Hvor mange penge bruger vi egentlig på offentlig forskning, og hvad går pengene til ?

Abstract:

De seneste år har der været en stigende uklarhed og uenighed om, hvor mange penge, der egentligt bruges på offentlig forskning i Danmark, hvor pengene kommer fra, og hvordan disse penge anvendes. To eksempler på sådanne uklarheder er:•Diskussionen om opfyldelsen af ”Barcelonamålsætningen”, også kendt som ”en-procents målsætningen,” er præget af en række uklarheder. Ikke mindst er der uklarheder om opgørelse i form af budgetter eller regnskaber – dvs. om man skal se på de offentlige budgetter eller de offentlige institutioners forbrug. Der er også mere spørgsmål, f.eks. vedrørende faldet i de statslige forskningsbevillinger i lyset af, at fx de kommunale og regionale midler og hjemtagningen af midler fra EU er vokset. Udover spørgsmål til, hvordan opfyldelse af målsætningen opgøres, er der blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt nogle poster bør modregnes, herunder fx afkast af husleje, som universiteterne betaler til staten. Disse spørgsmål har fået afgørende betydning for de statslige midler til forskning og udvikling, siden en-procents målsætningen, som den daværende regering i 2011 beskrev som et ”gulv” for offentlige investeringer i 2011, i 2015 blev omdefineret til et ”loft.” •Diskussionen om hvor frie universiteternes basismidler egentligt er, i lyset af at universiteterne tilsyneladende anvender stadig flere ressourcer i forbindelse med implementeringen af politisk pålagte opgaver og til at dække medfinansiering og afledte udgifter i forbindelse med en stigende volumen af eksterne forskningsmidler. Dertil kommer spørgsmål om, i hvilken omfang basismidlerne er blevet udhulet af, at poster (som fx midler til biblioteker og infrastruktur), som tidligere har udgjort særskilte poster på de offentlige budgetter, nu i stedet medregnes i basismidlerne, og betydningen af forskellige modeller for, hvordan universiteterne allokerer basismidlerne internt på institutionen, og hvordan basismidlerne dermed anvendes. Disse spørgsmål har betydning for, hvor størrelsen på det økonomiske råderum på universiteterne og dermed vilkårene for forskning.