CBS climate project awarded Velux HUMpraxis grant

With environmental problems, social challenges and the aging population being just some of the challenges that cut across professional areas, two CBS researchers Robin Holt and Christina Juhlin have been awarded a grant of 5,431,382 DKK for their project CLIMATE-PART.

16/11/2022

velux

Samfundet står over for flere store udfordringer, som kræver tværfaglig viden. Hvert år uddeler Velux HUMpraxis-programmet bevillinger til forskningsprojekter, der bygger på samarbejde mellem forskning og praksis inden for humanistisk forskning. Professor Robin Holt og ph.d.-studerende Christina Juhlin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS forklarer mere om deres treårige projekt.

Hvad handler projektet om?

KLIMA-DEL adresserer de udfordringer og løsninger, der tegner sig i forbindelse med borgeres deltagelse i demokratiske processer i klimapolitik. Projektet undersøger begrænsningerne ved top-down-styrede demokratiske eksperimenter, og spørger, hvordan borgeres selvorganiserede engagement i klimaet kan skabe nye perspektiver på deltagelse som demokratisk praksis. 

 

Hvorfor er projektet vigtigt?  

Der er en kløft mellem det politiske ønske om formelt at inddrage borgere i klimapolitik og den måde, mange borgere engagerer sig i klimapolitik på: via aktivisme, i deres hverdag, og gennem organiseringen af lokale fællesskaber. Der er et behov for at forstå de spændinger, der opstår mellem på den ene side borgere, som er dybt engagerede i klimapolitik, og på den anden side de værktøjer og strategier, som politikere og byplanlæggere har til rådighed til at inddrage borgere i klimapolitik gennem byudvikling.  

 

Hvordan vil denne bevilling hjælpe projektet fremadrettet?

Med bevillingen kan vi udføre grundforskning i grøn omstilling med et human- og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Velux HUMpraxis-bevillingen er unik, fordi den støtter humanistisk forskning baseret på et tæt samarbejde med praktikere. Med dette projekt kan vi arbejde tæt sammen med to centrale aktører og eksperter i civilsamfundets deltagelse i den grønne omstilling – Klimabevægelsen og Teknologirådet – ikke ’kun’ som informanter, men som tætte samarbejdspartnere i processen med at problematisere og finde løsninger for fremtidens klimadeltagelse.

 

Hvad håber I på at opnå?

Formålet med projektet er at udvide vores forståelse af og praksis omkring borgeres deltagelse i politiske processer set i lyset af klimakrisen. Med etableringen af det første danske Klimaborgerting i 2019 og ny forskning i demokratisk innovation er en fornyelse af traditionelle metoder for borgerinddragelse allerede i gang. KLIMA-DEL – et samarbejde mellem CBS, Teknologirådet og Klimabevægelsen – bidrager til denne udvikling ved at udvikle nye metoder til borgerinddragelse, der bygger på borgeres selvorganiserede og hverdagslige engagement i klimapolitik. Vi trækker på erfaringer med deltagelsesformater som fx ’living labs’ og teater for at udforske andre former for politisk dialog, som er mere imødekommende overfor blandt andet de følelsesmæssige reaktioner, klimakrisen ofte fører til. 

 

Hvordan vil projektet bidrage til den grønne omstilling?

Projektet kan blive et human- og samfundsvidenskabeligt bidrag til forskningen i grøn omstilling ved at undersøge den infrastruktur for borgerdeltagelse, der er nødvendig for at realisere den grønne omstilling. Et centralt problem for den grønne omstilling er ikke manglen på politisk engagerede borgere, men de konflikter, der opstår, når der er uenighed om, hvad der tæller som politisk legitim deltagelse. 

 

Læs mere om Velux HUMpraxis-programmet her

 

 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 18/11/2022