Nyt syn på arbejdslivet udfordrer ledelsen

Quiet Quitting fylder næppe meget hen over kaffekopperne på ledelsesgangene. De to ord står nok heller ikke på ret på mange af HR-chefens PowerPoints. Men det burde de muligvis.

For måske er quiet quitting, som handler om mentalt i højere grad at distancere sig fra sit arbejde, blot den seneste af en række indikationer på, at vores holdning til arbejdslivet er ved at ændre sig. Måske bør vi derfor benytte det som en anledning til at sende arbejdsgange, roller og ansvar til vask- og serviceeftersyn.

”Hvis man ser på arbejdsmarkedet i de seneste år, tyder det på, at vi har fået et andet syn på vores job. Selv om quiet quitting er et nyt fænomen, som der endnu ikke rigtigt er forsket i, er det interessant, fordi det tilsyneladende bekræfter den tendens”, siger lektor Peter Holdt Christensen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

”Vi har i hvert fald tre faktorer, der udfordrer arbejdsglæden

                                                                                Peter Holdt Christensen, lektor

”Der er formentlig flere forklaringer på den udvikling, og en af dem er en stigende utilfredshed hos de ansatte. Jeg tror, at quiet quitting skal sættes ind i en større sammenhæng, og i så fald tegner den en tendens, som bør give ledelserne grund til at gentænke vores tilgang til arbejde”, tilføjer han.

Flere årsager til mindre motivation
Peter Holdt Christensen forsker i menneskers adfærd på arbejdspladsen og har publiceret flere bøger og videnskabelige artikler om motivation, distancearbejde, jobtilfredshed og vidensdeling.

I øjeblikket er han i gang med et forskningsprojekt, der har arbejdstitlen ”Skuffende”. Han ser på, hvad der kan få arbejdstagere til at miste motivationen på jobbet, og det er også i det lys, at han forklarer quiet quitting.

”Under coronaen oplevede vi the great resignation, hvor mange reflekterede over deres liv og jobsituation og gik nye veje. Nu står vi med nye kriser. Det gør nogle modløse og får dem til at tvivle på, at deres indsats nytter”, siger Peter Holdt Christensen og peger på den stigende grad af hjemmearbejde som endnu en faktor.

Ganske vist kunne arbejdspladsen nogle steder tidligere lyde som en banegård. Men med distancearbejdet er den nærmest forvandlet til en stillekupe. Og det er ifølge forskeren et tab, fordi vores følelse af at være sammen om arbejdet hidtil har kompenseret for andre frustrationer på arbejdspladsen.

”Selv om den stigende grad af hjemmearbejde bestemt indebærer mange fordele, har den også medført en øget individualisering. En af konsekvenserne er, at vores fællesskab er reduceret”, siger han.

Ledere fokuserer på systemer
Men ifølge CBS-forskeren er der endnu en bølge, som er skyllet ind over arbejdspladserne og har bidraget til nedsunkne mundvige og skuldre ved hæve-sænke-bordene: bureaukratisering.

”Ledelserne ønsker at skabe faste processer, strukturer og arbejdsgange. Målet er typisk at effektivisere og ensrette, men ofte oplever de ansatte, at det medfører en stigende strøm af opgaver, som tidligere blev udført af bestemte fagmedarbejdere. Vi putter alting i systemer for at spare, men det kvæler en del arbejdsglæde og kreativitet,” påpeger Peter Holdt Christensen.

Ifølge ham har den stigende bureaukratisering samtidigt medført dalende anerkendelse af den enkelte medarbejder. I stedet har lederne fokus på processer, og fraværet af anerkendelse fra chefgangen bliver yderligere forstærket af hjemmearbejde.

”Så vi har i hvert fald tre faktorer, der udfordrer arbejdsglæden. Den manglende mening, fordi arbejdstageren ikke kan se, at vedkommende gør en forskel. Det manglende fællesskab, som ellers kompenserede for andre problemer. Og den stigende bureaukratisering,” konstaterer Peter Holdt Christensen.

Travlhed og dårlige processer førte til opsigelse
En af dem, der allerede har haft sit arbejdsliv igennem egen kvalitetskontrol, er Louise Sparf. Karrierekvinde, som alligevel to gange har forladt sit job. Første gang som underdirektør i Skat og senere som direktør i et IT-firma.  I begge tilfælde satte hun karrieren på pause for at reflektere over, hvorfor hun ikke var rigtig tilfreds.

”Mine opsigelser skyldes flere ting, som kan koges ned til uhensigtsmæssige arbejdsgange og en travlhedskultur, som udpiner, stresser og demotiverer medarbejdere og ledere”, siger hun.

I dag er hun bestyrelsesmedlem, klummeskribent, podcastvært i ’Det meningsfulde arbejdsliv’, vært for samtalesaloner samt stifter af vandrefællesskabet ’Ledere i livspause’.

Sammen med to andre kvinder har hun desuden rakt ud i deres fælles netværk og talt med 15 andre personer, der sad i gode job, som de valgte at forlade. Og både som leder og som ansat er hun ikke i tvivl om, at direktionsgangene rundt omkring bliver nødt til at interessere sig for de overvejelser, som flere ansatte tilsyneladende gør sig.

”Vi vil gerne arbejde, være loyale og anerkendes, men vi vil ikke slides op, brænde ud og holdes i snor” 

                                                                                                 Louise Sparf, tidligere leder  

Vi står i en brydningstid
”Jeg tror, at de bevægelser vi ser røre kraftigt på sig, er forsøg på at finde nye veje til at indfri ønsket om et sundt og meningsfuldt arbejdsliv, som ikke kan findes i arbejdsgivernes nuværende fastlåste rammer. Derfor er det nødvendigt, at vi gentænker vores arbejdskultur og vores modeller for arbejdslivet,” siger Louise Sparf og fortsætter: 

I min optik er quiet quitting blot ét af mange interessante fænomener, som er med til at cementere, at bevægelsen mod et andet arbejdsliv med flere pauser, mere hjerte og mere nærvær virkelig flytter på sig. Jeg tror på, at vi står i en brydningstid, hvor medarbejdere gør op med fortidens vækstparadigme, hastighed, travlhed og prestige.”

Den forhenværende leder tilføjer, at hun ikke mener, at det spirende opgør bunder i decideret anti-work.

”Vi vil gerne arbejde, være loyale og anerkendes, men vi vil ikke slides op, brænde ud og holdes i snor” siger hun.

Husk at tale om frustrationerne
Ifølge Peter Holdt Christensen er det en klassisk fejl hos mange virksomheder, der arbejder med motivation, at de ganske vist tænker på, hvad der gør medarbejderne gladere. Men de forholder sig mindre til, hvad der gør dem skuffede.

Derfor strander mange gode tiltag på, at chefen taler om de positive sider af ledelsens nye udspil, mens medarbejderne fortsat skummer over de negative konsekvenser fra de forrige tiltag.

”Virksomhederne står i en situation, hvor vi forventer, at konkurrencen om at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere kun bliver hårdere. I den kamp bliver det vigtigt at kunne tilbyde en attraktiv arbejdskultur”, siger CBS-forskeren og tilføjer:

”Det kræver en åben tilgang, hvor ledelsen lytter til sin organisation og forstår, at fremover bliver tryghed, mening og anerkendelse vigtigere end KPI’ere og kvartalsrapporter. Uden en samhørighed kommer virksomheden næppe til at udnytte medarbejderens fulde potentiale.”

Af Kent Kristensen, kk.slk@cbs.dk