Grøn omstilling: Farvel til grise og køer

Foto: Shutterstock

Et landbrug uden køer og grise. Hvor bøffen aldrig har opholdt sig i en stald men er plantebaseret eller udviklet i en bioreaktor.

Det er en vision flere lande arbejder målrettet på. Derfor risikerer Danmark og vores landbrug at blive efterladt alene på gårdspladsen, hvis vi er ikke parate til at omstille vores fødevareproduktion.

Sådan lyder vurderingen fra Jacob Hasselbalch, som er adjunkt på Institut for Organisation ved CBS.

Nødt til at ændre kurs

Han forsker blandt andet i landbrugets udvikling og peger på, at det er nogle vigtige forhandlinger, der venter senere på året. Her skal politikerne komme med et udspil til, hvordan landbruget gøres mere klimavenligt.

”Vi er nødt til at ændre kurs, hvis ikke vi vil overhales inden om af udenlandske innovatører, der forstår at gøre den bæredygtige omstilling til en enestående forretningsmulighed. Lande som USA, Holland og Israel er allerede langt”, advarer han.

Den teknologiske knowhow hos udenlandske konkurrenter stiger altså. Og det samme gør de miljømæssige konsekvenser af vores konventionelle landbrug.

Landbruget står for en fjerdel af drivhusgasser

De seneste analyser af landbrugets udslip af drivhusgasser har således opjusteret estimaterne for, hvor meget det vil påvirke vores samlede klimapåvirkning.

Særligt problematiske er de cirka 1,7 millioner tons soja, som landbruget årligt køber fra hovedsageligt Argentina og Brasilien til foder til grise og køer.

”Når landbruget står for cirka en fjerdedel af det samlede danske udslip af drivhusgasser, kan vi som samfund ikke leve op til vores klimamål, før der sker betydelige ændringer i landbruget”, siger Jacob Hasselbalch.

Teknologisk omvæltning

Ifølge ham findes der groft sagt tre overordnede modeller for bæredygtig omstilling i landbruget: bæredygtig intensivering, naturbaserede løsninger og teknologisk omvæltning.

”Men det er kun den sidste model, der har en reel chance for at leve op til de mange udfordringer, som landbruget og fødevaresektoren står overfor”, vurderer Jacob Hasselbalch.

”Den kan til gengæld vende fuldstændig op og ned på landbruget. Den kan gøre det muligt at tage landbrugsdyrene helt ud af ligningen”, siger han.

Og han ved godt, at hans melding vil chokere mange landmænd og kødspisere.

Store perspektiver

”Men verdenshistorien har budt på større overraskelser gennem tiden. Og da klimaudslippet i landbruget i ekstremt høj grad er forbundet med dyrehold, er der store klimaperspektiver i denne model”, påpeger Jacob Hasselbalch og fortsætter:

”Endnu vigtigere er, at teknologiske fremspring og markedsudviklingen kan sikre, at denne løsning realiseres på bekostning af de to forrige”.

Og faktisk arbejder flere udenlandske virksomheder allerede ud fra modellen.

Hollandsk burger rasler ned i pris

I 2013 producerede det hollandske firma Mosa Meat den første burger dyrket i bioreaktor til en pris af 250.000 euro. I 2019 var prisen på at producere et kilo kød i bioreaktor allerede nede på 100. Mosa Meat regner med at få prisen helt ned på 9 euro i år.

I mejeriindustrien arbejdes der lige så heftigt på at knække koden til storstilet produktion af mælk i bioreaktorer.

”Men der er stadig udfordringer. Det er uklart på hvilke vilkår, industrien må konkurrere og sælge sine produkter. Der er usikkerhed om energibehovet til bioreaktoranlæggene. Og om hvordan industrien sikrer sig adgang til et bæredygtigt og skalerbart vækstmedie” (som cellerne, der bliver til kød og mælk, skal vokse i), fortæller Jacob Hasselbalch.

Dertil kommer naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt forbrugerne vil tage de nye produkter til sig.

Amerikanerne kan også

Men ifølge CBS-forskeren er ’clean meat’-industrien ikke den eneste spiller, der arbejder på at skabe kød, som aldrig har siddet på et dyr.

Allerede nu har Impossible Foods og Beyond Meat succes med deres plantebaserede kødefterligninger, som også kun ventes at falde i pris og stige i efterspørgsel og kvalitet.
Og McDonald's kommer med en helt ny linje af plantebaserede ’McPlant’-produkter, der efterligner både burgere og kylling.

Det ser Jacob Hasselbalch som et tegn på, at både mulighederne og konkurrencen er stor. Han peger på, at investorerne er enige og har belønnet Beyond Meat med en børsintroduktion på NASDAQ, som er blandt de bedste i flere årtier.

Danmark har mulighederne

Han understreger dog, at Danmark også har entreprenører, der er parate til at gå nye veje, og det gælder især inden for planteerstatninger.

Eksempelvis NATURLI' Foods A/ S, hvis produktsortiment er eksploderet de seneste år, samt Organic Plant Protein A/ S, stiftet af Ulrich Kern-Hansen, som tidligere stod bag Hanegal, kendt for økologisk kød og pålæg.

Sidstnævnte satser på et marked for økologisk, danskproduceret planteprotein af hestebønner og ærter i stedet for soja fra udlandet. Af samme årsag er begge firmaer afhængige af landmænd, der vil eksperimentere med nye afgrøder og nye dyrkningsmetoder rundt omkring i Danmark

Mangler politisk opbakning

”Men det er svært at få øje på den politiske opbakning”, siger Jacob Hasselbalch og uddyber:
”Vi hænger fast i diskussioner om mindre justeringer på vores landbrugssystem, selv om hele sektoren står over for en historisk omvæltning”.

”Det er ikke kun klimaet, der er på spil, men også Danmarks rolle som en central aktør i det globale fødevaresystem. Det skal vi huske, når landbrugets klimaudspil tages op til debat i løbet af året”.

Jacob Hasselbalch er med i en forskningsgruppe, som arbejder med NICHE-projektet, (”Expert Niches: How Local Networks Leverage Markets”) der er støttet af VELUX FONDEN.