To CBS-forskere får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond tildeler i alt 5.692.614,00 kroner til CBS-forskeres projekter fra puljen DFF-Forskningsprojekt 1.

Det ene projekt undersøger ’svingdørsfænomenet’ hvor politikere og embedsfolk forlader den offentlige sektor og indtræder i den private. Det andet skal undersøge, hvordan danske husholdningers forbrug påvirkes af store og pludselige ændringer i boligpriserne.

Benjamin Carl Krag Egerod får bevilget 3.162.875,00 kroner, mens Natalia Khorounzhina får bevilget 2.529.739,00 kroner.

Benjamin Carl Krag Egerod  er begge adjunkt på Institut for International Økonomi, Politik og Business, mens Natalia Khorounzhina er lektor på Økonomisk Institut.

Hver især får de del i den pulje, som hedder DFF-Forskningsprojekt 1. Formålet med DFF-Forskningsprojekt 1 er at fremme kvaliteten af dansk forskning. Alle ansøgninger er blevet bedømt af et af fondens fem faglige råd, og de 192 udvalgte projekter er kendetegnet ved et højt fagligt niveau af international kvalitet.

Svingdøren mellem embedsværket og det private

Benjamin Carl Krag Egerods projekt undersøger svingdørsfænomenet, hvor embedsfolk og politikere forlader den offentlige sektor for at arbejde i private virksomheder.

Forskningen fokuserer på, hvordan politiske institutioner kan påvirke betydningen af dette fænomen i Europa.

”Projektet er vigtigt, fordi svingdøren er noget, der hele tiden kommer op, og som mange har forestillinger om – primært som noget dårligt og på grænsen til det korrupte. Men reelt set ved vi meget lidt om fænomenet,” siger Benjamin Carl Krag Egerod og fortsætter:

”I projektet kommer vi til at kortlægge, hvor udbredt fænomenet er, undersøge, hvad virksomhederne bruger svingdørspersonale til, samt finde ud af, om virksomhederne kan bruge dem til at skaffe sig nogle goder fra det offentlige, som de ellers ikke ville have adgang til.”

Projektet vil udvikle en omfattende database over svingdørsbevægelser på tværs af 28 europæiske lande og gennemføre et surveyeksperiment med erhvervsfolk for at fastslå årsagssammenhænge.

Derudover vil det blive undersøgt, hvordan institutionelle faktorer påvirker svingdørspersonalets indflydelse på virksomheder.

Benjamin Carl Krag Egerod er hovedmodtager af bevillingen, men på projektet arbejder han sammen med Jan Stuckatz, der er adjunkt på Institut for International Økonomi, Politik og Business.

Hvordan påvirker stigende boligpriser danskernes forbrug?

Natalia Khorounzhinas projekt fokuserer på, hvordan danske husholdningers forbrug påvirkes af store og pludselige ændringer i boligpriserne.

Hendes forskning vil undersøge, hvordan forskellige typer af forbrugsudgifter (både varige forbrugsgoder og dagligvarer) reagerer forskelligt på økonomiske chok.

”At jeg modtager denne bevilling betyder, at min forskning har gjort indtryk på en bred gruppe forskere inden for samfundsvidenskaben. Det er en ære at modtage så stor en anerkendelse af mine forskningsambitioner. Derudover skal der behandles enorme mængder data i mit projekt, og det ville ikke være muligt uden den generøse bevilling. Jeg er meget taknemmelig, da det gør min forskning både relevant og mulig,” siger Natalia Khorounzina.

Om projektet siger hun:

“Jeg vil gerne undersøge, hvor meget ændringer i huspriser og indkomst påvirker de danske husholdningers forbrug. Projektet kommer dermed til at stå på skuldrene af en omfangsrig mængde forskningslitteratur skrevet af en lang række danske og internationale forskere, der undersøger hvordan forbrug påvirkes af forskellige forstyrrelser og politiske ændringer. Jeg vil bidrage ved at klarlægge, hvordan forskellige typer af forbrugsudgifter, både varige forbrugsgoder og dagligvarer, reagerer forskelligt på økonomiske chok som fx ændringer i huspriser og indkomster.”

Projektet sigter mod at afdække årsagssammenhænge mellem ændringer i boligpriser og husholdningernes forbrugsmønstre samt at genoverveje, hvordan disse forbrugstyper påvirkes af politiske incitamenter.

”Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer af udgifter? Det er det, fordi udgifter til varige forbrugsgoder har tendens til at være mere cykliske, da de nemmere kan udsættes, når økonomien er svagere. Derfor kan forbrugeren tit være mere sensitiv over for ændringer, når det handler om varige forbrugsgoder. Udgifter til dagligvarer er ikke så påvirkelige og er mere modstandsdygtige over for økonomiske chok. Det gør, at denne form for forbrug reagerer mindre på målrettet økonomisk politik”, slutter hun.

De to forskningsprojekter er blot to ud af 192 nye forskningsprojekter, som har fået bevillinger fra puljen fra DFF på i alt 575 millioner kroner.

Du kan se de 192 projekter her.