder nye instrumenter frem fra værktøjskassen. Regionerne bør indrette deres politik, så de mindre byer bliver attraktive for dem, som gerne vil bytte storbyens puls ud med grønnere og roligere omgivelser. Og her spiller infrastruktur og boligpolitik en stor rolle.

”Vi skal bygge flere boliger og skabe en bedre infrastruktur, så det bliver nemmere at pendle. Nu, hvor hjemmearbejdsdage vinder frem, er det en reel mulighed for en akademikerfamilie at flytte til en mindre by. Men det vil kræve attraktive lejeboliger, så det bliver mere risikofrit at slå sig ned et nyt sted. Der vil formentlig også være mange pensionister blandt udflytterne, og de skal tiltrækkes med attraktive seniorboliger”, vurderer Peter Lotz og påpeger:

”Der er masser af godt liv og gode jobs uden for storbyerne. Der er bare ikke meget vækst. Hvis vi skal hjælpe landområderne, kræver det, at vi erkender, at de skal være noget andet end storbyerne, og at vi indretter vores politik efter det.”