Rony Medaglia – Omstilling til digital forvaltning

Foto: Shutterstock

For at forstå hvordan digitalisering påvirker vores liv, har vi bedt professor mso Rony Medaglia om at kaste et blik på vores digitale fremtid fra sit eget forskningsperspektiv.

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores forhold til myndighederne?

Det er sådan med kunstig intelligens, at den i modsætning til traditionel automatisering ikke skal instrueres i at opnå et vist mål. Den tilegner sig selv viden ved at identificere mønstre på baggrund af store datasæt og lærer sig selv, hvordan målet skal nås.

I dag er omkostningerne ved dataindsamling så lave, at vi har gigantiske datamængder til rådighed, som vi kan fodre den kunstige intelligens med, og vi kan træne algoritmerne i at forbedre sig selv ved at bruge store mængder kvalitetsdata.

Kunstig intelligens kan hjælpe med at skabe en mere individualiseret service for borgerne, da nogle beslutninger kan automatiseres ved hjælp af maskinlæringsalgoritmer.

Fx kan en offentlig instans, der skal beslutte hvilken slags velfærdsydelse en bestemt borger skal have, nu anvende kunstig intelligens til at identificere typen af borger og skræddersy ydelsen på en måde, som et menneske ikke ville kunne i den skala, der er behov for.

Naturligvis er der også udfordringer i forbindelse med kunstig intelligens, da den beslutning, der tages på baggrund af algoritmerne, kun er så god som den data, vi har givet den.

Forskere debatterer i øjeblikket den bias, der kan ligge i beslutninger truffet på baggrund af kunstig intelligens. Kunstig intelligens kan nemlig ikke tage højde for den bias, vi fodrer den med og kan i værste fald forværre den

Hvilke fordele er der ved digital forvaltning?

Hvis du logger ind på Amazons website bliver du ikke alene kaldt ved fornavn, du bliver også anbefalet ting, der er mere relevante for lige præcis dig end blot en generisk reklame. Og det er baseret på en analyse af din tidligere købsadfærd ved hjælp af kunstig intelligens.

Det samme princip kan anvendes i digital forvaltning. I stedet for at forvaltningerne skal bruge tid, ressourcer og penge på generiske ydelser og information, kan de målrette deres ressourcer på dem, der virkelig har behov for dem, og det gælder både velfærdsydelser og levering af relevant kommunikation.

Med kunstig intelligens kan en borger i princippet blive tilbudt en velfærdsydelse uden at ansøge om den, fordi systemet allerede ved, hvor i livet borgeren befinder sig ud fra tidligere interaktioner med det offentlige. Det er en helt ny form for individualisering af serviceydelser.

På papiret har disse teknologier et kæmpe potentiale, og helt essentielt er det, at de over hele linjen kan minimere borgerens interaktion med det offentlige i forbindelse med serviceydelser.

Se fx på SKAT, som anses som værende avanceret sammenlignet med andre lande. Det er bl.a. pga. forskudsopgørelsen, som er opgjort på forhånd, så man kun skal interagere med systemet, hvis man skal ændre noget.

Et af målene med digital forvaltning er at individualisere serviceydelsen og undgå, at borgerne skal hen og stå i kø.

Med hensyn til borgerinddragelse giver digitalisering i princippet myndighederne mulighed for at være transparente på et hidtil uset niveau, fordi det nu er teknisk meget nemmere at få adgang til de datasæt, som myndighederne har samlet sammen over lang tid. Dermed kan borgerne se deres hændelseslog og søge efter oplysninger der. Det er hele formålet med Open Government Data (OGD).

Vil nogle borgere føle sig afkoblet?

Jo mere integrerede disse systemer bliver, jo sværere er det for dem uden for systemet at få gavn af disse serviceydelser. Det er netop det, den digitale kløft handler om. Jo mere avancerede vi bliver inden for digitale services, jo sværere bliver det at finde ud af, hvad der skal digitaliseres, og hvad der ikke skal. Her har det offentlige et ansvar for at give alternativer til digitaliseringen for dem, der ikke har de fornødne digitale kompetencer, ressourcer eller sprog til at benytte sig af den.

Med den digitale kløft vil der kunne opstå situationer, hvor det offentlige kun tilbyder serviceydelser til den veluddannede elite med netadgang. Og det er et problem især med kunstig intelligens, da vi så kan ende med at have serviceydelser, som borgerne ikke kan forstå og som er mindre gennemsigtige.

Og på den baggrund kunne man også løbe ind i et potentielt stort problem med borgernes opbakning og tilliden til det offentlige. Nogle gange kan de beslutninger, som er truffet af den kunstige intelligens, ikke engang forklares af dem, som har udviklet systemerne.

Nogle gange er det umuligt at spore, hvorfor systemet har taget en bestemt beslutning. Maskinlæringsmekanismer er nemlig selvlærende, og det gør det ekstremt vanskeligt at koble beslutningerne til det oprindelige input.

Du har omtalt ’Augmented Intelligence’. Hvad er det?

Der er unægteligt steder, hvor mennesket fungerer bedre end maskinen, fx når det drejer sig om empati og kreativitet. Jeg er tilhænger af en kombination af de bedste egenskaber fra begge verdener, nemlig kreativitet og empati fra mennesket og mønstergenkendelse og individualisering fra kunstig intelligens. Vi kalder denne kombination for ’Augmented Intelligence’ – forstørret intelligens.

Der er behov for, at vi tager de helhedsorienterede briller på og taler om netop dette begreb i stedet for blot kunstig intelligens. Vi skal vide mere om, hvordan menneskelig intelligens kan forbedre den kunstige intelligens og omvendt.

Tilliden til de danske myndigheder er generelt stor, men kan den digitale omstilling rykke ved den?

Det danske samfund er unikt og er præget af meget stor tillid, både mellem borgerne og det offentlige, men også blandt borgerne selv. Og den tillid eksisterer stadig på trods af globaliseringens makrotrends og teknologiudviklingen over de seneste årtier.

Vi må dog ikke tage den for givet. Den kan hurtigt blive ødelagt på vejen mod kunstig intelligens, hvis borgerne får opfattelsen af, at de ikke kan drage det offentlige til ansvar mere, fordi det er op til ansigtsløse maskiner at tage beslutningerne.

Vi skal træde meget varsomt med disse meget magtfulde og potentielt virkeligt gavnlige teknologier, og hvordan vi håndterer, implementerer og også kommunikerer om dem til borgerne. Det er et tveægget sværd. Den tillid, som det danske samfund har til det offentlige, kan lynhurtigt forsvinde, hvis ikke den digitale omstilling håndteres ordentligt.