Sport kan gøre os til bedre ledere

Store præstationer kræver god ledelse, om det er i sport eller i erhvervslivet. Og ligesom det kræver træning at blive til en topatlet, er god ledelse også noget, man træner sig til. Spørger man Rikke Rønholt, ph.d. på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation, samt tidligere elitesportsudøver, er det nemlig alle de små ting, man gør i det daglige, som træner én til at blive en bedre leder. For ligesom i sporten kan man ikke bare springe over, hvor gærdet er lavest, nej, ”store præstationer kommer ikke ud af ingenting,” som hun siger. 

Selv har Rønholt en baggrund som atletikudøver: Hendes største bedrifter, fortæller hun, var da hun vandt U23 europamesterskabet i 400m hæk, eller da hun nåede semifinalen ved EM 2006 i 800m. Efter en karriere som udøvende atlet blev det rollen som CEO hos Global Goals World Cup, der blev det hun brændte for. En organisation, hvis mål er at mobilisere kvinder til at spille mere fodbold og arbejde mod FN’s Verdensmål. 

En leder præsterer gennem andre 

”Som leder skal du rent strategisk tænke over, hvordan man stiller det bedste hold, og hvilken spillestil eller type af træning det her hold skal have. En leder præsterer nemlig gennem andre.” 

- Rikke Rønholt, ph.d. på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation

Og netop målsætninger kan være gode, hvis man ønsker at præstere på topniveau. Men det handler jo også om, hvordan man kommer derhen, forklarer Rikke Rønholt. For selvom lederens rolle kan sammenlignes med cykelrytteren, der kæmper for sit hold og trækker virksomheden op ad ubestigelige bjerge, bør man mere anskue lederen som en træner: 

”Som leder skal du rent strategisk tænke over, hvordan man stiller det bedste hold, og hvilken spillestil eller type af træning det her hold skal have. En leder præsterer nemlig gennem andre.” 

Ledelse er ligeledes en disciplin, man ikke kommer let til. Det er en færdighed, der kræver øvelse, ydmyghed og åbenhed over for læring; ”at turde at begå fejl og modtage feedback, noget som man virkelig lærer i sportens verden, hvor man hele tiden skal lære af sine fejl,” fortæller hun.

Som leder kan man ikke bare stille fuldstændig urimelige krav og så forvente at ens medarbejdere gør som man siger, alene fordi man er leder. Man må lytte til hinanden og kommunikere, skabe et rum for feedback. Der skal være balance mellem at presse hinanden, og så at sørge for at alle er med. 

Derfor kræver det også, at man er realistisk med sine mål. For selvom man som leder eller atlet skal holde øjnene på bolden, når man møder modstand eller distraktioner, må man også tilpasse sig og justere sin plan: 

”Det må jo ikke blive sådan noget, hvor man er så fuldstændig identificeret med sit mål, at man ikke er i stand til at give slip på det, hvis det faktisk ikke er muligt,” pointerer Rønholt.

Ingen kan bo i det røde felt

”Det er ikke en langsigtet bæredygtig strategi, at presse ens hold udover grænsen. Ingen kan bo i det røde felt.”

- Rikke Rønholt, ph.d. på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation

Balance er et nøgleord, påpeger forskeren. For til trods for at der er masser af inspiration at hente fra sportens verden, er der også ting fra sporten man ikke skal tage til sig som leder.  

”Det er ikke en langsigtet bæredygtig strategi, at presse ens hold udover grænsen. Ingen kan bo i det røde felt,” siger Rikke Rønholt. 

Nøglen til at opnå virkelig toppræstation ligger lige så meget i kvaliteten af ens restitution som i selve præstationen. Denne pointe er også af afgørende betydning i erhvervslivet.

”I sport giver din krop dig den feedback, at du skal holde pause. Lægger man derimod en elitesportsmentalitet ned over erhverv, hvor kroppen ikke har den samme mulighed for at give feedback, risikerer man at køre folk ud over kanten mentalt.”

Derfor må man kende sit hold. Rønholt forklarer, at måden hun bruger idrætten på til lederudvikling, handler om at lokalisere, hvor ressourcerne til præstationen kommer fra. For hende er det lige så vigtigt at være optaget af, hvordan man genoplader batterierne som selve præstationen. For hvor der er energi er der engagement. Og broen mellem de to er kommunikation:

De år Rønholt løb allerhurtigst var det hendes far, tidligere landstræner i basket, der trænede hende. Hun fortæller at de sammen udviklede en træning, der både pressede hende og styrkede hende. De opnåede resultater, fordi de kendte hinanden, og fordi de gav hinanden feedback. 

”Jeg tror at det er et vigtigt element, at man kender hinandens grænser,” pointerer hun tænksomt, og ser frem til at fortsætte samtalen om sport og ledelse den 11. april til arrangementet ”Fra sadlen til hjørnekontoret: Ledelseserfaringer fra sportens verden”.