CBS Bibliotek i 1990'erne

Udlånstallene stiger helt vildt, vi rejser ud i verden og tager erfaringer med hjem, det virtuelle bibliotek vinder indpas og evalueringsundersøgelser præger årtiet. Og så er det i 90’erne, at bibliotekets nuværende bygning bliver tegnet og bygget. 

Muligheden for at søge online i bibliotekets samlinger får stor betydning. Det er blevet meget nemmere at finde bøgerne i samlingerne og udlånstallet stiger fra knap 85.000 i 1985 til ca. 350.000 i 1995. Den udvikling sætter biblioteket under pres og der skal tages nogle principielle beslutninger om anskaffelsespolitik og ressourceforbrug.  

Forskningen på CBS, som biblioteket registrerer, bliver også online søgbar i starten af 90’erne. Det giver en ny form for eksponering af forskerne og deres aktiviteter, som nu kan findes af studerende og erhvervsfolk via opkald til Hermes – det nye online bibliotekssystem, som blev implementeret i slutningen af 80’erne. 
 

Det virtuelle bibliotek

Internettet giver nye og forbedrede muligheder for at finde information og arbejdsgange. Og 1990’erne på biblioteket er i høj grad præget af den teknologiske udvikling ligesom resten af verden. 

På biblioteket er man hurtigt med på de nye ideer og får da også til opgave at lave et cd-rom-system, som skal give forskere og undervisere adgang til bibliografiske databaser fra deres eget skrivebord. Det bliver døbt Hermes-CD og indeholder i første omgang baserne ABI/inform, Predicasts F&S Index og Econlit. Projektet krævede at vi selv udviklede hele systemet og det var "en krævende men spændende opgave", som nuværende chefkonsulent Lars Nondal udtalte i årsberetningen i 1994.

Cd-rom systemet bruges af studerende på stand alone PC'er i biblioteket. Der er ofte kø ved maskinerne, så man overvejer tidsbestilling.

Hvis man ønsker at søge i eksterne databaser, koster opkaldene temmelig mange penge og er primært en service for institutter og virksomheder. Det var i øvrigt også Lars Nondal, der som ung turnerede rundt på institutterne og installerede en såkaldt gopher, foreløberen for websider, hos forskerne. Det var en rent tekstbaseret net-side med links til sider med landeinformation, som f.eks. The CIA Factbook og andre online ressourcer.

Billeder af CBS' og Bibliotekets hjemmeside i 1997 fundet på Wayback Machine

 

CBS får sin første world wide web hjemmeside 1. november 1995. Det bliver bibliotekets it-afdeling, som kommer til at stå for hjemmesiden og udviklingen af den i mange år fremover.

Biblioteket får også en webside på det nye cbs.dk. Den indeholder information om services samt adgang til Hermes, Hermes CD og Hermes Web. “På internettet går tingene meget hurtigt. Det er derfor vigtigt, at højskolens forskere har den bedst mulige strukturerede adgang til internettets overflod af informationer. Derfor oprettede biblioteket i 1995 en www-platform Hermes Web med direkte adgang til udvalgte informationskilder, forskningsmiljøer, databaser mv.” som der står i årsberetningen. Hermes Web er et supplement til gopheren, men virker i dag som et håbløst projekt, da det drejede sig om et forsøg på at formidle relevante websider.

I 1995 sker der altså mange nye ting på biblioteket og man indvier også Elektronisk Studie Center også kaldet ESC. Daværende rektor Finn Junge Jensen var med ved indvielsen og interesse for det nye område i biblioteket var stor.  

I 1998 skal man ikke længere kunne en masse komplicerede koder, for at lave søgninger.  Vi får nemlig en ny og mere brugervenlig grænseflade til bibliotekssystemet Hermes.
 

Erhvervsservice fortsætter og udvider

Den dokumentationsservice, som var startet op i slutningen af 80’erne fortsatte og blev udbygget i 90’erne. Den skal hjælpe virksomheder, som i disse år blev mere internationale, med at finde informationer om markedsforhold og konkurrenter. Det var en god udfordring for biblioteket, som fordrede, at biblioteket holdt sig up-to-date med søgekompetencer og nye teknologiske muligheder. 

Afdelingen, HB-info, kommer også til at stå for online/cd-rom-udviklingen samt en ny institutservice, som tilbyder hjælp til søgning, undervisning mv. til ansatte. 
 

Evalueringer og brugerundersøgelser sætter brugeren i centrum 

I starten af 1990’erne sætter man gang i en stor evaluering af bibliotekets services og ressourceforbrug. Med en stor bevilling udarbejdes både spørgeskemaer til brugerne, der indsamles statistik samt hyres en international konsulent.  

 Som den daværende bibliotekschef, Michael Cotta-Schønberg skrev i en artikel om evalueringen til biblioteksbladet DF-Revy i 1993; “Gør vi det godt nok?”. Der er et ønske om at udvikle services, optimeret til brugernes behov samtidig med, at der foretages en stram prioritering af bibliotekets ressourcer blandt andet affødt af den store stigning i benyttelsen.  

Hvor godt betjener biblioteket sine lånere? Og hvor effektivt anvender biblioteket sine ressourcer?

(DF-Revy, 1993) 

Rapporten giver stor indsigt i brugerne samt deres opfattelse af biblioteket, ønsker og behov.

De primære brugere er studerende og ansatte på Handelshøjskolen, men også studerende fra andre uddannelsesinstitutioner benytter biblioteket. Overraskende nok udgør sidstnævnte ca. 1/3 af benyttelsen, ligesom CBS’ere fortæller, at de benytter andre biblioteker.

Undersøgelsen viser også, at potentielle brugere slet ikke benytter biblioteket. Årsagerne er forskellige og skyldes primært, at man selv køber bøgerne, låner dem på folkebiblioteker, eller låner af sine medstuderende.  

Meget populære bøger har lange reservationskøer, hvilket frustrerer brugerne. Der er også køer ved udlånsskranken, søgeterminaler og fotokopimaskiner. Derfor bliver minimering af kødannelser en høj prioritet.  

Bibliotekets materialer bliver benyttet i stor stil, primært pga. det nye online søgesystem, som har øget tilgængeligheden af samlingerne markant.  Trods det, konstateres det, at brugerne har svært ved at søge i systemet og at der mangler vejledning og undervisning. Det forholdsvis nye Cd-rom-system benyttes kun af et lille antal brugere.  

Derudover viser undersøgelsen, at der skal fokus på kvalitetskontrol af interne processer samt hævelse af kvalitet og venlighed i lånerbetjeningen. 

Der bliver opstillet nogle overordnede mål for ændringer: 

• Bedre tilgængelighed af materialer
• Udvikling af kvaliteten af lånerservicen
• Reducering af ventetider ved vigtige servicepunkter
• Differentiering af service for at forbedre betjeningen af de primære brugere. 
   

Planer om at samle campus og ny biblioteksbygning

I 1993 bliver det besluttet at Handelshøjskolen skal samles på Frederiksberg. Et stort projekt om et nyt samlet campusområde “i behagelig gå-afstand” går i gang, og biblioteket er en del af planen.

Der kommer til at gå flere år, før de nye faciliteter er klar til indflytning, faktisk helt frem til årtusindskiftet, men det er værd at vente på.  

Området, hvor Solbjerg Plads ligger i dag, bliver beskrevet således i årsberetningen fra 1993; “kikker man i dag fra Frederiksberg Station ved Falkoner Allé ud over arealerne ned mod Nordre Fasanvej, ser man stort set ikke andet end jernbanespor og en gammel lagerbygning hist og pist.”

Den nye bygning skal rumme Erhvervsøkonomisk Fakultet, bibliotek og fællesadministration. Derudover skal den have det nyeste inden for indretning af undervisningslokaler, -teknologi og forskningsmiljøer. 

Nuværende Biblioteks- og Campusdirektør René Steffensen var nyansat bibliotekar tilbage i starten af 1990'erne og var med i projektet omkring nybyggeriet. Han beskriver selv opgaven på følgende måde:

”Som helt ung stabsmedarbejder fik jeg i 1994 min første fastansættelse med den specifikke opgave bl.a. at være projektassistent på indretning og etablering af biblioteket på Solbjerg Plads. Heldigvis havde vi en rektor, som virkelig prioriterede biblioteksfunktionen og forstod behovet. Og en biblioteksledelse som indgik i datidens CBS-direktion og dermed havde væsentlig indflydelse på hele byggeprojektet. På mange måder var det derfor et let job.

Nyt var det flotte biblioteksrum og den store prioritering af læsepladser, noget som dengang var ukendt på danske universitetsbiblioteker i stor skala. Dengang fremførtes ofte det argument, at de studerende hellere ville sidde hjemme og læse uforstyrret på kollegieværelset eller i andelslejligheden. Vi lod os særligt inspirere at Gøteborg Universitets ”Economics Library”, som havde vist at det bestemt ikke var tilfælde i forhold til studiepladser. Etablerede man en studieplads blev den brugt - så simpelt var det. 

Med flytningen fra Rosenørns Allé fik vi virkelig opgraderet vores it-studiefaciliteter, noget som senere har kunnet nedskaleres efterhånden som de bærbare blev allemandseje og adgangen til e-ressourcer lettere”.

René Steffensen, biblioteksdirektør 2005-.

Billeder fra DF-Revy 1999

I december 1999 flytter biblioteket til Solbjerg Plads. Det bliver dermed placeret centralt og tæt på studerende og ansatte. Biblioteket er lysere og flottere end det på Rosenørns Allé og, med sine 4 etager med kig fra kælder til tag, også meget mere imponerende.

Inventaret bliver nyudviklet til rummet og der bliver indrettet langt flere læsepladser end tidligere samt en stillelæsesal og flere grupperum. Laptops er ikke udbredt blandt studerende på det tidspunkt og derfor bliver der oprettet 54 PC-søgepladser fordelt på etagerne og et Learning resource Center med 150 PC’er.  Begrebet ”Learning Resource Center” opstod i 90’erne i USA og var en hybrid af bibliotek, it-faciliteter og adgang til elektroniske ressourcer i det små.

Selve flytningen foregår i december 1999 og der er kun lukket i 14 dage.  

Billede fra årsberetningen 1994. Vilhelm Lauritzen A/S og Eleven Danes A/S vandt arkitektkonkurrencen.

 

Kompetencer og internationalt udsyn

I midten af årtiet bliver flere af bibliotekets unge bibliotekarer sendt på udstationering rundt om i verden. De skal ud og lære af andre universitetsbiblioteker, hente inspiration og bringe deres erfaringer med hjem til Handelshøjskolens Bibliotek. Vi har bibliotekarer på Berkeley University, Standford University, Babson College, Vancouver University og Pompidou Centre i Paris på 6-8 ugers ophold.  

Online databaser, cd-rom systemer, internetressourcer, bestil en biblioteker-services samt stort og varieret kursusudbud var nogle af de områder og services de tog med hjem og videreudviklede på Frederiksberg. 
 

Flere andre tiltag i 1990’erne  

Jap-Øk uddannelsen bliver oprettet i 90’erne og Sprogbiblioteket laver en dedikeret samling med litteratur på japansk. En del af materialerne er stadig tilgængelige på CBS Bibliotek, selvom Jap-Øk uddannelsen ikke længere udbydes. Og er du nysgerrig på Japansk kultur abonnerer biblioteket på AERA, som kan læses i loungen på 2. sal. 

Opstillingssystemet for bøger, laves om endnu en gang. Det forenkles, så det bliver nemmere at finde bøgerne på hylderne. Der bliver også kasseret en stor del bøger, fra den ældre del af bogsamlingen. Omkring 30.000 bøger fra 1928-1962, som ikke havde været udlånt i 5 år, blev kasseret for at holde samlingen så relevant og aktuel som muligt.  

Man får det første tyverisikringssystem og laver mere systematisk hylderevision og afhjælper på den måde problemer med fejlplaceringer og “forsvundne” materialer. Faktisk starter arbejdsdagene i flere år med at samtlige medarbejdere går i samlingerne og tjekker om bøgerne st på rette pladser.

Bibliotekets første nyhedsbrev publiceres i 1994. Det hed BisLibNjuuz, og der blev orienteret bredt om biblioteket services, nye anskaffelser og udvikling. Der blev også udgivet biblioteksfoldere og miniguides til søgesystemet. 
 

Læs også:
CBS Bibliotek bliver 100 år (om starten i 1920’erne)
CBS Bibliotek i 1930'erne 
CBS Bibliotek i 1940'erne 
CBS Bibliotek i 1950'erne 
CBS Bibliotek i 1960'erne 
CBS Bibliotek i 1970'erne 
CBS Bibliotek i 1980'erne 
CBS Bibliotek i 1990'erne 
CBS Bibliotek i 2000'erne

 

Kilder benyttet til denne artikel

Annual report Copenhagen Business School. (1990-1999). Annual Report Copenhagen Business School.

Bibliotekerne i informationssamfundet. (1997). Kbh.: Kulturministeriet. 

BisLibNjuuz. (1994-1998). Frederiksberg: Handelshøjskolens Bibliotek i København. https://libsearch.cbs.dk/permalink/45KBDK_CBS/1rbk3qh/alma990001294700305765

Cotta-Schønberg, M. (1993). Evaluering af biblioteksservice. DF-revy, 16(2), 46–47. 

Evaluering af Handelshøjskolens Bibliotek 1992. (1993). Handelshøjskolens Bibliotek. https://libsearch.cbs.dk/permalink/45KBDK_CBS/1i6rvdp/alma990001033800305765

Hansen, T. W., & Svarre Christensen, K. (1993). Handelshøjskolens bibliotek og brugerne :  hvem? hvad? hvordan? : rapport fra en spørgeskemaundersøgelse blandt bibliotekets brugere og ikke-brugere. Handelshøjskolens Bibliotek.  https://libsearch.cbs.dk/permalink/45KBDK_CBS/1i6rvdp/alma990001033610305765

Nybyggeri ved Frederiksberg Station (1994)

Steffensen, R. (1999). Handelshøjskolens Bibliotek flytter i kollektiv. DF-revy, 22(8), 186–188.

Sørensen, A. (1996). Beskrivelse af HERMES : Handelshøjskolens Biblioteks onlinekatalog. København.

Sørensen, A. (1995). HERMES : en brugervenlig katalog? : Handelshøjskolens Biblioteks onlinekatalog. København: HHK.

Årsberetninger m.m. for Handelshøjskolens Bibliotek (1994-1996)  

Samtaler med ansatte på biblioteket