Det sker på CBS i januar

Human Ressource Management anno 2016, servitization som en konkurrencedygtig strategi og velfærdsskabelse er blandt de emner, du kan høre mere om på CBS i januar.

HRM-konference: Hyldest til Henrik Holt Larsen
HRM
Ekspansion gennem servitization
servitization
Når velfærd skabes på kanten af samfundets konventioner
debatmoede
30/12/2015
Forsidebillede: Jakob Boserup

HRM-konference: Hyldest til Henrik Holt Larsen

’Human Ressource Management’ slog først rigtigt igennem i 80’erne, men hvor er disciplinen egentlig på vej hen som forskningsområde og praksis? HRM-konferencen er en hyldest til ekspert og professor Henrik Holt Larsen og hans væsentlige bidrag til HRM i Danmark igennem mange år. HRM anno 2016 bliver debatteret og belyst af praktikere og forskere f fra forskellige perspektiver.

Tid og sted:
12. januar 14.00-18.30
Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Ekspansion gennem servitization
Serviceydelser til et fysisk produkt, servitization, kan være en konkurrencedygtig strategi, der øger konkurrenceevnen og får virksomheder til at ekspandere. Spørgsmål bliver diskuteret på dette forskningsseminar, der introduceres af professor Christer Karlsson. Professor Andy Neely fra University of Cambridge holder et oplæg om værdiskabelse gennem kundeservice. Han er anerkendt for sit arbejde med servitization og resultatmålinger/ledelse. Forskningsseminaret er en del af Servitization-projektet, som er støttet af Industriens Fond.

Tid og sted:
19. januar 10.00-11.30
K1.43, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Når velfærd skabes på kanten af samfundets konventioner
Nye perspektiver på velfærdsskabelse og velfærdsledelse vil blive belyst på dette debatmøde, der er arrangeret i samarbejde mellem CBS, DJØFs Forlag og markante personligheder, der arbejder på at forny samfundets værdier. Debatmødet ledes af professor Preben Melander fra CBS, og adjungeret professor Steen Hildebrandt, Jonas Norgaard Mortensen, direktør for Institut for Relationspsykolog, samt psykiater og stifter af fonden ”Udenfor” Preben Brandt er inviteret med som oplægsholdere til debatten om fremtidens velfærdsskabelse efter Konkurrencestaten.

Tid og sted:
20. januar 16.00-19.30
Ks43, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Ph.d.-forsvar på CBS i januar
18. januar
22. januar
 
Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 17/12/2017