Grøn omstilling: Kan vi innovere os til en CO2-neutral fremtid?

Foto: CBS

“I realiteten har vi kun et meget kort tidsvindue til at få det til at ske,” siger Majken Schultz og Tor Hernes, begge professorer ved Centre for Organization and Time ved Institut for Organisation på CBS.

Den aktuelle udfordring er, at innovative løsninger ofte begrænses af et pres for kortsigtede resultater og værdiskabelse på andre parametre end grøn omstilling. De langsigtede klimamål er abstrakte og ligger mentalt for langt ude i fremtiden. Et problem med hidtidig forskning er, at man ofte antager, at igangværende innovative løsninger og langsigtede mål er adskilte og indimellem uforenelige. Det skal projektet finde løsninger på.

“Med mindre end ti år tilbage til at forhindre uoprettelig skade mod planeten er det nødvendigt at sætte turbo på den grønne omstilling og forene innovative løsninger og langsigtede klimamål. For forskningen viser, at målene højst sandsynligt ikke kan nås, hvis ikke man tænker dem sammen. Vi vil vise, at de har brug for hinanden,” tilføjer Majken Schultz og Tor Hernes.

Forskningsprojektet går derfor ud på at undersøge, hvordan der kan skabes synergi mellem igangværende løsninger og en fremtid, der ligger langt ude i horisonten i forhold til de fleste virksomheders strategiske mål. Derfor hedder projektet ‘Making Distant Futures Actionable’ – altså at vi gør det muligt at handle nu på langsigtede mål, siger de to professorer, som står i spidsen for projektet, der finansieres af Novo Nordisk Fonden (NNF) og løber over fire år.

Oversættelse mellem kort- og langsigtet tænkning

Nuværende forskning fokuserer for ensidigt på, at alle aktører skal arbejde langsigtet. Projektet udfordrer den antagelse og viser, hvordan kortsigtet tænkning er afgørende for langsigtet tænkning og vice versa. Men den gensidige påvirkning er ikke symmetrisk. Derfor fokuserer den teoretiske del af projektet på at udvikle ’Temporal Translation’ – et begreb der skal forklare, hvordan igangværende løsninger kan integreres i langsigtede løsninger og omvendt.

“Det er lidt som at oversætte mellem sprog, hvor vi bevæger os frem og tilbage med forskellige ord for at skabe den samme mening, bortset fra at vi her undersøger, hvordan oversættelsen sker temporalt – hvordan overfører vi igangværende løsninger til de langsigtede klimamål og omvendt, hvordan kan nye innovationer blive en del af noget, der materialiseres om 10-20 år?,” forklarer Majken Schultz og Tor Hernes.

“Vores nuværende forskning i et relateret projekt, der finansieres af Velux Fonden, viser, hvordan Arla (også partner i projektet finansieret af NNF) skaber nye løsninger inden for bæredygtig emballering af mejeriprodukter,” siger Tor Hernes.  

“Vores kollega, postdoc Miriam Feuls, analyserer, hvordan aktører fra forskellige funktioner samarbejder for at sikre, at igangværende innovative løsninger også er levedygtige i en fjern fremtid. I Miriams undersøgelse bevæger aktørerne sig frem og tilbage (oversætter) mellem kortsigtede og langsigtede løsninger igennem forskellige kombinationer af aktiviteter. For eksempel undersøger Miriam, hvordan fremtidige narrativer danner grundlag for aktørernes økonomiske og miljømæssige beregninger, samtidig med at disse beregninger gør det muligt at tilpasse fremtidige narrativer,” tilføjer Majken Schultz.

Forskellige aktører, forskellige sektorer

En af de grundlæggende ideer i projektet er, at aktører, der arbejder med de forskellige tidshorisonter, har brug for hinanden for at kunne nå de langsigtede klimamål.

Projektet vil derfor undersøge, hvordan forskellige typer af aktører spiller sammen for at samskabe løsninger, der både består af enkeltstående innovationer og helhedsorienterede løsninger.

Projektet er inddelt i tre delprojekter, der hver især ledes af en postdoc. Hvert delprojekt tager udgangspunkt i en fokusvirksomhed fra en sektor, der har relevans for den grønne omstilling, men hvis organisering er meget forskellig, nemlig fødevarer (Arla), life-science (Novo Nordisk) og energi (i proces). I samarbejde med de enkelte virksomheder vil forskerne udvælge specifikke innovationsprojekter, der indebærer samarbejde med forskellige typer aktører som fx universiteter, iværksættere, offentlige institutioner eller andre virksomheder.

“For hvert delprojekt vil vi fokusere på, hvilke konkrete ledelsesudfordringer der opstår, når aktørerne i de konkrete innovationsprojekter oversætter mellem igangværende innovative løsninger og de langsigtede klimamål. Vi forventer ikke at lande på en enkelt model; nok snarere en række modeller, hvor vi også vil udvikle implikationer for ledelse,” tilføjer Majken Schultz og Tor Hernes.

Hvad skal der ske nu?

Forskningsprojektet vil invitere til åbne seminarer om de forskellige faglige temaer og deltage i internationale konferencer som fx European Group for Organizational Studies og Academy of Management. Ambitionen er at videreudvikle en forskningsdagsorden, der kombinerer organisering, tid og bæredygtighed i samarbejde med det internationale forskningsmiljø og projektets fire internationale forskningspartnere.

Den nære fremtid byder også på udfordringer. En udfordring at engagere sig i konkrete innovationsprojekter, der typisk er forankret i naturvidenskab og teknologi, og analysere dem ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Den type kvalitativ forskning, som vi arbejder med, forudsætter et tæt samspil med de involverede virksomheder, så det bliver en stejl læringskurve både at forstå indholdet i innovationsprojekterne og diskutere vores analyser med de involverede aktører.

Det er også spændende at se, om innovationsprojekterne bliver ved med at være lige så ambitiøse og relevante ift. klimaforandringerne, som de forventes at være – også efter corona. “Vi udvælger de innovationsprojekter, der skal undersøges, på baggrund af, hvor relevante de er nu, og hvad deres fremtidige potentiale er for de involverede aktører. Vi har grund til at tro, at ledelsen i vores fokusvirksomheder vil holde fast i deres ambitioner og prioriteringer, men vi har jo allesammen erfaret, at verden er mindre stabil end vi ofte antager,” afslutter Majken Schultz og Tor Hernes.

Om projektet

Making Distant Futures Actionable: Innovating for a Zero Carbon Future er et samarbejde mellem Centre for Organization and Time og fire internationale forskningspartnere: professor Tima Bansal, Ivey Business School (Canada), professor Raghu Garud, Penn State University (USA) professor Juliane Reinecke, Kings College (Storbritannien) og professor Daniel Nyberg, University of Newcastle (Australien).

Udover Miriam Feuls er tre postdocstillinger ved at blive besat. De vil være forankret ved CBS men rekrutteres internationalt.

Hvis du ønsker at følge med i projektet og modtage invitationer og nyheder, er du velkommen til at sende en e-mail til sis.ioa@cbs.dk.