Det sker på CBS i december

Vi har udsigt til at få mindre udbetalt i pension, end hidtil oplyst. Hvordan forvalter tre forskellige pensionsaktører vores pensionsopsparinger? Kom forbi CBS og bliv klogere. Mød også Harvardprofessor og nudging-ekspert Cass Sunstein, når han holder oplæg om bæredygtighed og regulering. Læs mere om, hvad der sker på CBS i december.

30/11/2018

Jesper Rangvid
Foto: CBS

Hvordan investeres danskernes pension bedst muligt? 


Onsdag d. 12. december 2018 kl. 16:00-19:00, Solbjerg Plads 3 (SPs01), 2000 Frederiksberg

De danskere, der har længst tid til pensionen, kan forvente at få op til ti procent mindre udbetalt i pension end hidtil oplyst, skriver Berlingske. Beregningen kommer fra et ekspertråd, der har haft til opgave at sikre mere præcise pensionsprognoser. CBS-professor Jesper Rangvid står i spidsen for ekspertrådet. Han leder også CBS’ forskningscenter i pension PeRCent, som nu inviterer til et gå-hjem-arrangement om, hvordan danske pensionsselskaber fremover skal sammensætte deres investeringsporteføljer. Mød investeringsdirektører fra hhv. ATP, Kasper Lorenzen,  AP Pension, Ralf Magnussen, og Lærernes Pension, Morten Malle. Tilsammen forvalter de omkring 1.000 milliarder kroner, og de vil alle tre fremlægge deres investeringsstrategier. Jesper Rangvid er ordstyrer.

Læs mere her

Tilmeld dig her 

Cass Sunstein
Foto: Harvard University

Mød nudging-ekspert og Harvard-professor Cass Sunstein 

Mandag d. 3. december 2018 kl. 12:30-17:30, 
Dalgas Have 15 (DSC033), 2000 Frederiksberg

Forskningscenteret CBS Sustainability inviterer til seminar om de mest aktuelle udfordringer med bæredygtighed. I den anledning får CBS besøg af Harvard-professor Cass Sunstein, som holder oplægget ”Your money and your life: Valuing green labels”. Han har særligt gjort sig bemærket inden for adfærdsforskning og ’nudging’, som handler om, hvordan man påvirker menneskers adfærd. Chefkonsulent i Dansk Industri (DI) Henrik Schramm Rasmussen fortæller om DIs nye projekt ”From Philatrophy to Business”, som handler om at integrere bæredygtighed i små og mellemstore virksomheders produktion.

Tilmeld dig her

Læs mere her

Maritime
Foto: Aun Photographer/Shutterstock

Få indblik i CBS’ nyeste maritime forskning og uddannelse

Onsdag d. 5. december 2018, kl. 08:30-17:00, Porcelænshaven 22 (PHR20), 2000 Frederiksberg

Forskningsplatformen CBS Maritime har eksisteret i knap fem år, og det fejres med en række oplæg fra platformens forskere. Hvis du er interesseret i den nyeste forskning eller er nysgerrig efter, hvad fremtidens uddannelse inden for det maritime område bringer, bør du møde op på CBS den 5. december.  Blandt oplægsholderne er adjunkt Anders Ravn Sørensen, som fortæller om ”Denmark as Maritime Nation: Identity, Narrative and Interests”, og ph.d. Agnieszka Nowinska, som holder oplægget ”Relations(ships) in the Maritime Sector – Gaining competitive edge from the perspective of shipbrokers and maritime suppliers”.

Læs mere, og se programmet her

CBS Alumni meet up
Foto: Bjarke MacCarthy

CBS samler tidligere studerende i Wien 


Onsdag d. 12. december 2018 kl. 17:30-19:30

Kandidater fra CBS er spredt rundt i verden. For at imødekomme det inviterer CBS Alumni nu til et møde i Wien d. 12. december for nuværende eller tidligere CBS-studerende. Aftenen består af et oplæg om globalisering ved lektor Phillip Nell og et indlæg fra rektor Per Holten-Andersen efterfulgt af reception. Der vil være mulighed for at få nye kontakter og relationer til andre CBSere.

Tilmeld dig her

Læs mere her

Nationalbanken
Foto: Nationalbanken

Danmarks Nationalbank om stresstests og finanskrise

Tirsdag d. 18. december 2018, kl. 15:00-16:30, Solbjerg Plads 3 (SPs13 Velux), 2000 Frederiksberg
Efter finanskrisen er de såkaldte stresstests blevet et vigtigt værktøj for bankerne. Hvad er en stresstest, og hvorfor er de blevet endnu vigtigere? Det vil ph.d. fra Institut for Finansiering og nu stresstest-ekspert i Danmarks Nationalbank Søren Korsgaard forklare, når han besøger CBS d. 18. december.

Læs mere her

Ph.d. -forsvar:

Per Henriksen: Enterprise Risk Management. Rationaler og paradokser i en moderne ledelsesteknologi

Onsdag d. 5. december 2018 kl. 13:00-15:00
, Solbjerg Plads 3 (SPs12). 2000 Frederiksberg

Viktor Avlonitis: Essays on the Role of Modularity in Management: towards a unified perspective of modular and integral design

Tirsdag d. 4. december kl. 13:00-15:00
, Solbjerg Plads 3 (SPs13), 2000 Frederiksberg

Anne Sofie Fischer: Negotiating Spaces of Everyday Politics: An Ethnographic Study of Organizing for Social Transformation for Women in Urban Poverty, Delhi, India
Tirsdag d. 4. december kl. 14:00-16:00, 
Porcelænshaven 26, 407, 2000 Frederiksberg

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 08/10/2019