Sådan finder du peer reviewed artikler

Flere undervisere på CBS ønsker, at studerende bruger artikler, som er peer reviewed, i deres opgaver. Heldigvis er der en enkel måde at finde den slags artikler.

Resultat med mange typer tekster
Afgrænset til peer reviewed artikler
Flere emneord tilføjet for at indsnævre søgningen
06/02/2024

Der er en simple og effektiv måde at finde artikler, som er peer reviewed. CBS Biblioteks søgesystem Libsearch har en særlig feature, der hurtigt sorterer alt andet end peer reviewed artikler væk fra søgeresultaterne.

I Libsearch kan man starte sin søgning efter emner og derefter afgrænse resultatet, så der kun vises peer reviewed artikler. Det sker ved at vælge "Peer Reviewed" i venstremenuen.

Find peer reviewed artikler med få klik

Her er et eksempel:

  1. Gå til libsearch.cbs.dk
  2. Søg på dit emne f.eks. meat substitute (mere end 2500 hits)
  3. Afgræns i venstre side ved klik på ”Peer Reviewed” (reduceret til ca. 1700 hits)

Det sværeste er i virkeligheden at finde på gode søgeord. Prøv dig lidt frem og find på synonymer for dit emne.

Få færre og mere relevante hits

I eksemplet ovenfor bliver antallet af hit reduceret fra 2500 til 1700 hits. Det er stadig en hel del at kigge igennem.

Overvej, om du skal reducere mængden ved at begrænse årstalsintervallet. Du kan også tilføje flere relevante emneord og på den måde skærpe din søgning f.eks. ved at tilføje consumer attitudes.

I dette eksempel reduceres mængden af peer reviewed artikler til 91. Et meget mere overskueligt søgeresultat at kigge igennem.

Bibliotekarerne er altid klar til at hjælpe med søgning, når du selv er kørt fast.

 

Bonus information

Hvad betyder det, at en artikel er peer reviewed?

Peer review er en slags kvalitetskontrol i den akademiske verden. Forskere, der har skrevet en artikel om deres forskning og metoder sender det til et tidsskrift. Tidsskriftet sender så forskningsartiklen til gennemsyn hos andre forskere med viden om området, som vurderer kvaliteten før artiklen bliver udgivet.

Hvordan tjekker man, at en artikel er peer reviewed?

En artikel bliver udgivet i et tidsskrift. Det er altså selve tidsskriftet, man skal undersøge, når man vil vide om en artikel er peer reviewed.  I Libsearch kan du slå tidsskrifter op via menupunktet Find tidsskrifter og se om de har et lilla peer review mærkat. Alternativt skal man finde tidsskriftets hjemmeside og læse i deres about-sektion.

Hvad indeholder Libsearch?

Libsearch er bibliotekets søgesystem. Det indeholder alle de fysiske materialer, som står i biblioteket, men også alle de online bøger, tidsskifter og artikler, vi abonnerer på.

Sidst opdateret: CBS Library // 06/02/2024