CBS Executive vokser
CBS Executive overtager IS’ Executive Education og styrker dermed tilbuddet til danske topledere. Det sker blandt andet gennem et samarbejde med Columbia Business School og professorer fra Harvard og Stanford.
- Aftalen styrker CBS Executives position, både når det gælder open enrollment programmer og skræddersyede forløb til virksomheder, topledere og bestyrelsesmedlemmer i Danmark. CBS Executive-programmerne udvides især inden for bestyrelsers kompetenceudvikling, strategi og korte kurser, siger direktør Dorte Prip fra CBS Executive.
- Aftalen passer meget præcist ind i den satsning på topledelse og bestyrelsesarbejde, som CBS Executive har startet i 2013 og skaber samtidig den mest komplette platform for uddannelse af topledere og bestyrelsesmedlemmer i Danmark, siger Dorte Prip.
Aftager er anerkendt
IS (tidl. Institut for Selskabsledelse) har besluttet at fokusere deres kræfter på kerneforretningen - netværk. Derfor har de været på udkig efter den rette aftager til deres executive education afdelingen. Valget er faldet på CBS Executive.
-CBS Executive er førende på markedet for Executive Education, og det har været vigtigt for os at overdrage aktiviteterne og alumni til en anerkendt institution, der kan føre programmerne videre med samme kvalitet og niveau, siger Christian Engelsen, bestyrelsesformand i IS og fortsætter:
- IS har på kort tid opbygget en interessant portefølje, som supplerer CBS Executives eksisterende portefølje ualmindeligt godt. Det gælder både undervisningsniveauet, vores målgrupper og samarbejdet med nogle af de mest anerkendte, internationale Business Schools i verden. Samarbejdet med en af verdens stærkeste - Columbia Business School - er et eksempel. CBS Executive har i forvejen internationale programmer og samarbejder, som styrker vores kursisters internationale kompetencer. Med Columbia-aftalen udbygger vi det ben.
To nye bestyrelsesforløb
I 2013 har CBS Executive haft stor efterspørgsel på Board Education. I den nye programportefølje udvides bestyrelsestilbuddene med to forløb i 2014. Forløbene i Board Education undervises blandt andre af professor F. Daniel Siciliano fra Stanford Law School.
- IS lever af at lave netværk. Vi lever af at lave undervisning, men målgrupperne er de samme. Derfor er denne alliance et stærkt tilbud til danske topledere og bestyrelsesmedlemmer, som vi glæder os til at få i søen allerede her i januar, siger direktør Dorte Prip fra CBS Executive
Kontaktinfo: Dorte Prip, CBS Executive, tlf. 60248988/Christian Engelsen, IS, tlf. 60700000.