Styrk dine akademiske færdigheder med ny guide
CBS Bibliotek har, i samarbejde med partnere på CBS, udviklet en helt ny offentlig guide til, hvordan man som CBS studerende arbejder ordentligt og redeligt.
Guide: Working with Integrity as A CBS student
Både nye studerende, og dem er allerede er godt på vej i deres studieforløb, har mulighed for at genopfriske deres akademiske færdigheder.
Nogle af de temaer som diskuteres er, ud over plagiering i dens forskellige manifestationer, copyright og GDPR, fordomsfuld litteratursøgning, falsificering og fabrikering, og meget mere.
Guiden kan med fordel bruges som referenceværk, og der er vejledninger og tips undervejs.
Formålet med denne guide er at sikre, at du er i stand til at imødekomme kravene fra den akademiske verden og hjælpe dig med at undgå de faldgruber, der kan forhindre dig i at være den absolut bedste version af dig selv som CBS-studerende.
Baggrund
Guiden blev publiceret samtidig med lanceringen af et kursus i redelighed, som alle nye CBS studerende skal tage som obligatorisk kursus fra næste år. Formålet med kurset er at sikre en grundlæggende og ensartet forståelse hos alle CBS studerende, uanset studieretning, af nogle af de centrale problemstillinger i det akademiske arbejde.