Internationalt gennembrud i kampen mod skatteunddragelse

Af Claus Rosenkrantz Hansen, CBS Bibliotek

Virksomheders forsøg på at gemme penge i skattely som Luxembourg eller Bermuda har længe været en kilde til irritation for myndigheder i mange lande. En irritation, som inden for de senere år er vokset til i styrke, fordi finanskrisen har efterladt tomme statskasser og gjort behovet for at inddrive skattekroner endnu større.

Men trods talrige forsøg på at gribe ind over for lovlige og ulovlige skatteundvigemanøvrer, har verdens myndigheder indtil videre ikke formået at dæmme op for skattelyene, som sælger lave eller ingen skatteprocenter og banklove, som giver virksomheder og privatpersoner mulighed for at gemme informationer af vejen.

Nu ser en ny udvikling ud til at kunne ændre på den situation. FATCA – eller The Foreign Account Tax Compliance Act – er et amerikansk initiativ fra 2010, der kan være en del af kuren mod skatteunddragende og skattebedragerisk virksomhed.

Automatisk strøm af informationer
Duncan Wigan forsker i international politisk økonomi på CBS. For tiden arbejder han sammen med Eleni Tsingou, også CBS, på det såkaldte ’Global Wealth Chains’-projekt.

Ifølge Duncan Wigan er FATCA-initiativet et afgørende gennembrud, fordi det giver skattemyndighederne nye muligheder for at beskatte virksomhederne. Adgang til informationer er nøglen. En af årsagerne til at skattely er så populære, er, at de hemmeligholder oplysninger for andre landes myndigheder.

”Med FATCA går vi fra en begrænset udveksling af information til automatisk udveksling af information. Det er den væsentlige forskel. Ingen informationer – ingen mulighed for beskatning. Så simpelt er det,” forklarer Duncan Wigan og uddyber:

”Det nye initiativ betyder, at informationerne vil strømme ind, vel at mærke uden at myndighederne først skal anmode om oplysningerne. Det sidste har OECD arbejdet med i den bilaterale Tax Information Exchange Agreement siden 1998. Men at bede de enkelte landes myndigheder om at navngive mistænkte kontoindehavere på anmodning, er som at bede en fisker om at navngive hver enkelt fisk, inden han kaster sit net. Aftalen har aldrig resulteret i hverken den kvantitative eller kvalitative mængde af information, som er nødvendig for myndighederne. Den situation ændrer sig med FATCA.”

Private virksomheder som skatteinspektører
En pointe er, at FATCA sætter princippet om national suverænitet ud af spil. Det er vigtigt, for national suverænitet har udgjort et væsentligt bump i kampen mod skatteunddragelse.

Det sker ved, at USA med FATCA sender et signal til verden om, at vil man lave forretninger med amerikanske virksomheder, skal man gøre det efter amerikanske regler.

Det får betydning for de udenlandske finansmæglere, der håndterer konti for amerikanske statsborgere eller virksomheder, der har en betydelig amerikansk tilstedeværelse i ejerkredsen. Ifølge det ny initiativ skal de levere informationer om kontiene til de amerikanske skattemyndigheder.

Dét er det egentlige gennembrud. I stedet for at prøve at true eller lokke suveræne stater til at samarbejde om international beskatning, får USA private virksomheder til at agere som private skatteinspektører.

Hvis virksomhederne nægter, betyder det i praksis, at de udelukkes fra at lave forretninger på det store og lukrative amerikanske marked. Og det virker. Automatisk udveksling af skatteoplysninger inden for USA er en realitet.

EU følger det amerikanske eksempel
Også EU foretager sig noget på området. Efter at have introduceret det ifølge Duncan Wigan mangelfulde multilaterale informationsudvekslingssystem Savings Tax Directive i 2005, har EU for nylig sat skub under udviklingen af nye initiativer.

Der er i det hele taget noget, der tyder på, at der er tale om en international bevægelse, hvor automatisk udveksling af informationer er ved at blive en international standard.

Den udvikling får konsekvenser for skattelyene. Hvis automatisk udveksling af informationer bliver standarden, kommer det i praksis til at betyde, at skattelyene står tilbage uden varer på hylderne.

Landene fattes penge
De nye initiativer er resultatet af, at indsatsen mod skatteunddragelse er intensiveret inden for de senere år.

Men hvorfor nu? Baggrunden er – selvfølgelig – finanskrisen og de massive offentlige nedskæringer, der har fulgt i dens kølvand. De strammere offentlige budgetter og manglen på penge har ført til et øget fokus på retfærdighed og det rimelige i, at alle giver sin del til den fælles kassebeholdning.

Duncan Wigan mener også, at der er en anden forklaring – som imidlertid er langt vanskeligere at bevise. De store finansielle centre i blandt andet USA og England er ikke begejstrede for, at skattelyene nyder godt af den omsætning, som følger med de finansielle transaktioner.

Den omsætning vil centrene gerne trække hjem, især fordi det er blevet besværligt at tjene penge på det finansielle marked. For det første har en lang række nye regulativer gjort det dyrere at lave finansielle forretninger, og for det andet har den teknologiske udvikling betydet, at omsætningen er faldet.

Så på overfladen handler de nye regler om retfærdighed og rimelighed – men mistede indtægter på det finansielle marked spiller også en rolle. Ved at regulere, forsøger man at drive forretningerne væk fra skattelyene, så omsætningen kommer til at finde sted i USA og EU.

”Der er et element af dobbeltmoral i det her. Forskning af Jason Sharman fra Griffiths University peger på, at lande som USA og England er nogle af de bedste og letteste steder at oprette skuffeselskaber, der har til formål at camouflere finansielle aktiviteter og dermed tænke i skatteunddragelse. Et forhold som det får USA’s og Englands arbejde med at ville dæmme op for skattely til at lyde hult,” mener Duncan Wigan.

Mere om forskerne ...
Duncan Wigan og Eleni Tsingou er ansat som adjunkter ved Department of Business and Politics på CBS.

De arbejder begge på ’Global Wealth Chains’-projektet, som har modtaget 7 millioner norske kroner af Research Counsil of Norways NORGLOBAL TaxCapDev-program.

Duncan Wigan er ledende forsker på projektet, og Eleni Tsingou er ved at forberede en bog om politiske indsatser mod hvidvask af penge.

Øvrige deltagere i TaxCapDev-projektet er 11 forskere fra England, Norge, USA, Argentina, Syd Afrika, Carribien og Australien.