Danske havne: Flyt fokus fra vand til land

De danske havne indeholder store muligheder for at skabe vækst, innovation og grønne arbejdspladser. Men det kræver, at vi flytter fokus fra vand til land.

Eller som lektor ved CBS og leder af CBS Maritime, Henrik Sornn-Friese, udtrykker det:

”Vi skal holde op med at tænke på havne som steder, hvor der blot skal transporteres varer fra kaj til vej. Der er masser af areal omkring havnene, som kan udnyttes, hvis vi tænker mere proaktivt.”

”Vi har omkring 60 erhvervshavne i Danmark, og ud af dem er der kun et fåtal, som er kommercielt drevet. Vi burde se på vores havne ud fra en mere værdibaseret tilgang,” tilføjer CBS-forskeren.

Havnemyndighederne kan opføre kontorer, fællesfaciliteter, laboratorier og værksteder, som de kan leje ud til iværksætterne.

 - Henrik Sornn-Friese, lektor

GRØNNE HUBS

Havne skal altså være mere end skrigende måger, lodsende containerskibe og pakhuse. Henrik Sornn-Friese peger på, at nogle havne kan satse på at tiltrække iværksættermiljøer inden for grøn omstilling, som det for eksempel allerede sker i Holland.

"Havnemyndighederne kan opføre kontorer, fællesfaciliteter, laboratorier og værksteder, som de kan leje ud til iværksætterne. Og i den ideelle verden kan de også tilbyde forskellige økonomiske forretningsmodeller for at tiltrække de rigtige virksomheder og hjælpe dem på vej”, siger han.

En anden mulighed er ifølge Henrik Sornn-Friese at blive en integreret del af værdikæden for den havvindmølleindustri, som Danmark satser stort på. Fra politisk side er det besluttet at opføre seks nye store vindmølleparker i Nordsøen, Østersøen og Kattegat. Vindmøllerne bliver af en hidtil uset størrelse og vil kræve en meget stor kapacitet at samle og afskibe.

Anlæg til Power-to-X, som er teknologier, hvor strøm udnyttes til at fremstille brint, er endnu en vej til at udvikle grønne hubs på de danske havne. Men her understreger CBS-forskeren, at det er vigtigt med en overordnet national vision, da anlæggene formentligt bør placeres ved større havne, der allerede har adgang til energi-infrastruktur, forsyningskæder og dybvandshavne.

AMSTERDAM SATSER GRØNT

En havn, der allerede har søsat adskillige grønne projekter, er Amsterdam Havn. Her har havnemyndigheden en strategi om, at den skal være en af de mest grønne havne i Europa. Derfor forsøger havnen at tiltrække virksomheder, der arbejder med cirkulær økonomi, ligesom den har investeret i sol- og vindenergi og har fokus på at fremme brugen af elbiler og cykler på havneområdet.

Havnen er drevet af bystyret gennem et kommunalt selskab, som dog har indgået partnerskaber med private investorer. Og netop ejerskabsstrukturen for de enkelte erhvervshavne er et område, Danmark ifølge Henrik Sornn-Friese bør overveje at se på.

”Som udgangspunkt er havnene nu kommunalt ejet. Det vil sige, at der ofte sidder en borgmester eller politisk udpeget person som bestyrelsesformand, og at der bliver tænkt lokalt og måske også relativ kortsigtet og ikke-kommercielt,” fortæller han og fortsætter:

”Generelt kan det være en god ide at omdanne de kommunale havne til aktieselskaber, som typisk både har større kommercielle frihedsgrader end kommunale havne og lettere kan rejse kapital og tiltrække private investeringer.”

”Eller man kunne tænke i andre ejerskabs- og organisationsformer, som tillader en havn at operere på markedsvilkår og med et kommercielt perspektiv. Det kunne være selvejende institutioner eller fondsejede enheder. Eller et kommunalt ejerskab med mere uafhængige bestyrelser, tilføjer han.”

EN UDSÆDVANLIG KONSTRUKTION

Med et aktieselskab oplever vi, at der er stor fleksibilitet inden for mange områder

- Ulrika Prytz Rugfelt, Chief Communications & Sustainability Office

En lidt usædvanlig konstruktion er Copenhagen Malmø Port (CMP), der med havne i København og i Malmø er en af Skandinaviens største havne- og terminaloperatører. Det drives af aktieselskabet CMP, som i fællesskab er ejet af København og Malmø Kommune. 

”Med et aktieselskab oplever vi, at der er stor fleksibilitet inden for mange områder, blandt andet inden for det finansielle, forretningsudvikling og styring af selskabet. Vi oplever også, at beslutningsvejene bliver hurtige og effektive,” siger Ulrika Prytz Rugfelt, der er Chief Communications & Sustainability Officer i Copenhagen Malmø Port.

”For os er den model, vi anvender, en effektiv måde at arbejde på, hvor vores kommunale ejere er grundejere, og CMP som aktieselskab fokuserer på forretningsudviklingen,” tilføjer hun.

Copenhagen Malmø Port har for flere år siden meldt ud, at den ønsker at gøre den blå industri grøn. Visionen er at være en platform, hvor industri, forskning og iværksætteri kan mødes, dele viden og skabe nye teknologier, løsninger og forretningsmuligheder.

I FREDERIKSHAVN FIK BORGERNE GÆLDEN

For Henrik Sornn-Friese handler det om at anvende havnene på nye måder.

”Vi skal opfatte dem som store virksomheder, der indeholder uopdyrket potentiale. Hvad vil vi bruge dem til? Hvilke aktiviteter og virksomheder skal de tiltrække? Hvordan bliver de proaktive? Det kræver store budgetter samt ledelse af mennesker med erhvervskompetencer,” siger han.

Netop ledelse og forretningsmodel har skabt høj sø i det nordjyske, hvor bestyrelsen for Frederikshavns havn har måttet trække sig, efter at havnen over nogle år havde oparbejdet en gæld på godt 1,6 milliarder kroner på grund af investeringer, som – undskyld udtrykket – ikke holdt vand.

Havnen var drevet med kommunalt selvstyre, men da den ikke var i stand til at betale gælden, siger loven, at kommunen skal betale. Derfor hænger de røde tal nu på byens borgere.

NY STRATEGI PÅ VEJ

Havde det i stedet været et aktieselskab, ville aktionærerne hæfte for gælden med deres aktieanpart i tilfælde af konkurs.

”Dermed må man forvente, at aktieselskaberne selv er interesseret i at besidde en stor ekspertise. Og eftersom de er på markedet for almindelige lån, vil de nok blive gransket dybere, når de skal ud at skaffe penge til projekter,” siger Henrik Sornn-Friese.

Et partnerskab under SVM-regeringen har siden april 2023 arbejdet på en ny strategi for udviklingen af erhvervshavne, og Henrik Sornn-Friese håber, at det ender ud i en overordnet national vision, der lægger op til en mere kommerciel tilgang.

Og som både definerer havnenes fremtidige roller og deres betydning for dansk økonomi.

HAVNELOV BØR JUSTERES

”Det indebærer bedre koordination havnene imellem for at undgå væsentlige overlap. Store infrastruktur-projekter kræver betydelige investeringer, som ofte overstiger, hvad den enkelte havn kan præstere. National finansiering eller offentlig-private partnerskaber kan være nødvendige,” vurderer forskeren.

Han har samtidigt et ønske om, at politikerne revurderer vores 25 år gamle havnelov, som fastlægger rammerne for brugen af havnearealer.

”Den enkelte havnemyndighed har brug for større råderum til selv at træffe beslutninger. I den sammenhæng er spørgsmålene om, hvad den enkelte havns primære formål er, og hvad der bør regnes som havnerelateret aktivitet, interessante.”