Mød de studerende på HA(kom.)

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være studerende på HA(kom.)? 

Follow on Instagram

Stay tuned for an insight to our programmes - told by our students. Start following now!

Chatbot Coby

Coby kan hjælpe dig med dine spørgsmål om optagelse på vores bacheloruddannelser, f.eks. spørgsmål om ansøgningsfrister og adgangskrav.

HA(kom.) - erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation

HA(kom.) lærer dig at arbejde strategisk med kommunikation i virksomheder og andre organisationer. Du lærer at skabe sammenhæng mellem en virksomheds forretningsmæssige mål og dens måder at kommunikere på – internt såvel som eksternt.

Om uddannelsen

HA(kom.) arbejder med virksomheder og organisationers strategiske kommunikation. Det vil sige med kommunikation som en ledelsesmæssig disciplin. HA(kom) er forskningsbaseret og tværfaglig. Uddannelsen handler mindre om praktiske kommunikationsværktøjer og mere om organisationers muligheder for at bruge kommunikation til at navigere og bidrage progressivt til udfordringer i samfundet.

Nye medier og kanaler
Her er det også vigtigt at kunne analysere mediernes (både digitale medieplatforme og pressen) rolle, ikke blot som værktøjer, der kan anvendes i forbindelse med kommunikation, men som aktører med forskellige interesser og magtrelationer, der er afgørende for muligheden for at sætte eller påvirke den offentlige dagsorden. Tænk på et fænomen som #metoo-bevægelsen som eksempel på, hvordan en kommunikation, der primært er foregået gennem kanaler, der slet ikke eksisterede for 10 år siden, har fået enorm kraft og indflydelse og påvirker mange forskellige aktører – herunder virksomheder.

Eksemplet viser også, hvordan kommunikation i dag udvikler sig hurtigt og uforudsigeligt og er vanskelig at styre. Nye kommunikationsteknologier opstår hele tiden og skaber nye vilkår for kommunikation. Derfor må virksomheder have en bred grundlæggende kommunikationsforståelse for at kunne tilpasse sig og forblive i stand til at reagere hurtigt og effektivt. 

Det forudsætter, at virksomheden har eksperter, der med udgangspunkt i en dyb indsigt i virksomheden og dens kontekst, forstår, hvordan man skal kommunikere i forskellige situationer, hvad der skal kommunikeres om, og hvilke forandringer man kan – og ikke kan – skabe gennem professionelt planlagt og udført kommunikation.

At skabe professionelle kommunikationsløsninger
HA(kom.) undersøger, hvordan kommunikation har betydning for alle virksomhedens aktiviteter. Her handler det om at forstå, hvordan virksomheden bruger kommunikation og medier til at nå sine mål – eksempelvis økonomiske mål, ledelsesmæssige mål eller mål, der handler om virksomhedens omdømme og legitimitet.

En virksomhed består af mange forskellige funktioner og aktiviteter, og du kommer derfor til at arbejde med kommunikation i mange forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis handle om, hvordan virksomheden bruger kommunikation som et redskab til at forholde sig til forandringer i sine omgivelser, eller bruger kommunikation til at komme bedst muligt igennem en shitstorm eller andre former for kriser. Det handler også om at forstå, hvilken rolle det digitale medielandskab, fra sociale mediers algoritmer til journalisten som gatekeeper, spiller for organisationers strategiske kommunikation.

At arbejde med erhvervsøkonomi og kommunikation i praksis
HA(kom.) hviler på tre ben: kommunikation, erhvervsøkonomi og samfundsforståelse. Fokus er på den samfunds- og forretningsmæssige virkelighed, virksomheden er en del af, og den rolle, kommunikationen spiller i virksomhedens udvikling. Studiet består af en blanding af fag, der handler om kommunikation. Fag, der handler om virksomhedens omverden og samtid og fag der handler om erhvervsøkonomiske forhold og sammenhænge, såsom planlægning, marketing, finansiering, og udvikling af de forretningsmæssige aktiviteter og mål.

Du vil opleve en tæt kobling mellem teori og praksis. Du kommer hele tiden til at forholde det, du lærer, til virksomheders praktiske virkelighed gennem øvelser og cases. Særligt for HA(kom.) er desuden, at du på studiets 6. semester skal i et såkaldt projekt¬orienteret forløb, hvor du gennem 10 uger følger hverdagen i en virksomhed og efterfølgende skriver en opgave, hvor du kobler dine praktiske erfaringer til studiets teoretiske perspektiver.

Hør studerende fortælle om HA(kom.)

Få et indblik i de studerendes tanker om og oplevelser på HA(kom.)

Hvad skal du interessere dig for?
De studerende der klarer sig godt på HA(kom.) og er glade for uddannelsen, interesserer sig ofte for:

  • hvordan virksomheder og andre organisationer ledes, og tager beslutninger
  • mennesker og hvordan kommunikation påvirker den måde de arbejder og samarbejder.
  • virksomheders kommunikation med deres omverden.
  • samfundsforhold og samfundsudvikling – herunder kulturel udvikling og udviklingen af digitaler medier og andre samfundsforhold, der påvirker vores måder at kommunikere på.

Derfor valgte andre HA(kom.)
Hør studerende på HA(kom.) fortælle om, hvad de lavede, før de startede på CBS og hvilke overvejelser de gjorde sig, inden de søgte. 

Udfordringer og overvejelser

HA(kom.) har nogle særlige udfordringer, som du bør tænke over, før du vælger uddannelsen. Overvej, hvor godt uddannelsens udfordringer passer til den type, du er, den måde du bedst arbejder på, og det du er god til?

Matematik som redskab
I flere af de økonomiske fag skal du anvende matematiske redskaber og den matematiske logik til at løse opgaverne. Du arbejder alene med matematikken som et praktisk redskab og ikke som selvstændigt fag – således vil du eksempelvis ikke skulle føre matematiske beviser eller kunne redegøre for matematikken bag din opgaveløsning. Niveauet svarer til adgangskravet i matematik på niveau B.

Ikke en praktisk kommunikationsuddannelse
HA(kom.) er ikke en praktisk kommunikationsuddannelse, hvor man arbejder meget med sprog eller journalistik. Studerende, der forventer dette, vil ofte blive skuffede.

Tværfaglighed
På HA(kom.) oparbejder du langsomt en samlet faglig forståelse på tværs af de forskellige fagområder. Ofte er det først på andet eller tredje studieår, at sammenhængende bliver klare i hovedet, og du forstår uddannelsens samlede faglighed. Som HA(kom.)-studerende bør du være afklaret med, at du kan føle dig lidt forvirret og endnu ikke kan se det samlede billede på de første semestre

Hør en studievejleder fortælle om de udfordringer og overvejelser, du skal gøre dig, inden du søger ind på HA(kom.)

Studiemiljøet

Hvordan er det at studere HA(kom.)?
Hør studerende fortælle om, hvor vigtigt det er at hjælpe og støtte hinanden på studie - både socialt og akademisk. 


Studieliv på CBS
At være studerende på CBS er meget mere end at forberede sig og gå til undervisning.

På CBS er der mere end 21.000 studerende fra forskellige baggrunde og nationaliteter. Teamwork er en grundlæggende del af det at studere på CBS – både i og udenfor undervisningen.

Med over 100 studenterforeninger har du også rig mulighed for at engagere dig og mødes med studerende på tværs af uddannelser og årgange.

Læs mere om det aktive studiemiljø på CBS, studenterforeningerne og det internationale studiemiljø på Studieliv

For internationale
Hvis du er en international studerende, har vi samlet en masse information om, hvordan det er at være en international studerende på CBS og hvordan du kan forberede dig på livet i Danmark.

Læs mere på For internationals

Karrieremuligheder og kandidatuddannelse

Kompetencer efter HA(kom.)
HA(kom.) giver dig:
  • en forståelse for virksomheders kommunikationsbehov og interne og eksterne kommunikationsstrategier.
  • redskaber til at analysere og udarbejde kommunikationsløsninger, der tager højde for virksomheders forretningsmæssige behov og samspil med deres omverden.

Du kan finde mere information om, hvad du lærer på uddannelsen i kompetenceprofil for HA(kom.).

Kandidatudannelse efter HA(kom.)
Størstedelen af de studerende på HA(kom.) vælger at læse videre på en to-årig kandidatoverbygning. Det er overvejende kandidatoverbygningen fremfor bacheloren, der afgør hvilke karriereveje, der ligger åbne for dig.

Personer, der har læst HA(kom.) ender i mange forskellige typer af jobs i både private og offentlige virksomheder og organisationer. For de fleste indgår kommunikation og kommunikationsprocesser som del af det, de beskæftiger sig med.

Læs mere om kandidatuddannelser og job

Hør en studievejleder fortælle om dine muligheder for at skabe din egen akademiske profil på HA(kom.), samt hvilke kandidat- og karrieremuligheder du har, når du er færdig. 

Adgangskrav

 

Dansk A med min. 6,0 i karaktergennemsnit
Engelsk B
Matematik B
Historie eller International Økonomi eller
Samfundsfag eller Idéhistorie eller Samtidshistorie 		 B
Motiveret ansøgning Ja

Læs om adgangskrav, og hvordan du ansøger på bacheloroptagelse.

Optagelsestal

 

Adgangskvotient 9,3
Antal optagne 154
Kvote 1 / Kvote 2 70% / 30%
Ansøgere (kvote 2) 819 (535)
Udenlandske studerende Under 10%
Kønsfordeling - mænd / kvinder 18% / 82%
Aldersgennemsnit 22,1 år

Se optagelsestal for alle bacheloruddannelser.

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 03/10/2024

Oversigt over uddannelsen

1. semester2. semester3. semester4. semester5. semester6. semester
Strategi og samtidsdiagnostik
(7,5 ECTS)		Tværfagligt 1. årsprojekt
(7,5 ECTS)		Intern kommunikation i praksis
(7,5 ECTS)		Institutionelle perspektiver
(7,5 ECTS)		Finansiering
(7,5 ECTS)		Bachelorprojekt
(15 ECTS)
Kommunikationsteori
(7,5 ECTS)		Organisationskommunikation
(7,5 ECTS)		Branding
(7,5 ECTS)		Teoretiske positioner
(7,5 ECTS)		Valgfag / Udveksling (22,5 ECTS)Praksis- og erhvervsrelateret projektforløb
(15 ECTS)
Mikro- og makroøkonomi
(7,5 ECTS)		Marketing
(7,5 ECTS)		Kvantitativ metode og videnskabsteori
(7,5 ECTS)		Ekstern kommunikation i praksis
(7,5 ECTS)
Organisationsanalyse
(7,5 ECTS)		Kvalitativ metode og videnskabsteori
(7,5 ECTS)		Medier og kommunikation
(7,5 ECTS)		Tværfagligt 2. årsprojekt
(7,5 ECTS)

Strategi og samtidsdiagnostik

Målet med faget er at give en forståelse af hvordan grundlæggende samfundsmæssige processer spiller en central rolle for virksomheders og organisationers sociale og politiske omverdensbetingelser - og dermed deres strategiske handlemuligheder. Kurset tager afsæt i at organisationers betingelser for at kommunikere skabes af løbende forhandlinger af mening i samfundets mange forskellige offentligheder. I dette perspektiv skal strategi ikke forstås som et problem, der kan endeligt løses, men i stedet som en kontinuerlig proces, hvor organisationen må kommunikere under krydspres fra forskellige og ofte modstridende kommunikationslogikker, der i sig selv er i konstant forandring.

 

For at forstå nye kommunikationsudfordringer anlægger faget  et analytisk blik, der  indfanger den samfundsmæssige kompleksitet private og offentlige organisationer opererer i. Faget tilbyder en analyse af denne kompleksitet gennem anvendelse af en række centrale sociologiske og politologiske teorier, der sætter organisationens forhold til sin samtid i begreb.

Læringsmål

  • Udforme og afgrænse en konkret problemformulering med sigte på at udforske de kommunikationsstrategiske udfordringer for en organisation som HA(kom.) studiet har udvalgt
  • Beskrive den udformede problemstilling med afsæt i de samfundsdiagnostiske, strategiske og kommunikationsteoretiske fagområder, herunder at begrunde de konkrete teorivalg samt anvende dem i konkrete, empiriske analyser
  • Udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri samt begrunde relevansen heraf i forhold til projektets problemstilling og den specificerede organisation
  • Stukturere fremstillingen i en sprogligt klar og veldisponeret form.

ECTS

7,5

Tværfagligt 1. årsprojekt

Formålet med projektet er at styrke de studerendes evner til at bearbejde den viden de har opnået gennem det første år, og derigennem opnå en forståelse af mulige sammenhænge på tværs af fagene.

Formålet med 1.års projektet kan derfor opdeles i to: For det første skal de studerende lære at arbejde problemorienteret i grupper. Her skal de lære at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. For det andet skal de studerende anvende og videreudvikle deres faglige viden om teorier, perspektiver og metoder til analyse af kommunikationsstrategiske problemstillinger.

 

Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til 1. års projektet, der består af en intro-forelæsning samt et oplæg fra den organisation, der er udgangspunkt for projektarbejdet. De studerende får udleveret en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed. Alle grupper får tildelt en vejleder, som forventer at modtage et kort skriftligt oplæg fra gruppen forud for første vejledningstime.

Læringsmål

NB: Faget Strategi og samtidsdiagnostik (1. semester) indgår i prøven.

  • Udforme og afgrænse en konkret problemformulering med sigte på at udforske de kommunikationsstrategiske udfordringer for en organisation som HA(kom.) studiet har udvalgt
  • Beskrive den udformede problemstilling med afsæt i de samfundsdiagnostiske, strategiske og kommunikationsteoretiske fagområder, herunder at begrunde de konkrete teorivalg samt anvende dem i konkrete, empiriske analyser
  • Udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri samt begrunde relevansen heraf i forhold til projektets problemstilling og den specificerede organisation
  • Beskrive og begrunde metodevalg
  • Strukturere fremstillingen i en sprogligt klar og veldisponeret form

ECTS

7,5

Intern kommunikation i praksis

Faget 'Intern kommunikation i praksis' har fokus på de områder inden for intern kommunikation, som den studerende typisk vil møde i erhvervslivet. Kurset har afsæt i teorier og anvendelsesorienterede tekster, der handler om at planlægge det strategiske og praktiske arbejde med den interne (organisations-)kommunikation med fokus på bl.a. forandringskommunikation (herunder ledelse- og linjekommunikation), employer branding, employee advocacy, intranet, online kommunikation, rådgiverrollen og måling.

 

Undervisningen har afsæt i praksis, hvor den studerende via ’real-life-cases’ øves i strategisk kommunikationstænkning, planlægning og eksekvering i et ’simuleret’ kommunikationsmiljø, hvor der arbejdes med forskellige metoder til at planlægge, analysere og udvikle den interne kommunikation.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12, skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige fejl eller mangler, opfylde følgende læringsmål:

  • Vurdere, analysere, og videreudvikle det strategiske grundlag for en organisations interne kommunikation med sigte på at foreslå ændringer i praksis med udgangspunkt i casen
  • Udarbejde et kommunikationsprodukt og koble det med konteksten
  • Reflektere over muligheder og begrænsninger ved det udarbejdede kommunikationsprodukt.

ECTS

7,5

Institutionelle perspektiver

Virksomheder og organisationer er under indflydelse af en række strukturer, der sætter rammerne for mulige og acceptable handlinger i forskellige sammenhæng. Det kan f.eks. være lovgivning der definerer hvad der er lovligt og ulovligt, men det kan også være mere uformelle regler som normer, værdisæt eller hele verdenssyn, der påvirker forskellige aktørers handlerum og kommunikative muligheder.

 

Målet med Institutionelle Perspektiver på HA(kom.) er, at klæde de studerende på til at analysere og kommunikere strategisk med tanke på organisationens institutionelle omgivelser. Kurset tager udgangspunkt i en række centrale teoriudviklinger indenfor institutionel teori. De studerende trænes her i at sammentænke relationer, historiske årsager og fremtidige påvirkninger imellem forskellige analyseniveauer og redegøre for disse i korte, præcise og pointestyrede analyser.

Over otte forelæsninger og syv øvelseslektioner (alle af 2 x 45 min.) gennemgår kurset en række teoretiske perspektiver fra klassiske ny-institutionel teori til nyere teoretiske genre som f.eks. institutionelle logikker. Desuden beskæftiger kurset sig med institutioners historiske udvikling – og dermed også med hvordan fortiden påvirker aktørers kommunikative spillerum i nutiden. I kursets sidste del kommer vi ind på begreberne netværk og social kapital, der ligeledes er centrale for at forstå de bindinger og potentialer der stammer fra de institutionelle omgivelser. Kurset har indbygget en progression i abstraktionsniveau og kompleksitet, hvor der i første del lægges op til en generel introduktion – men hvor vi igennem forløbet kommer rundt om andre perspektiver, der samtidig fordrer større teoretisk abstraktion.

 

I fællesforelæsninger gennemgår og diskuterer vi de centrale tekster og deres bidrag. Relevansen af disse bidrag illustreres med konkrete og aktuelle eksempler. Til den efterfølgende holdundervisning kontekstualiseres og appliceres de teoretiske tekster yderligere gennem en række forberedte mini-cases og materialesamlinger, der til hver øvelsestime giver mulighed for yderligere fordybelse, studenteroplæg og diskussion. Formålet med øvelsestimerne er således at bringe teorierne i spil, og med fokus på faget læringsmål, at lade de studerende udvikle handlingsorienterede løsninger og kommunikative strategier der udspringer af en række konkrete eksempler.

Læringsmål

  • Den studerende skal kunne redegøre for teorier og perspektiver på virksomhedens institutionelle omgivelser
  • Den studerende skal kunne diskutere institutionelle strukturers og processers betydning for organisering af virksomhedsrelationer og strategisk adfærd
  • Den studerende skal opnå konkret forståelses for institutionelle forholds betydning for øvrig erhvervsøkonomisk og strategisk handling
  • Den studerende skal gennemføre systematiske analyser af virksomhedens institutionelle omgivelser
  • Den studerende skal udvikle praktisk beslutnings- og rådgivningskompetence i forbindelse med virksomhedens organisering af eksterne relationer i et institutionelt perspektiv

ECTS

7,5

Finansiering

Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. Særlig fokus har værdiansættelse af betalingsstrømme, investeringsplanlægning, porteføljeteori, kapitalstruktur og udbyttepolitik.

Læringsmål

  • Identificere, forklare og klassificere grundlæggende begreber, modeller og metoder (”fundamentals”) i finansiel teori om husholdninger, om finansielle markeder med tilhørende finansielle instrumenter, om virksomheder og om disses sammenhæng.
  • Beregne, fortolke og sammenligne finansielle priser, afkast, afkastkrav og nøgletal samt vurdere cases og udsagn med en finansieringsteoretisk indgangsvinkel.
  • Analysere givne finansielle beslutningsproblemer, opstille konkrete løsningsforslag samt reflektere herover.

ECTS

7,5

Bachelorprojekt

Projektskrivning.

 

Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til bachelorprojektet (intro-forelæsning). De studerende får udleveret en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed. Alle grupper vælger selv en vejleder fra HA(kom.) studiets vejlederliste.

Læringsmål

  • Udforme og afgrænse en konkret problemformulering inden for temarammen ’strategi, organisation og kommunikation’ med henblik på analyse af en organisation som den studerende selv har valgt
  • Beskrive, analysere og diskutere den udformede problemstilling med afsæt i de samfundsdiagnostiske, kommunikationsteoretiske og erhvervsøkonomiske fagområder, som den studerende har været igennem på bachelorstudiet.
  • Redegøre for og begrunde de konkrete teorivalg, samt anvende dem i konkrete, empiriske analyser.
  • Diskutere teoriernes forskelle og ligheder, samt vurdere mulighederne for og begrænsningerne i at integrere dem.
  • Udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri samt begrunde relevansen heraf i forhold til projektets problemstilling og den specificerede organisation.
  • Beskrive og diskutere projektets videnskabsteoretiske og metodiske udgangspunkt, herunder vurdere de implikationer det valgte udgangspunkt har for projektets analyser og resultater.
  • Strukturere fremstillingen og stoffet i en sprogligt klart og indholdsmæssigt veldisponeret form.

ECTS

15

Kommunikationsteori

Forelæsningsrækken introducerer centrale teorier om og modeller for kommunikation. Undervisningen sigter mod at give en grundlæggende forståelse af forskellige kommunikationsbegreber og disses implikationer, som skal udgøre et teoretisk fundament for resten af HA(kom).

 

Pensumtimerne har til formål at lade de studerende gå i dybden med pensumteksterne i grupper som forberedelse til forelæsningerne.

 

I holdøvelserne introduceres, diskuteres og anvendes de analysemetoder, der knytter sig til de forskellige kommunikationsteorier.

 

Ud over en dybere forståelse af udvalgte teorier, modeller, definitioner etc. skal kurset således bibringe de studerende indsigt i og erfaring med kommunikationsanalyse med udgangspunkt i udvalgte teorier og modeller.

Læringsmål

  • Den studerende skal være i stand til at demonstrere en indsigt i og forståelse for de grundlæggende teorier og modeller inden for kommunikationsfeltet
  • Den studerende skal kunne foretage analyse af kommunikationsbegivenheder med afsæt i forskellige kommunikationsteorier
  • Den studerende skal kunne reflektere over forskellige kommunikationsteoriers og modellers styrker og svagheder
  • Den studerende skal kunne formulere sig sprogligt korrekt, klart og præcist med anvendelse af fagets begreber.

ECTS

7,5

Organisationskommunikation

Faget har som overordnet formål at introducere til relevante teorier, begreber og modeller inden for ’organisationskommunikation’ som videnskabeligt felt, herunder at:

• bibringe rammer for en kvalificeret analyse og diskussion af empiriske cases indenfor feltet organisationskommunikation med anvendelse af fagets teorier, perspektiver, begreber og modeller

• lægge op til kritisk anvendelse og refleksion af de enkelte teorier, begreber og modeller og deres anvendelighed i forhold til konkrete kommunikationsproblemer i én eller flere organisationer.

 

Læringsmål

  • Den studerende skal være i stand til at skrive en ortografisk og grammatisk korrekt tekst med en klar struktur og en velgennemført argumentation for de analytiske og teoretiske pointer.
  • Den studerende skal kunne demonstrere overblik over fagets teorier, begreber og modeller og være i stand til at udvælge og på korrekt vis anvende de for opgavens problemstilling relevante teorier, begreber og modeller i en selvstændig analyse af ét konkret tema eller én konkret case inden for feltet organisationskommunikation.
  • Den studerende skal i besvarelsen kunne demonstrere en teoretisk funderet forståelse af kommunikation en organisatorisk kontekst samt kunne reflektere over hvordan et givet valg af en bestemt teoretisk forståelsesramme har konsekvenser for kommunikations- og organisationsforståelsen.
  • Evne til selvstændigt at forholde sig nøgternt og distanceret til konkrete kommunikationsstrategier, løsninger og kampagner fra virksomheder, således at disses selvforståelse ikke reproduceres ukritisk.

ECTS

7,5

Branding

Kurset beskæftiger sig med følgende temaer: Branding-begreber og branding-paradigmer, brandledelse og -strategi, brand- identitet, nyere branding-tilgange inklusive corporate branding, brand relationer herunderinklusive brand communities, branding i nye kontekster og på sociale medier  samt kritiske perspektiver på brands inklusive branding som neo-normativ kontrol. Endelig afsluttes kurset med et syntese-perspektiv samt diskussion af, hvor branding bevæger sig hen.

 

Kurset giver de studerende et overblik i branding som teoretisk koncept og belyser de strategiske og organisatoriske problemstillinger, som organisationer møder i arbejdet med at tilrettelægge og koordinere deres brand-aktiviteter. 

 

Kurset søger at bygge videre på den erhvervsøkonomiske og markedskommunikationsfaglige ballast som de forudgående semestres undervisning har bibragt de studerende. 

 

Sigtet er at give de studerende overblik og indsigt i relevante faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger for derigennem at forberede dem på at arbejde med branding i forskellige typer organisationer (herunder kommunikations- eller reklamebureauer), under deres praktikophold på 5. semester (og senere karrierer).

 

Kurset begrænser sig ikke til et virksomhedsstrategisk perspektiv på branding, men udfordrer de antagelser, der ligger til grund for brandledelse som teoretisk og praktisk koncept. Således rejses i faget spørgsmål om fx realiseringen af synergi; kontrol og magt; måleproblemer; modtagere og målgruppers rolle, og teoriudvikling i branding.

Læringsmål

  • demonstrere overblik og indsigt i centrale faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger indenfor brandledelse.
  • redegøre for branding som et mangefacetteret begreb, som ændrer form afhængigt af hvilken teoretisk tilgang, man iagttager ud fra. Der lægges vægt på den studerendes evne til at identificere og sammenligne de enkelte teorier, og forklare deres indbyrdes sammenhæng, herunder modsigelser.
  • udvise evne til at anvende de forskellige teorier på praktiske cases, samt argumentere og reflektere over sit valg og fravalg af fagets begreber i case-analysen.

ECTS

7,5

Teoretiske positioner

Formålet med 4. semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra 1. semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Vi undersørger nu, hvordan forskellige teorier giver forskellige muligheder for at undersøge, hvordan mulighedsbetingelsernes for samfund, organisationer og individ forandrer sig over tid og dermed ændrer betingelserne for, hvordan vi må tænke og praktiserere strategisk kommunikation.

 

Udgangspunktet er, at teorier er programmer for iagttagelse. Teorier gør verden synlig, men også usynlig på bestemte måder. Teorier danner hver deres blinde pletter og reduktioner. Valget mellem teori handler aldrig om at undgå reduktionisme og blinde pletter. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun, hvilke blinde pletter man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.

 

Kurset er bygget om om fire variable og fire samfundsteoretikere. De fire variable er 1) kommunikation, 2) samfund, 3) organisation og 4) individ. De matcher således med 1. semester kurset. De fire samfundsteoretikere er Jurgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Niklas Luhmann. De fire samfundsteoretikere har på forskellig vis kommunikation i centrum for deres teoridannelse. De er desuden valgt ud, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modstandere. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for teoriernes udsigelsesrum. Eksempelvis er både Habermas og Bourdieu handlingsteoretikere og ser kommunikation som en særlig slags individuel handling, mens Foucault og Luhmann er operationsteoretikere og ser kommunikation som selvstændige operationer i deres egen ret.

 

Gennem sammenligninger på tværs af de fire teoretikere på de fire forskellige variable forsøger kurset at genåbne de studerendes undren på, hvordan vi i grunden skal forstå såvel kommunikation som samfund, organisation og invidid.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange. Kurset afsluttes med 2 sammenlignende gange, der lægger op til diskussion på tværs.

 
 

 KommunikationSamfundOrganisationIndivid
Luhmann1. Kommunikation er det sociales basale element2. Samfundet er ’summen’ af kommunikations-systemer3. Organisation er et særegent system, der kommunikerer gennem beslutninger4. Mennesker er et sammensurium af systemer. Personer er semantiske tricks i kommunikationen
Habermas5. Kommunikation er en talehandling blandt andre former for handlinger. Samfundets symbolske reproduktion sker gennem kommunikation6. Det moderne samfund er et rationaliseret samfund, som har uddifferentieret universelle gyldighedskrav i forståelsesorienteret kommunikation7. Organisationer er målrationaliserede bureaukratier afkoblet fra livsverden8. Individer er mennesker, der socialiseres gennem livsverden, men altid har privilligeret adgang til deres egen subjektverden
Bourdieu9. Kommunikation er talehandling, der altid er institueret og indgår i en magtsammenhæng10. Samfundet er opdelt i felter med hver deres kapitaler, men der foregår samtidig altid en hierarkisering af felterne11. Bureaukratiet er et særligt felt med særlige positioner og adgangsbetingelser og kapitaler12. Individ er enheden af habitus og position
Foucault13. Italesættelse er en produktiv skabende begivenhed, der udvirker at objekter, subjekter m.m. kan komme på tale14. Samfundet er diskursive regimer, der kan sammenfattes som dispositiver, der på den ene side består af strategiske imperativer og på den anden side af apparater af diskurser, institution, praksisser og teknologier15. Organisationer er disciplinære praksisser16. Individer er altid allerede subjektiverede i diverse diskurser. Individer er på den måde decentrerede uden klar enhed eller suverænitet.

Læringsmål

  • Den studerende skal være i stand til at beskrive, hvilke kommunikative iagttagelsesmuligheder, der byder sig med valget af en bestemt teori i forhold til iagttagelsespunkterne individ, organisation og samfund.
  • Den studerende skal være i stand til at sammenligne iagttagelsesmuligheder og iagttagelsesblindhed ved valg af alternative teorier.
  • Den studerende skal være i stand til at reflektere over fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige tilgange i forhold til en bestemt empirisk, analysestrategisk eller teoretisk problemstilling.

ECTS

7,5

Valgfag / Udveksling (22,5 ECTS)

På 5. semester kan du tage valgfag på CBS eller andre universiteter eller tage på udveksling.

Praksis- og erhvervsrelateret projektforløb

Praktikforløbet strækker sig over minimum 3 måneder på fuld tid (januar-marts), hvor den studerende øves i at anvende sin tilegnede viden fra HA(kom.)-studiet i praktikorganisationen samt reflektere over praksis. På baggrund af dette udarbejder den studerende en akademisk projektrapport.

 

Udarbejdelsen af projektrapporten faciliteres af klyngevejledning med en tildelt praktikvejleder. Der afholdes typisk 4 timers klyngevejledning i hver klynge. Derudover tilbydes den studerende 3 timers individuel vejledning.

 

Praktik kan ikke afvikles i egen virksomhed, små iværksættervirksomheder og start-ups eller i en virksomhed, hvor man er ansat.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12, skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige fejl eller mangler, opfylde følgende læringsmål:

  • analysere, diskutere og perspektivere de opgaver, der bliver udført under praktikperioden eller det felt, praktikken beskæftiger sig med.
  • anvende et kommunikationsstrategisk perspektiv ift. en konkret problemstilling/problemformulering for praktikvirksomheden eller -organisationen.
  • koble teori og praksis i en problemstyret, analytisk projektrapport med udgangspunkt i et konkret problemfelt.
  • argumentere for og reflektere over den valgte faglitteratur.

ECTS

15

Mikro- og makroøkonomi

Faget indeholder både mikroøkonomi og makroøkonomi

Efter at have fulgt dette kursus skal den studerende i Mikroøkonomi delen der udgør 2/3 af kurset  være i stand til

  • at forstå den enkelte forbrugers og den enkelte virksomheds rationelle adfærd på et givent marked,
  • at forstå hvilke konsekvenser denne adfærd har for prisfastsættelse og mængdeallokering på markeds- og brancheniveau,
  • at forstå hvordan forbrugernes og virksomhedernes handlinger påvirker velfærden for alle i økonomien.

    Kurset tager udgangspunkt i teorier for den enkelte rationelt agerende husholdnings og virksomheds adfærd under fuldkommen information. Der lægges vægt på analyse af, hvorledes den enkelte husholdning og virksomhed tilpasser sig ændringer i dens omverdensbetingelser. Disse ændringer kan f.eks. være ud fra givne priser, i antallet af agenter på markedet, eller i skattesatser.

 

I makroøkonomi delen der udgør 1/3 af kurset  gives en introduktion til teorier om og bestemmelse af samspillet mellem centrale makroøkonomiske variable såsom brutonationalprodukt, beskæftigelse, valutakurs inflation rente og betalingsbalnce. I relation hertil skal den studerende være i stand til

  • at udvise forståelse for og anvende makroøkonomisk metode og analyseteknik
  • at vurdere hvorvidt en angivet løsning til en makroøkonomisk problemstilling er plausibel
  • at beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for makroøkonomiske modeller
  • at udvise økonomisk intuition og forholde sig kritisk/reflektivt til aktuelle makroøkonomiske problemstillinger

Læringsmål

  • at forklare indholdet i grundlæggende mikroøkonomiske begreber
  • at beskrive og redegøre for de væsentligste forudsætninger for mikroøkonomiske modeller som fx modeller for udbud og efterspørgsel og ufuldkommen konkurrence.
  • grafisk at illustrere indholdet i disse modeller samt udføre simple analyser fx relateret til offentlig regulering.
  • algebraisk at løse simple økonomiske problemstillinger som fx nytte- og profitmaksimering, udbud lig med efterspørgsel, samt algebraisk at bestemme ligevægtsværdier af økonomiske variable som fx pris, mængde og profit.
  • at vurdere hvorvidt en angivet løsning til en økonomisk problemstilling er plausibel.
  • at anvende mikroøkonomisk indsigt til at forklare væsentlige aktuelle politikspørgsmål relateret til mikroøkonomi
  • at udvise forståelse for og anvende makroøkonomisk metode og analyseteknik
  • at vurdere hvorvidt en angivet løsning til en makroøkonomisk problemstilling er plausibel
  • at beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for makroøkonomiske modeller
  • at udvise økonomisk intuition og forholde sig kritisk/reflektivt til aktuelle makroøkonomiske problemstillinger

ECTS

7,5

Marketing

I en verden hvor markeder integrerer og interagerer i kraft af en stadig større global konkurrence, påvirkes virksomhedens beslutninger i stigende omfang af stadig flere og i øvrigt gensidigt afhængige dynamiske faktorer i og omkring virksomheden. Dette nødvendiggør en forståelse af virksomheden i et flerdimensionalt og dynamisk perspektiv.

Det er fagets formål, at sætte den studerende i stand til at forstå, analysere, beskrive og ikke mindst konkludere og anbefale målgivende handlinger, på en selvstændig og kritisk måde for virksomheden.

Endeligt er det formålet, at den studerende skal opstille ressourceorienterede anbefalinger, på forskellige og ændrede kommercielle konkurrencebetingelser, markedssituationer og problemstillinger, i og omkring den relevante omverden for virksomheden.

Det vil, som konsekvens til fagets formål, være nødvendigt at definere markedskonkurrencen i klassisk afsætningsøkonomisk forstand med fokus på økonomisk konkurrence og specielt sammenhængen mellem pris, værdi og afsætning.

Faget vil være inddelt i 2 teorisektioner - en sektion, som i forlængelse af mikroøkonomi, introducerer grundlæggende begreber og perspektiver på markeder og konkurrence, samt en sektion, der tilsigter indlæring af en række afsætningsøkonomiske værktøjer.

Læringsmål

  • identificere og afgrænse et marked samt beskrive markedets forhold
  • identificere og analysere markedsrelaterede problemstillinger (f.eks. i forhold til salg, kunder, aftagere, konkurrenter og leverandører)
  • udarbejde forslag til mulig(e) løsning(er) af markedsrelaterede problemstillinger
  • give anvisninger på mulig implementering af løsningsforslag (f.eks. hvorledes skal virksomhedens handlingsparameter-mix fastsættes og udmøntes i praksis).

ECTS

7,5

Kvantitativ metode og videnskabsteori

Kursets mål er at gøre de studerende i stand til at arbejde kompetent med relevante kvantitative metoder både i projekter og opgaver i løbet af deres uddannelse og i deres fremtidige erhvervskarriere. Kurset fokuserer på anvendelse af kvantitative metoder i forhold til faktiske problemstillinger og data og lægger stor vægt på fortolkning og anvendelse af analyser og resultater. Udover selv at analysere data lærer de studerende at forholde sig kritisk til andres brug af kvantative metoder og statistiske analyser.

 

Kurset dækker følgende emner:

  • grundlæggende skabeloner for undersøgelsesdesign, som går igen i løbet af hele kurset og danner grundlag for de øvrige komponenter. 
  • deskriptiv og inferentiel statistik og hvad disse kan bruges til. 
  • kategoriske og numeriske variable og deres betydning for valg af deskriptiv og inferentiel statistik
  • dataindsamlingsmetoder; kurset fokuserer på spørgeskemaer, men dækker også andre metoder, herunder eksperimenter
  • introduktion af statistisk software
  • de vigtigste sandsynlighedsfordelinger, som basis for forståelse af statistiske tests
  • formulering af undersøgelsesspørgsmål og statistiske hypoteser
  • statistiske tests; der er fokus på god forståelse af simple tests, men kurset dækker også udvalgte multivariate metoder. 

 

Kurset er bygget op omkring ugentlige forelæsninger der dækker det mere teoretiske, med tilhørende øvelsestimer hvor teorien bringes i anvendelse.

Læringsmål

  • Demonstrere viden om forskellige kvantitative dataindsamlingsmetoder og vurdere deres fordele og ulemper i forhold til specifikke problemstillinger
  • Bruge beskrivende statistik og grafiske metoder til at præsentere og forstå kvantitative data
  • Formulere hypoteser og teste disse ved hjælp af udvalgte statistiske test
  • Fortolke analyser og kvantitative data og kommunikere fortolkninger og konklusioner effektivt
  • Forholde sig kritisk til undersøgelsesdesign og analysemetoder, herunder f.eks. formulering af spørgsmål og hypoteser, stikprøveudtrækning, valg af test og relevante forudsætninger for tests

ECTS

7,5

Ekstern kommunikation i praksis

I faget 'Ekstern kommunikation i praksis' har undervisningen primært fokus på kommunikations- og kampagneplanlægning i organisationer. Desuden introduceres og arbejder den studerende med stakeholderstrategi, målgruppeanalyse, konceptudvikling, storytelling, journalistiske genrer og nyhedskriterier koblet til pressemeddelelsen som kommunikationsprodukt.

 

Undervisningen har afsæt i en kommunikationsudfordring, som stilles af en inviteret organisation, hvor den studerende øves i strategisk kommunikationstænkning, planlægning og eksekvering for en 'rigtig' organisation.

 

Læringsmål

For at opnå karakteren 12, skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige fejl eller mangler, opfylde følgende læringsmål:

  • Analysere, vurdere og videreudvikle det strategiske grundlag for en organisations kommunikation med sigte på at foreslå ændringer i praksis med udgangspunkt i casens kommunikative problemstillinger
  • Udarbejde to eller flere kommunikationsprodukter og koble dem med konteksten
  • Reflektere over muligheder og begrænsninger ved de udarbejdede kommunikationsprodukter
  • Reflektere over muligheder og begrænsninger ved at kommunikere i relevante og specifikke kommunikationsmedier og - kanaler ift. caseorganisationen
  • Argumentere og reflektere over primært ekstern kommunikation i praksis med udgangspunkt i fagets værktøjer

ECTS

7,5

Organisationsanalyse

Faget fokuserer på hvordan arbejdspladser – som nogle gange også refereres til som organisationer eller virksomheder – fungerer. I faget bliver du således introduceret til en række klassiske og nyere organisationsteorier som analyserer og diskuterer hvad en organisation er, hvordan den fungerer, og hvad der udfordrer organisationer. Dermed bliver det muligt for dig at forstå, forklare og forbedre organisationer. Faget indeholder fire temaer: 

 

  1. Hvordan har organisationsteorien udviklet sig, hvorfor findes der overhovedet organisationer og hvordan kan organisationsteorier anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer?
  2. Hvilke ressourcer er vigtige input i organisationer?
  3. Hvilke virkemidler anvender organisationer?
  4. Hvilke krav og vilkår påvirker de måder organisationer fungerer på?

 

For det første diskuteres hvordan de første systematiske studier af organisationer for cirka hundrede år siden også i dag præger organisationsteorien. Derefter analyseres hvorfor der eksisterer organisationer, og hvordan organisationsteorier kan anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer.

 

For det andet analyseres hvilke ressourcer organisationer rummer, og hvordan disse ressourcer bedst muligt udvælges og anvendes.

 

For det tredje – hvilket er kursets mest omfattende tema - analyseres hvilke virkemidler organisationer anvender for at sikre den bedst mulige forvandling af input til output. Dette tema fokuserer på hvad der kan betragtes som en række instrumenter, metoder, processer eller værktøjer som understøtter organisationen i at nå sine mål. Temaet fokuserer bl.a. på engagement, kontrol, ledelse, kommunikation, kreativitet, motivation, møder og strukturer.

 

For det fjerde fokuserer faget på de krav og vilkår organisationer arbejder under. Dette er fx nye generationer af ansatte som stiller andre krav til arbejdet end ældre generationer, og det er sociale medier som giver andre måder at interagere på end ansigt-til-ansigt interaktioner.

 

Efter faget har du opnået en grundlæggende forståelse for hvad organisationsteorier er, hvad organisationer er, hvordan de fungerer, hvilke udfordringer de rummer og hvilke krav samt vilkår der påvirker dem.
Dermed har du en forståelse for, hvordan teorier om organisationer kan anvendes til at analysere organisationer og forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i og omkring organisationer. 

Læringsmål

  • Selvstændigt præsentere og diskutere forskellige teoretiske perspektiver på hvad en organisation er, hvorfor der eksisterer organisationer og hvorledes organisationsteorier kan anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer.
  • Selvstændigt analysere og diskutere fordele og ulemper ved de ressourcer og virkemidler organisationer anvender.
  • Selvstændigt analysere hvordan organisationer udfordres af, og tilpasser sig, den omverden (dvs. krav og vilkår) de befinder sig i.
  • Selvstændigt anvende pensum til at forstå og forklare både interne og eksterne udfordringer ved organisationer og organisering, og dermed give anvisninger til hvorledes disse udfordringer bedst muligt kan håndteres.

ECTS

7,5

Kvalitativ metode og videnskabsteori

I dette fag skal den studerende lære at analysere, hvordan forskellige videnskabsteorier og metoder former vores viden om verden og dermed sætter bestemte rammer for kommunikation i bredere forstand såvel som for opgaveskrivning mere specifikt. 

 

Udarbejdelse af et godt undersøgelsesdesign for empirisk funderede opgaver forudsætter forståelse af de videnskabsteoretiske antagelser, som elementerne i et undersøgelsesdesign bygger på. Faget skal derfor sætte de studerende i stand til at reflektere over, hvordan forskellige teorier lægger op til forskellige typer af spørgsmål, og hermed sammenhænge mellem valg af videnskabsteoretisk position, problemformulering og valg af metoder.

    Læringsmål

    • Vise overblik over udvalgte videnskabsteorier og kunne forklare analytiske og metodiske konsekvenser af forskellige videnskabsteoretiske valg
    • Gøre rede for de kvalitative undersøgelsesmetoder, faget har introduceret til
    • Kunne anvende forskellige videnskabsteoretiske tilgange på en konkret problemstilling inden for erhvervsøkonomi og kommunikation
    • Diskutere metodernes anvendelighed i undersøgelse af selvstændigt udvalgt empirisk case
    • Skrive klart og struktureret, og med præcis anvendelse af begreber.

    ECTS

    7,5

    Medier og kommunikation

    Faget giver de studerende indblik i centrale diskussioner inden for kommunikations- og medieforskning. De studerende introduceres for klassiske teorier om medier og deres logikker, som fortsat gør sig gældende, samt nyere litteratur om digitale medier og data. På baggrund af disse perspektiver giver faget de studerende teoretiske og analytiske tilgange til at undersøge kommunikative problemstillinger i forhold til individ-, organisations- og samfundsniveau.

     

    Således bidrager faget til de studerende evne til at arbejde strategisk og ansvarligt med organisationers kommunikation og brug af medier og data. 


    Denne viden og disse færdigheder bidrager også til løsning af opgaver i forbindelse med 2. årsprojektet.

    Læringsmål

    Den studerende skal kunne:

    • have overblik over og forståelse af kommunikations- og medieteorier
    • analysere hvordan kommunikation og medier både udvider og begrænser organisationers strategiske råderum, troværdighed og legitimitet
    • anvende teorier, begreber, og modeller fra kommunikations- og medieforskningen til at analysere en kommunikationsproblemstilling i / om en konkret organisation
    • analysere en selvvalgt empirisk case ved at koble viden om organisation, medier og kommunikation med selvindsamlet empiri
    • reflektere kritisk over kommunikations- og medieteorier i forhold til ansvarlighed og samspil mellem samfund, organisation og individ

    ECTS

    7,5

    Tværfagligt 2. årsprojekt

    2. års projektet er det andet større projekt på bacheloruddannelsen. Formålet med projektet er at styrke de studerendes evner til at bearbejde den viden der er opnået gennem det andet år.


    Formålet kan opdeles i to: For det første skal de studerende lære at arbejde problemorienteret i grupper. Her skal de lære at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. For det andet skal de studerende anvende og videreudvikle deres faglige viden om teorier, perspektiver og metoder til analyse af erhvervsøkonomiske og kommunikationsstrategiske problemstillinger.

     

    Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til 2. års projektet (intro-forelæsning). De studerende får udleveret en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed. Alle grupper får tildelt en vejleder.

    Læringsmål

    • At udforme og afgrænse en konkret problemformulering inden for temarammen ’organisation og forandring’ med henblik på analyse af en organisation som den studerende selv har valgt.
    • At beskrive, analysere og diskutere den udformede problemstilling med afsæt i de kommunikationsteoretiske og erhvervsøkonomiske fagområder, herunder at begrunde og redegøre for de konkrete teorivalg i forhold til besvarelse af problemformuleringen samt anvende dem i konkrete, empiriske analyser.
    • At udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri samt begrunde relevansen heraf i forhold til projektets problemstilling og den specificerede organisation.
    • At beskrive projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt og begrunde anvendelse af metode(r).
    • At strukturere fremstillingen i en sprogligt klar og veldisponeret form.

    ECTS

    7,5