Tre CBS-forskere tildelt talentpriser
Fra venstre: Jörg Claussen, Christoph Houman Ellersgaard, Lasse Folke Henriksen.
Blandt navnene på Det Frie Forskningsråds liste over modtagerne af årets Sapere Aude Ung Eliteforsker-bevillinger finder man Lasse Folke Henriksen og Christoph Houmann Ellersgaard, begge adjunkter på Department of Business and Politics, og Jörg Claussen, adjunkt på Department of Innovation and Organizational Economics.
De tre forskere er blandt de i alt 40 udvalgte forskertalenter, der hver især modtager bevillinger på 500.000 kroner til deres forskning.
For Lasse Folke Henriksen, der forsker i elitenetværk, giver den ekstra bevilling mulighed for, at indfri projektets ambition og styrke dets internationale profil.
”Bevillingen betyder, at jeg via udlandsophold kan komme i kontakt med førende kapaciteter inden for forskningen i elitenetværk. Jeg vil desuden kunne bruge ressourcer på at udvikle kollektive publikationer, så den nyeste og fremmeste forskning inden for emnet bringes til det samfundsvidenskabelig fagfælleskab. Og så får jeg mulighed for at kunne invitere nogle af de ledende forskere på området til Danmark, så de kan bringe deres viden ud i den danske offentlighed og det akademiske miljø,” siger Lasse Folke Henriksen.
Prismodtagerne udvælges blandt forskere, som har modtaget postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd Sapere Aude-program.
Find yderligere information om de tre forskere og deres forskningsprojekter på Det Fri Forskningsråds hjemmeside:
Mere om Sapere Aude-programmet: |