Få et gratis foredrag af en CBS-forsker
Hvorfor endte benzinbiler med at overtage markedet, når elbiler var førende tilbage i 1900? Trænger din privatøkonomi til et eftertjek? Forbrugeradfærden er under kraftig forandring - hvilke krav stiller det til marketing?
Lige nu kan du bestille 18 forskellige foredrag med forskere fra CBS. Det er et tilbud i anledning af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn 2019. Kravene er, at du samler et publikum på mindst 20 personer og kan stille passende lokaler og faciliteter til rådighed.
Læs mere om Bestil en forsker-ordningen
Deadline for booking: 5. april.
Få et overblik over CBS’ foredrag
Et antropologisk perspektiv på finansverdenen og ulighed
Forsker Daniel Souleles studerer finanssektoren og hvilke logikker, der er på spil. Under hans foredrag vil han give et overblik over hierarkier og ulighed gennem tiden og argumentere for, hvordan nutidig finansiel kapitalisme har skabt større ulighed blandt mennesker end før set.
Læs mere og book foredrag (på engelsk)
Konkurrencen mellem elbiler og benzinbiler: En gammel historie
Forsker Claus Varnes vil fortælle om sit studie af bilmarkedet. Elbilen havde oprindeligt en større markedsandel i perioden 1900-1902 på det amerikanske marked. Hvorfor endte benzinbiler med at overtage markedet?
Læs mere og book foredrag
The future of money: Smart money
Forsker Jonas Hedman vil give et historisk indblik i, hvordan penge har udviklet sig fra at være fysiske til at være digitale og hvilke muligheder, det giver.
Læs mere og book foredrag (på engelsk)
Fra skøn til algoritmer i den offentlige sektor
Forskerne Ursula Plesner og Lise Justesen sætter fokus på fordele og ulemper ved digitalisering inden for den offentlige sektor. I hvilke tilfælde giver det mening at erstatte professionelle skøn med automatiserede beslutninger, spørger de.
Læs mere og book foredrag
Hvordan påvirker visualiseringer vores beslutninger?
Forsker Joana Geraldi har studeret principper for design i relation til projektledelse. Ved dette foredrag kan hun kaste lys over vigtigheden af visualiseringer, og hvordan de kan benyttes uden at blive misvisende.
Læs mere book foredrag (på engelsk)
Privatøkonomi
Forsker Michael Møller behandler i sit foredrag centrale privatøkonomiske problemstillinger som pension, boligkøb og investering. I privatøkonomi drejer det sig ikke om at være smart. Det drejer sig derimod om at undgå at dumme sig alt for meget, skriver han.
Læs mere og book foredrag
Danske Bank: Hvad er næste skridt efter skandalen?
Strategi-forsker Michael Mol har udviklet en undervisningscase med udgangspunkt i Danske Banks hvidvasksag i Estland. Til foredraget vil han diskutere, hvilken vej Danske Bank med fordel kan gå efter skandalen. Publikum vil få nogle generelle strategi-værktøjer med sig hjem.
Læs mere og book foredrag (på engelsk)
T-shirten er budskabet
Hvordan bruger vi i dag T-shirts til at kommunikere identitet? Hvordan kan T-shirts på én og samme tid være personlig og et udtryk for masseforbrug? Svarene vil 'vises' frem ved hjælp af eksempler fra forsker Karl-Heinz Pogners samling af T-shirts.
Læs mere og book foredrag
Hvorfor koster varer, det de koster?
Forsker Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen kan tilbyde et foredrag om priser, og hvorfor det overhovedet er en god idé med priser. Du kan høre en miniudgave af foredraget på Radio24syvs hjemmeside.
Læs mere og book foredrag
This building doesn't know we are here
Forsker Lara Hale forsker i, hvordan vi kan skabe sundere miljøer i bygninger ved hjælp af ny teknologi. Selvom vi bruger 90 pct. af vores tid indendørs, ved vi kun lidt om, hvordan bygninger påvirker vores velbefindende, skriver hun.
Læs mere og book foredrag (på engelsk)
Ledelse: Gør din ledelsesudvikling endnu mere praksisrettet
Mange baserer i dag deres ledelsesudvikling på forestillinger om ledelse, som er opstået i USA, hvor både samfund og arbejdsliv ser anderledes ud. Hvad betyder det for den måde, vi udvikler ledere på i dag? Og hvilke spørgsmål bør vi stille os selv, når vi laver lederudvikling i danske virksomheder? Få forsker Maibrith Kempka Jensens svar på det.
Læs mere ig book foredrag
Fremtidens marketing
Ekstern lektor Per Østergaard Jacobsen kan føre dig ind i, hvad Big Data er. Hør, hvad der skal til, for at organisationer eller virksomheder skaber værdi med data og samtidig opnår effekt med deres teknologiinvesteringer.
Læs mere og book foredrag
Hvad er big data, og hvordan får du succes med big data?
Forbrugeradfærden er under kraftig forandring. Hvilke krav stiller det til marketing? Hvad er de nye forbrugertrends, og hvordan kommer vi i dialog med vores kunder? Book ekstern lektor Per Østergaard Jacobsen for at få hans svar.
Læs mere og book foredrag
Når alt er foranderligt på arbejdspladsen
Forsker Signe Bruskin tilbyder et foredrag om forandringer. Mange taler om, hvordan forandringer er blevet hverdag på de fleste arbejdspladser. Men hvordan er det at være medarbejder og gå på arbejde, når forandringer er blevet hverdag på arbejdspladsen?
Læs mere og book foredrag
Going digital: The digital transformation journey
Forsker Abayomi Baiere kan give sit bud på fire farbare veje, som fører til en vellykket digital transformation.
Læs mere og book foredrag (på engelsk)
Spaniens økonomi: Hvorfor var krisen værre i Spanien, og hvordan går det nu?
Hvordan kunne det gå så galt i Spanien? Og hvordan ser fremtiden ud oven på den økonomiske krise? Få forsker Carsten Humlebæks svar.
Læs mere og book foredrag
Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving, eller er det faktisk hele Spanien?
En ulovlig folkeafstemning om uafhængighed i den spanske region Catalonien sendte Spanien ud i den værste indenrigspolitiske krise siden Franco. Er den catalanske krise et særtilfælde? Under foredraget vil Carsten Humlebæk forsøge at sætte den catalanske krise ind i en lidt bredere kontekst.
Læs mere og book foredrag
The strange world of pricing
Et af hovedbudskaberne fra ekstern lektor Martin Jarmatzs foredrag er, at mennesker og virksomheder handler irrationelt, når det kommer til at fastsætte priser på produkter. Han vil desuden vise, hvordan startegier for prisfastsættelse påvirker forbrugerens tankegang.
Læs mere og book foredrag (på engelsk)
For mere information kontakt:
Bestil en forsker-sekretariatet på mail: bestilenforsker@bestilenforsker.dk eller tlf: 2440 9759
Journalist, CBS Communications, Matilde Hørmand-Pallesen