CBS Bibliotek i 1980'erne
I 1980’erne arbejder biblioteket blandt andet med strategi og planlægning, serviceforbedringer, som skal gøre det nemmere at være låner, samt en ny edb-løsning til søgning.
Bibliotekets rolle i forhold til Handelshøjskolen og det omgivende samfund bliver tydeligere defineret i beretningerne fra 80’erne. Biblioteket skal være:
- Institutionsbibliotek for højskolen og skal anskaffe, tilgængeliggøre og formidle bøger, tidsskrifter og andet informationsmateriale, der er relevant for højskolens forskning og undervisning
- Dansk hovedfagbibliotek for erhvervsøkonomi og skal anskaffe et repræsentativt udsnit af den danske og internationale faglitteratur vedr. erhvervsøkonomiens forskellige discipliner og stille litteraturen til rådighed for alle interesserede brugere.
Foto fra folder om Handelshøjskolens bibliotek
Nyt opstillingssystem og stigende udlån
Et nyt opstillingssystem ser også dagens lys i disse år. Formålet er at gøre samlingen nemmere at finde rundt i for brugerne. Den gamle bogstavsignatur, som vi lidt drillende kalder gif-gaf-guf skal erstattes med UDK. UDK er den danske version UDC – Universal Decimal Classification, som blev opfundet i slutningen af 1800-tallet.
Fra oktober 1981 opstilles alle nye bøger på Sprogbiblioteket efter UDK og fra juli 1982 indføres det på Økonomisk Bibliotek. Faktisk er man nødt til at lukke biblioteket i 4 uger, da hele samlingen skal flyttes rundt til nye opstillinger.
Udlånet stiger fra 56000 i 1980 til 95000 i 1987 og samlingerne vokser af flere årsager: vækst i antal studerende, handelshøjskoleuddannelserne får provinsafdelinger uden eget bibliotek, private virksomheder låner i stigende omfang, og folkebibliotekerne køber færre fagbøger og låner i stedet hos os. Og fra 1981 kan man låne bøger med hjem fra Sprogbiblioteket, der indtil da, kun havde været læsesal.
Fotos: Det gamle bogstav-system, hvor reklamepsykologi stod i opstillingen “gen” og det nye UDK-system med bøger om reklamepsykologi opstillet under 659.1.
Papirkatalogernes sidste årti
Når man skal finde noget på biblioteket, kan man at slå op i katalogen. Katalogen er række trykte udskrifter baseret på oplysninger om bøgerne, der er lagt ind i en datamat via hulkort. Den fyldte en hel del!
Katalogerne er nøglen til bibliotekets bogsamling
Det er dog en stor ulempe, at man skal kigge mange steder for at finde relevante bøger og artikler, når man benytter de papirbaserede indgange. Derfor bliver der lavet alfabetiske og emnesystematiserede lister over bøgerne. Man kan nu slå op på 5000 emneord og finde de bøger biblioteket har om et givent emne. Katalogen laves også på mikrofiche, hvis man foretrækker at bladre i små plastikkort fremfor i store tryksager.
Muligheden for at søge efter litteratur i bibliotekets egen samling bliver væsentlig forbedret og dermed bedre udnyttet. Katalogen fandtes også som kortkartotek; et alfabetisk ordnet efter forfatter og et emneordskartotek. Men papirkatalogernes tid synger på sidste vers.
Fotos fra hhv. Rosenørns Allé og Dalgas Have. Bemærk kartotekskort-skufferne i baggrunden.
Første online søgesystem
Siden 1965 havde man løbende inddateret oplysninger om bøger i bibliotekets samling. Derfor har man data i et maskinlæsbart format, som kan bruges til opbygning af en database til online søgning.
I efteråret 1983 laves et forsøg med en online database. Formålet er at undersøge, hvordan lånerne vil anvende online-søgning og hvor driftssikker systemet er. I forsøgsdatabasen kan man søge i ca. 50.000 bogposter for perioden 1965-82. I modsætning til de gamle papirbaserede lister eller kartotekskort, kan man nu søge på helt nye måder. Og ideer om at gøre søgning tilgængelig andre steder end på biblioteket, f.eks. på institutterne, dukker op.
Der er stor interesse fra brugernes side og i en spørgeskemaundersøgelse giver de udtryk for, at edb vil være deres foretrukne metode fremover med kommentarer som ”jeg hader de [papir]kataloger, det tager så lang tid” og ”[jeg foretrækker] EDB-systemet, fordi det er hurtigt og fordi det endelig er muligt at finde noget på dette bibliotek”.
endelig er [det] muligt at finde noget på dette bibliotek
Forsøgsresultaterne skulle vise sig at spille en afgørende rolle for den fremtidige satsning og bibliotekets strategiske målsætning ændres sidst i 80erne.
I anden halvdel af 1988 tages et nyt edb-system i brug. Man går fra at have få terminaler med modemforbindelse, til egen serverpark og lokalt netværk. Det stiller krav til udvikling af kompetencer, omstilling på biblioteket og en systemadministration (it-afdeling) opstår.
Systemet bliver døbt Hermes. Navnet bliver valgt, da Hermes er navnet på handelens og købmændenes gud i romersk mytologi, og dermed relatererer det sig til Handelshøjskolen og dets faglige fokus - så hvad kunne passe bedre til Handelshøjskolens Bibliotek?
Firmaet, som leverer det første online søgesystem, Dansk Data Elektronik (DDE), er et nyt firma. De har en forretningsmodel, som betyder, at hvis man vil benytte deres software, kan man kun gøre det på deres hardware minidatamaten SUPERMAX.
Den model medfører, at biblioteket i høj grad er med til at videreudvikle systemet. Tidligere medarbejdere fortæller, at de ofte i den spæde start måtte en tur til Nordjylland, når noget skulle udvikles og testes. Samstemmende siger de, at det var en spændende tid at være ansat i biblioteket. Alt var nyt og uafprøvet.
Ud over bedre søgemuligheder i egne samlinger, ønsker man i slutningen af årtiet også at få maksimal udnyttelse af relevante eksterne informationsressourcer. Den eksternt baserede del skal opprioriteres i forhold til den internt baserede. Ønsket medfører udbygning af online tjeneste og forstærket indsats vedr. branche og virksomhedsøkonomi.
Ny overbibliotekar, ny organisation og nyt fokus
Ændringerne i strategien skyldes måske ikke kun EDB, men også at biblioteket endnu en gang får ny overbibliotekar, og at organisationen ændres.
I 1985 ansættes Michael Cotta-Schønberg, som fortsætter frem til 2006. Organisationen ændres, og der er ny ledelse med en overbibliotekar, en souschef, en budgetdelegeret og et ledelsessekretariat. Afdelingerne er fortsat selvstyrende og Biblioteksudvalget er stadig bindeleddet til højskolen.
Forandringens vinde blæser op
“Forandringens vinde blæser op” udtaler overbibliotekar Michael Cotta-Schønberg i 1987 i en tale til forskningsbibliotekerne. Forandringerne hænger tæt sammen med den teknologiske udvikling og som bibliotek på et universitet, skal man have antennerne ude og indrette sig efter nye behov og vilkår og ikke stikke hoved i busken og håbe på, at det går over. Man må ikke lade frygten for at biblioteket bliver overflødigt, fordi alle nu selv kan søge online, overskygge de nye muligheder for services, der kommer med udviklingen.
Et af strategiens fokusområder er udbygning af online-tjenester. Overbibliotekaren er fremsynet og mener, at det er overordentligt vigtigt at følge med udviklingen, sætte sig ind i den nye informationsteknologi og være der, hvor forskerne er.
Dokumentationstjeneste til forskere og erhvervsliv
Det første bud på nye fokusområder er bl.a. oprettelsens af en ny erhvervsøkonomisk dokumentationstjeneste i 1987. Servicen til forskere og erhvervsliv består af:
- Litteratur- og emnesøgning
- Elektronisk baseret dokumentfremskaffelse fra ind- og udland
- Efterbehandling af fremskaffede bibliografier og dokumenter i form af sortering, redaktion, og sammenfatning
- Søgning i online baser via modem-opkald
I første omgang koncentrerer man sig således om traditionel online-søgning, men senere vil analyse og bearbejdning blive tilbudt.
Dokumentationstjenesten arbejder fra starten med det nye medie cd-rommen. Der anskaffes udstyr til at bruge dem (Hitachi-Drive og 1 IBM PC) og tegnes abonnement på Business Periodicals Index (BPI, som indeholder referencer til 40-50% af bibliotekets tidsskrifter) og Public Affairs Quarterly (PALS). Begge disse haves i trykt form og hører til de mest benyttede tidsskrifter i biblioteket på det tidspunkt. Anskaffelsen af cd-rom giver væsentlig besparelse i forhold til at søge i onlineudgaver, da de jo er gratis at søge i. Man søger kun i referencer til tidsskriftartikler og skal bagefter finde ud af, om biblioteket har materialet. Det er først senere, man begynder at få artiklerne i pdf-udgaver i databaserne.
Fokus på brancher og virksomheder
Der kommer mere fokus på branche og virksomhedsøkonomi, fordi en stor del af højskolens forskning og undervisning har relation hertil. Derfor er det vigtigt, at biblioteket har omfattende og lettilgængelige samlinger på disse områder.
Der laves en aftale med Economist Intelligence Unit om levering af alle forlagets publikationer, f.eks. EIU Country Profiles og EIU Country Reports. på CD-rom.
Det er også i 1980’erne, at biblioteket bliver depotbibliotek for Verdensbanken. Det betyder, at biblioteket løbende modtager bøger, rapporter samt tidsskrifter ca. 330 om året, som indgår i samlingen. I dag har stadig adgang til alle Verdensbankens publikationer, men i databasen World Bank Data. Det samme gælder for Economist Intelligence Unit, som står bag databasen EIU viewpoint.
Og så bliver det muligt at låne andres specialer på Sprogbiblioteket. De handler ofte om danske erhvervsforhold, der ellers ikke behandles i litteraturen, og bliver derfor meget populære.
På Sprogbiblioteket drejes fokus i retning af bred orientering om samfundsmæssige og kulturelle aspekter, samt indkøb af skønlitteratur på de sprog, der undervises i. Hovedområder er terminologi, leksikologi, fagsprog og datalingvistik. Christopher Hages samling, som han donerede til biblioteket i 1930, og som de seneste år var opmagasineret på loftet af Julius Thomsens Plads, tages frem igen og placeres primært på Sprogbiblioteket.
Nye lokaler på Rosenørns Allé og i Dalgas Have
Økonomisk Bibliotek flytter til Rosenørns Allé 31 i 1985. I dag ligger der en Rema1000 på adressen. Der er 750 m2 udlånslokale i stueetagen og en 550 m2 stor kælder, som kommer til at indeholde bog- og tidsskriftsamlingerne. På 1. og 2. sal indrettes lokaler til personalet, der på det tidspunkt er ca. 35. Der er bedre plads og derfor kan årsberetninger placeres sammen med tidsskrifterne, og nyeste årgang af tidsskrifterne kan nu lægges frem på skråhylder.
Det nye bibliotek indrettes stilfuldt med blandt andet Børge Mogensen sofaer og stole, som vi i øvrigt stadig har i vores lounge, den dag i dag. Indkøbet af møbler blev muliggjort på baggrund af en gave fra FUHU på kr. 1.7 millioner.
Sprogbiblioteket flytter i 1988 til Dalgas Have, hvor sprogstudierne nu skal have hjemme. Det nye biblioteksrum er lyst og anderledes med sin fine bueform og ovenlysvinduer. Bygningen er tegnet af Henning Larsens tegnestue og er tegnet ud fra et ønske om at skabe en bygning, der kan indgå i en dialog med det skiftende, danske lys.
Situationstegning fra Arkitekturbilleder.dk
Følgende kilder er benyttet til denne artikel
Årsberetninger fra Handelshøjskolen. (1980/81-89) Find dem i Libsearch
Jacobsen, K., & Ravn Sørensen, A. (2017). CBS gennem 100 år. (1. udgave. 1. oplag.). Historika. Find den i Libsearch
Hansen, M. S. (1983), Indførelse og brug af det universelle decimalklassifikationssysem (UDK) på Handelshøjskolens Bibliotek, Sprogbiblioteket, København.
Bibliotekets EDB-Udvalg. (1985). Rapport om Online Bogkatalog Søgesystem (arkivmateriale)
Lau, B., Nielsen, P.L., Schwartz, A.W. & Stæhr, I. (2005). Kært barn… -om OPAC’ens og det integrerede bibliotekssystems tidlige historie i Danmark i Nielsen, E.K (ed) et al. Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker 1980-2005
Cotta-Schønberg, M. (1987). De nye forskningsorganisationsformer og forskningsbibliotekerne, DF-revy, Årg. 10, nr.7, s.146-147, 149-150-
Interviews med tidligere medarbejdere, Kim Tønnesen, Per Falk Petersen og Finn Hansson
Læs også:
CBS Bibliotek bliver 100 år (om starten i 1920’erne)
CBS Bibliotek i 1930'erne
CBS Bibliotek i 1940'erne
CBS Bibliotek i 1950'erne
CBS Bibliotek i 1960'erne
CBS Bibliotek i 1970'erne
CBS Bibliotek i 1980'erne
CBS Bibliotek i 1990'erne
CBS Bibliotek i 2000'erne
Kom og hør om CBS forskning gennem 100 år